tirsdag den 7. marts 2017

At være student og så får et barn i mistrivsel #su #ta #kontanthjælp #arbejde #sygdom






Jeg uddyber lige: Jeg studerer stadig på fuld tid, men måtte opgive mit job ved siden af. Det kunne jeg ikke få TA for, da jeg læser på fuld tid,. Det er det, der nu er lavet om, så jeg får min SU + erstattet min mistede lønindtægt. Kilde: En som skrev på Facebook et sted ... https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152849
Gid jeg bare vidste i 2005 da jeg stoppede mit job lukkede min firma, at der var noget som hed TA! Eller "endnu bedre" gid jeg aldrig flyttede for at undvige dagpenge og kommunen bare kun se at jeg nok ikke kan arbejde om aften og være enlig mor til to børn når vores barnepige selv blev mor, men som de børnehaven og a-kassen sagte er det svært og jeg nok ikke får noget ud af at søge. Så hjalp a-kassen mig, bedst de kunne. Det vidste Kommunen men ingen skrev det ned.

Men ak gid jeg bare havde fået TA på niveau som jeg levede på SU inkl lån da jeg ikke kun møde op i skolen hver gang sagen kiksede for kommunen frem for at jeg tvang mit barn afsted eller vidste jeg kun få kontanthjælp! Men jeg anede ikke så meget og kontanthjælp er vitterlig noget de angiver for at fremstille forældre som uduelige - ingen tjekkede hvad jeg lavede inden jeg fik kontanthjælp. Jeg blev blev udsat på no-time.

Så var jeg aldrig så langt ude som nu. Men jeg fik trusler samt en rådgivere som havde hendes plan, en som fjernede de positive sagsakter og krævede de positive anden aktører ikke måtte røre sagen. Værst var at institutionen valgte deres egne og andre aktører "som bare vil have en sag for at få kommunens penge" fik opgaven! Det tager fuskere ikke længe at gennemskue og levere det socialrådgiveren "vil have" eller institutionen "vil betale for" ... nogle sagt stop, mens andre blev ved. Værst var når kommunens socialrådgiver ikke kun stop sig selv og påvirkede institutionen til at overbevise mig at tage imod og jeg snot naiv gjorde dette, hvor selvsamme socialrådgiver så lod disse ting forsvinde. Det ser jeg i dag - og ser det taktisk brugt i min sag for at kommunens rådgivere kun få hendes sag belyst som hun havde behov for.

Kommunen har principper jvf anden aktører og ved de bør sikre familier ikke mister fodfæste men § 50 trækker ud, oftest over mange år hvor fejl ikke rettes og flest forældre ender med en part sygemeldt, eller udenfor studier eller job inden en §50 er færdig. Med enlige forældre er sager kritiske. Men imens så bortfalder muligheder som TA (tabt arbejdsfortjeneste), eller når forældre ikke at der er den mulighed og overlever sygemeldt og bliver syg af processen - det er svært at vide hvad kommer først men en ting er sikkert mens kommunen sparer klækkelige beløb og andre aktører bevidst undviger at fortælle om "fornuftige" løsninger bliver handicapsager hurtigt noget værre kaos. Det er endeligt set at ingen har forslået at forældre så snart en § 50 går igang tilbydes tabt arbejdsfortjeneste .. sjovt ingen af de mange som kæmper for børnene vil sikre forældrene!

Her er en til sag ... men hvad så? Folk er så hurtigt ude efter andre som ikke har penge nok. Men hvad når forældre ikke kan være på arbejde, Uni eller VUC samtidig med at kommunen "vil noget med deres barn" som skader barnet mere og mere - er det så anses som "forældre som ikke bør læse" for at få dem fremstillet så socialrådgiverens "sag" ser bedre ud mod familien jvf det hun personligt mener (Jeg fik en øjenåbner ved min aktindsigt omkring jul 2016 fra 2005-7) ...

Ja, desværre da økonomiske modeller viser anbringelser er billiger end andet og "visse skuffe politikker" anvendes eller når rådgivere har kendte de vil ansætte .... Men værre er når en rådgiver vil andet med en sag end familien vil, eller pga sladder eller falske opkald bider fast i en familie uden at sikre et barn med handicap reelt hjælpes. Alt imens fuskere som arbejder under anden aktør firmaer, levere det kommunen ønsker sig, uden at kommunen kvalitetssikre sig. Så står familier ikke en chance da alle altid regner med kommunen ved bedst. Men ind i mellem så bryder sager igennem. Eller advokater brøler det kommunen køber og levere er ikke godt nok. Desvære ændre intet sig - sådan set over flere generationer gentages det samme fejl, og holdninger har nu slugt handicapsager at værende på niveau med udsathed.

De færreste vidste jeg opgav UNI og mit firma, efter mange år i arbejde hvor jeg tog på VUC for at sikre jeg havde tid til mit barn som skulle på en specialskole,  jeg selv endt med at betale og fik flere år senere betalt, fordi jeg bemærkede det plan kommunen havde ikke virkede som en fornuftig løsning.

Jeg fik i hvert tilfælde ret kunne jeg i julen 2016 læse - ja det kunne jeg læse mange år senere, da jeg fik flere akter jeg ikke måtte få imens jeg retmæssigt klagede over mit barns skolegang. Akter som kommunen undlod at sende til klagenævnet for at få sagen afvist / hjemvist i 2008 og 2009 tabte jeg så pga en konkurs der ramte lige da vi var på rette spor og skulle forfra med en ny kommune.

Endeligt en gammel snedig metode kommunen brugt der, hvor de altid tilbageholder ens aktindsigt indtil nævnet har afgjort sagen. Og nævnet ikke sender akter om en de får fra kommunen da de mener vi har viden om hvad kommunen mener. Så det sker oftere nu at sager afgøres uden høring osv. Bare en af rigtig mange metoder ... hvor nævnet som sagt desværre også tilbageholder akter i disse dage. Eller så mener kommunen vi ikke har noget at klage over og nævnet afslår at starte en sag uden en afgørelse ... samtidig med at kommunen glemmer at sende afgørelser videre. Oftest smider kommunen bare et bette løgn om at vi klagede for sent, eller så strukturer de sager hvor en skoleskift har en sommerferie hvor klagefrister fuskes udløbet eller de glemmer at sige de har afgjort sagen. Værst er når især enlige mødre ikke kan følge med breve og passe deres børn.

Når en sag vindes på den måde er der ingen vindere - det erfarede jeg det seneste 10 år. Alt imens folk tog side, smed med mudret og aldrig fortalt mig om min basale rettigheder - dem skulle jeg selv finde frem til i skjul på diverse fora. Hvor jeg må sige jeg fik ondt i maven når jeg gennemskuede folk bevidst delt guldkorn ud i smug mens de bevidst fejl vejledt andre. Så så jeg andre aktører skaffe sig kunder. Ja, selv på nettet er der en form for klasse opdeling ... og jagten på kunder.

Ja, tilbage til sagen er at jeg tog på VUC så jeg kun læse videre da Århus og Aalborg Universitet havde forskellige optagelseskrav. Jeg kan ikke andet end skifte min tidliger uddannelse med noget nyt hvor jeg skulle opkvalificeres for at få et job. Jeg vidste ikke da jeg læste videre at stedet reelt uddannede mig til arbejdsløshed. Og dermed tog jeg til Aalborg for at undvige dagpenge! Fordi jeg kun se mit job ikke kun fortsætte af flere årsager og tænkt ved kommunen får jeg nok ikke noget ud af at søge. Ikke som jeg stået dengang med mange år som fornuftig mor og medarbejder.

Det dokument brugt her glemt den selvsamme kommune jeg vandt principielt over at fortælle AST da jeg skulle have min sag om sygdagpenge afgjort 7 år efter det skete ... mens de opdigtede alverdens ting. Jeg var syg og hundesyg i 2010, men vi vidste ikke hvad jeg fejlede hvor skolen mente det var stress pga langvarig børnesag før fejlen var fundet og jeg i 2012 og jeg blev opereret. Desværre forsinkede tvangsfjernelsen alt og først da jeg fik en ordentlig læge i 2014 som indtil nu har kæmpede med mig kan jeg sige jeg er så rask som jeg nu engang bliver efter et forløb som vores. Nu er skaden sket. Og ingen spurgt mig om jeg er oki med udfaldet. Deres sag hæftede sig ved at jeg havde et eller andet fortid jeg slet ikke vidste jeg havde ... min fortid var upåfaldende indtil jeg fik en socialrådgiver og en sær sag startede hvor det vi var ikke måtte frem. 

Det var måske "mere spændende" eller måske "vil de bare spare sygedagpenge og tabt arbejdsfortjeneste", da de ikke fortalt mig jeg havde disse muligheder imens de undersøgt og gjorde ved jvf min drengs sag. En sag der trak ud fra nov 2005 til dec 2007 før deres endeligt afgørelse skulle klages over og klagenævnet gav mig medhold. Sjovt, ingen bemærkede at kommunen havde i sinde at implementere foranstaltninger jvf hans rask søster men ikke noget for at sikre hjemmet og det barn som tydeligvis kæmpede. Foranstaltninger som kortere dage for mig, eller en støtte som forstået mit barn ... tænkt de ikke men de vil have en rask barn i aflastning? Det sag opdagede jeg slet ikke da jeg kun husker socialrådgiveren var truende. I dag ved jeg det står som jeg søgt aflastning men jeg ved jeg underskrev et blankt stykke papir ... aflastning var noget rådgiveren kom med og det skulle være præcis som vores en samværsaftale. Noget som slet ikke gav mening da det kun skulle omfatte min datter. Pigen som ikke fejlede noget ... men spørgsmålet er om min dreng fejlede noget da sagen startede? Eller om det kom som sagen udviklede sig?

Desværre var kommunens socialrådgiver ikke glad for at jeg i 2008 selv havde løsninger til sagen  .... og jeg måtte selv finde specialskole og sige det ikke kun være anderledes da jeg flyttede. Og i dag kan jeg læse jeg havde en sund og god mavefornemmelse, men når jeg ikke fik sagen kun jeg jo ikke redegøre for det som skete efterfølgende. Jeg var ærlig men sagen forfulgt min familie i mange år - faktisk vil sagen aldrig forsvinde. Derfor klagede jeg igen i forår 2010 og det tog flere år før klagen var afsluttede  - tænk, alle disse år tilbudt kommunen os aldrig noget jvf økonomien, eller for at jeg kun passe på mig selv og faktisk oplevede jeg de lagt deres behov i det timer jeg passede mit barns skolegang eller hvor jeg selv skulle være i skole. Trods jeg kun møde hele dagen undtagen 2 timer om dagen .... Ja,  kommunen ved hvordan de samarbejder hvis de vil presse forældre.

Men jeg klagede og det blev så til en principel afgørelse 159 i 2012. Og der skal vægtige grunde til for at Ankestyrelsen mener en §50 er ugyldig. Svaret kom alt for sent til at min sag kun få gavn af det og da jeg var så syg, pga overset operaionsfejl og press fra socialrådgivere som slet ikke vil tro på forældre taler sandt, så fik en anden aktør nemme penge.  Og kommunen ret.

Ja, sygdom og SU er en dårlig kombination men når kommunen ikke vil afgøre enten sygedagpenge eller tabt arbejdsfortjeneste så er forældre ringe stillet hvor enlige forsørger er størst tabere.

Kommunen har vejledningspligt ... men i mit sag svigtede alt, også det da AST ringede og ikke indhentede sagsakter og jeg så dum som jeg var gjort præcis det kommunen bedt om. Jeg måtte sande at jeg ikke kun bevise jeg var ærlig og at kommunen ville undersøge sagen som trak ud til jeg opgav at rykke, og det tog mange år og deres sag stoppede øjeblikkeligt da de anbragt min børn. Jeg ved også rådgiveren bedt mig om at stoppe med at indlevere indkaldelser jvf sygdom mm.

Først efter anbringelsen fik jeg min første afgørelse jvf kontanthjælp (den som jeg ventede på lå i sagen hvor det var noteret den ikke sendes til mig) men så var det næse forbi jvf tabt arbejdsfortjeneste og sygdagpenge ... begge er rettigheder ved siden af ens SU begge taber folk når Skolen og Kommunen uretmæssigt stopper ens ydelser uden at give sygeydelser. Det vidste jeg ikke dengang, jeg klagede ikke jeg vidste kun jeg skulle kæmpe for mit barn og tænkte min ny kommune vil være mere redelig  ... ligeledes som jeg aldrig blev tilbudt økonomisk støtte mens skulle igennem det ene efter det andet forløb alt efter socialrådgiverens mavefornemmelse og skøn blev mit barn dårliger.

Først i dag er jeg på vej, men nu skal jeg igen et skridt tilbage ... til det der er billigst for kommunen. Jeg er så træt af deres press, stress og evige sparetiltag - er insolvens ikke det tungeste pris at betale når socialrådgivere bliver ved uden at kom til andet end de vil og bør anbringe? At skal se frem til en omgang tomgang med udredninger, forsøg og sær tiltag via andre aktører er rigeligt til at jeg bare siger stop som andre mødre der blev pensioneret efter forløb med børn som fik mange forløb uden bedring. Men jeg tænker jeg siger nej, og kræver at rådgiveren forstår vi er lige kommet igang og at hun rent praktisk sammen med hendes kollegaer kuldsejle et forløb som kan få mig og mit barn videre. Men jeg tror det ikke nytter noget for kommunen aner ikke hvad de laver - de har rent praktisk ikke fagpersoner der kan være tovholdere som forstår at de selv modarbejder det de vil. De sidder jo dere uden erfaring og tror det de vælger er smart. Men de er ikke i vores liv når det vakler og så har vi en ny som skal fortsætte ...

Håber min blog giver forældre en chance - hvis de ser kommunen ikke agere fornuftigt så har de da muligheder for at søge det rette ydelse, eller kan se hvordan kommunen planlægger bagholdsangreb for at det kommunen mener gennemføres. I det mindste så ender de ikke som mig. En til udsat uden fremtid - 10 års sager - efter barnets reform.

Jeg gjorde det jeg kun, og skulle trods vanskelige omstændigheder sikre mit barn. Et barn Folkeskole fra dag et ikke vil have, og smed over til specialklassen enten noget de oprettede ulovligt eller noget som endeligt blev sat i værk på ulovligvis. Et barn som kom igennem så mange eksperimenter, hvor kommunen selv vælger anden aktør, ikke fik det basale grundskole undervisning - endeligt er det meningen at Kommunen vælger jvf forvaltningsretlige principper men ofte vælger socialrådgivere anden aktør for at de selv får medhold i det de mener sagen drejer sig om.

Så, husk - din socialrådgivere er den eneste som skal forstå din sag ... ingen klageinstans, ankestyrelse eller retssal kan gøre noget for dig. I hvert tilfælde ikke uden at du tager skade eller lider tab med mindre du er forberedt. Og her skal du i hvert tilfælde have mange penge før du går igang.

Det var jeg i 2009 men kun ikke forudse en skole som gik konkurs eller sygdom pga operationsfejl. Værst er min forsikringer kun jeg ikke betale og de tog os ikke tilbage ... forsikring skal vedligeholdes mens en klage køre og jeg skulle vælge mellem mad eller forsikring. Kommunen tager ikke ansvaret når de udbetaler for lidt penge og familier mister deres fodfæste. I mit tilfælde var jeg forsikrede uden at kun få gavn af det pga en urimelig afgørelse jeg ikke påklagede, en som AST brugt til at afgøre et forløb i Odense ... endeligt skørt for havde jeg klaget så var jeg bedre sikret senere men som med specialskole klagen og efter SU stop havde jeg ikke kræfter nok til at gå i krig med andet end fremmed rettet oplyse det korrekte som jeg altid gjort. Det blev så i min sidste afgørelse misbrugt. Det var hårdt nok dengang med en socialrådgiver som havde travlt med at fastholde sagen frem for at indrømme hendes makværk var afslørede .... men hun har den fordel hun videregiver en sag og de andre fortsætter hvor hun slap. Så vinder borger aldrig.

Anbringelsen afslørede jeg ikke var en dårlig mor, og at barnet fik det værre på trods af millioner sat ind i sagen fra kommunens side. Desværre sikrede kommunen ikke min side af sagen, ligeleds som min børn tog skade ingen anerkender. Så idag mister jeg min tænder, kan ikke forvente helhedsvurderinger og kommunen kæmper for at få mig parkeret på ressourceforløb ... lige netop som jeg troede vi er over det værste så starter de forfra hvor sagen endeligt i 2010 bør havde været. Groundhog dag ... og jeg vil ikke mere. Jeg har fået nok.

Det er netop derfor jeg endeligt bare vil opgiv, som mit barn opgav at nogensinde få noget ud af at gå i skole. Ikke fordi vi ikke vil, men fordi det kan simpelthen ikke betale sig så længe kommunen har deres egne ideer uden at vi er del af vores eget liv. Hvor nogle ledere skjuler smøl, og tager hævn. Noget når vi sætter ord på det ender med at kommunen påberåber vi borger er psykisk syg. Måske bliver vi det når sager sjovt nok ender samme sted som før .... uden at kommunen vil give sig når de skader familier.

Tab, økonomisk, socialt eller skole/arbejdsmæssigt er ingen retssal i stand til at gennemskue. Så sikre du ikke rammes af kommunal kassetænkning hvor socialrådgivere med fuld overlæg presser din sag til deres billigste model - det de ikke gennemskuer er at en sag som min ikke kommer videre op ressourceforløb og hvor børn placeres tilfældigt. Det har vi bevist mens jeg gjorde alt de vil have. Det er kommunens ansvar men de er ikke klar til de opgaver de får i nogle sager, og forstår ikke "the big picture".

Skørt er fagpersoner som er enige i at forældre erstattes med andre aktører som kommunen mener er bedst - men ingen af dem er der dagen efter de er sat af en sag. Så står familier som min med sagen, enten går de med til det næste eksperiment eller så klarer de sig selv. Gid jeg ikke fik et barn med behov for hjælp grundet jeg flyttede, gid jeg vidste at kommunen ikke altid er redelig ... gid jeg forstået alt det omkring en sag som min inden jeg stået i det. Så havde jeg klagede over den alleførste del af sagen men jeg tror ikke det havde hjulpet. Kommunen gøre som kommunen vil.

Nu er skaden sket, det var endeligt allerede forår 2009 slut. Men jeg kæmpede ... forgæves på trods af sygdom. Jeg var tæt på hvis bare kommunens socialrådgivere havde forstand på det de kiggede på. 

Men sygdom, BMSF og ordblindhed er ikke noget kommunen har fagfolk til. Hvis de havde så var sygehus fejlen spottede længe inden jeg fandt frem til dette, og mit barns ordblindhed ikke en sag hvor der er tale om senskader kommunen benægter. 

Kommunen har andre kasser: Borger snylter og børn er omsorgssvigtede ... imens deres tilbud rent praktisk skaber rammer hvor ingen kommer godt ud af det, at tro på socialrådgivere, med mindre det de kommer med er anerkendt ved kommunen.

Jeg må sige hvis jeg ikke var stædig så var vi for længe siden givet et kassetænknings diagnose for at som mange andre kom videre, men jeg fastholder at det vil skade både os og de andre syge børn. Selv hvis jeg gjorde så parkerede kommunen barnet præcis netop sådan som de gøre nu, men i det mindste havde jeg så "penge"! Penge til at vi som familie kun opleve livet.

Tænk, at forældre som gennemskuer systemet nemt tager imod en diagnose eller andre som ikke ved bedre får deres børn fejldiagnosticeret ... bare de ikke siger kommunen imod som mig. Men hvad koster det samfundet at Kommunen rent faktisk ikke har viden om alt de har sagt de vil håndtere og kommunernes byråd sætter hvad service niveauet de selv mener der kan være ... uden viden om at de selv dræner deres økonomi ved at socialrådgivere nogle gange ikke forstår de skader mere end de gøre gavn eller ikke vil sige at de står med sager hvor de sparer børns handicap væk for at ende med dyr anbringelser - ting som kun havde været udgået hvis de havde et vis råderum. 

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.