tirsdag den 28. marts 2017

Inklusion af elever med ASD, med tilfældige ordblinde behov ind over. #skolechat







Your Voice Counts: Listening to the Voice of 

High School Students With Autism Spectrum Disorder
Beth Saggers (a1), Yoon-Suk Hwang (a2) and K. Louise Mercer (a3) 


Published online: 01 March 2012




I praksis viste forskning hvad betydning planlægning og pensum valg har i en inkluderende skole med studerende på spektret. Jeg synes den artikel havde en del som ordblinde elever kun profitere af og dog var elevernes behov også meget forskelligt. Når lærer planlægger deres årsplaner bør de med det samme inkludere deres elever på spektret, og sikre sig deres årsplaner kan både anvendes til ordblinde og ASF elever da disse elever fylder 10-20% af deres klasseværelser! Hvis de ikke har dem så må lærer overvej om de børn med adfærdsproblemer rent praktisk kun profitere af en udredning ved PPR.

Ved at de identificere hvor dere er behov for justeringer jvf skolernes pensum kan de hjælpe hinanden på tværs af skoler med og på sigt ligge press på for at få flere ressourcer eller viden til inklusions opgaverne. Det er et start at sige de ikke har det de skal bruge og dermed levere de rent administrativ inklusion dvs inklusion hvor et barn tillades ophold i en almindelig skoleklasse, ved at barnet er indskrevet mens barnets faglige, sociale og personlige udbytte er mindre vigtigt. Det handler om fysisk placering og om formel indskrivning. 
Der er et større behovet for at overveje nogle ting, når behov hos studerende med ASF og eller ordblindhed skal dækkes. Disse børn får adfærdsproblemer hvis disse behov ikke dækkes. Og er de BMSF eller højt begavede så er problemerne bare større. Mange af det behov som er beskrevet jvf ASF børn i den nævnte artikel behov er enten det samme, eller skrevet således at det ligner begge grupper profitere af det samme, men kun i praksis ser lærer der er forskel så derfor har jeg valgt at kort gengive det behov jeg husker som væsentligt jvf ordblindhed. Hæng mig ikke op på det men skriv kommentar så vi alle lære af vores oplevelser.


1. Omhyggelig placering af elever med ASF/Ordblindhed i alle fag. Ved at tage højde for lærer valg, men også at overvej placering i rummet ift om faget er en de foretrækker eller ej. Dette er gennemgående for ordblinde elever og det nytter ikke noget at sætte de to elever ved siden af hinanden. Det er vigtigt at vide deres behov er forskelligt. Sjovt nok har begge elever brug for ro, forudsigelighed og struktur. Men de afviger ved at de er kreativ på hver "deres måde"!

2. Overvej hvordan den studerendes  arbejdspress er organiseret og præsenteret til studerende på spektret. Både elever med ASD og elever med ordblindhed her særlig behov netop her. Begge kan tydeligvis blive overrumples med stor mængder læse, skrive arbejde men det kan de hjælpes til at planlægge sig igennem. Her er det vigtigt at huske på begge er "hjernetræt" når de kommer hjem og det påvirker dem forskelligt. Det er meget sjælden at læsning er svært for ASF unger på den samme måde det er jvf ordblinde men begge kan måske ikke arbejde når de er for presset. Om det er arbejdsmængden, dage hvor skolen kræver mere end andre (den ene jf sociale ting, den anden jvf tung læsefag ... ). De skal lære at balancere det. Husk at gøre lydbøger en naturlig del af barnets skoledag så de ikke taber terræn.

3. I forhold til støtte, stil de følgende spørgsmål til både personale og den studerende:

• Hvilken støtte vil blive ydet / har du brug for for at kan understøtte skolearbejdet?
• Hvordan vil dette blive gennemført?
• Hvad kan den studerende give af input jvf indflydelse i beslutninger der træffes?

4. Hjælp eleven med ASF til at identificere nøglepersoner inden for skolemiljøet, hvor de kunne få adgang til hjælp, hvis de havde brug for det. Den ordblinde vil måske ikke genkende personen (se begge kan være ansigtsblind) eller så vil den ordblinde gå under radaren ... Her er det vigtigt at forstå hvad mekanismer der ligger bagved, og hvordan det ligner det samme: At personen ikke ved hvad de skal gøre.

5. Leksier er et stort problem for de studerende på spektret. så spørg om:

• Har den studerende har brug for det?
• Hvilke pædagogiske resultater vil blive opnået, og er det kampen værd?
• Hvis lektier er nødvendig: hvor meget og hvordan vil dette ske?

6. Håndskrift er et fælles problem for mange af de studerende med ASF, og for de ordblinde. Det er bare væsentligt at forstå hvad årsagerne er. ASF unger og Ordblinde børn skriver begge langsomt, men deres out put har forskellige årsager dog kan begge få gavn af skabeloner mm. DERFOR
har studerende på spektret har brug for så mange muligheder som muligt i skole for at notere
oplysninger, der kræves (bånd, film, fotos). Løsninger som virker for dem! Der er nu en bred vifte af teknologiske understøtninger rådighed, som kan let implementeres og er brugervenlige inden inklusive sammenhænge. Overvej at disse er godkendt jvf eksamensråd osv. Giv dem mulighed for at tage fotos mm før tavlen viskes rent, inviter til dette. Husk at for den ordblind såvel ASF kan deres skriveproblemer maskere deres tankegang. Her er det kun den ordblinde som profitere af flere mundelige prover. Her kan den ordblinde og den ASF elev profitere af at få slides før timerne går igang.

7. Støj og folkemængderne var et fælles problem. Find rolige tider og steder for studerende, der identificerer det som har det behov ved planlægning og at lave aftaler med den studerende involveret. Det er faktisk sådan at både den ordblinde og ASF elev påvirkes af larm, men oftest kun den ordblinde som larmer ;)

8. Sørg for lærere, der arbejder med elever på spektret fokus på at have en 'fast, men
retfærdig og fleksibel' motto. Det gælder også for ordblinde hvor det er en ide at give karakter for indhold,  dvs. ikke stavefejl så at vise de har forstået men også guide dem til hvor de kan hjælpe sig selv eller få hjælp til at fjerne skrivefejl!

9. Studerende føler sig overbebyrdet med ikke-foretrukne aktiviteter. Spildtid opgaver som de kalder det. Hvor det er muligt, er det vigtigt at overveje, hvordan man balancere aktiviteter med noget mere motiverende eller givende for den enkelte studerende. Det være en fordel for både den ordblinde og ASF elev at få kernen i faget.  Lærer skal motiveres for at hjælpe dem med at finde en rimelig balance og forstå deres aversion kommer fra de har svært ved typen af opgaven. Her er det trist for den ordblinde hvis alt det abstrakte skæres ud af fag, men måske en måde at motivere dem for faget ved at udvide deres horisonter eller focuser på dem ved at give flere muligheder for succes.

Hvis eleverne, der kæmper i læsning og skrivning eller er på spektret er bedre til videnskab, matematik, kunstnerisk eller fysiske aktiviteter, kan du motivere dem ved fremvisning af deres talenter. Det er den ene ting en lærer kan gør for at redde disse studerendes interesse i skolen. Balancen er væsentligt. Aftal med god varsel hvornår mundelig prøver eller læse højt situationer forkommer og understøt dem begge.

10. Det er vigtigt hvis og når der gives støtte til eksamener eller det er vurderede for den studerende med ASF / Ordblindhed, at det foregår i et roligt sted hvor de kan arbejde med yderligere tid, hvis det kræves. Det uro når alle er færdig, er forstyrrende og de kan være ked af at skal have ekstra tid, så ked af det at de ikke finder det nødvendigt og hellere får dårliger karakter. For ordblinde ses det oftest at deres skriftlig output er ringere end deres mundlige, og tit omvendt for ASF elever.

11. Drilleri og mobning er et problem for alle studerende med ASF eller ordblindhed og det er vigtigt for dem at vide drilleri og mobning følges op på, og behandles "tilstrækkeligt" igennem et mobbepolitik på skolen. Selvom det kan være vanskeligt at gennemføre i den store gymnasi miljø, husk idéen om at den studerende er et "centralt  interessent" i det rummelige skole samfund hold, og de ofte skjuler deres problemer for at undvige mobning.

Begge hold kræver lærer og elev arbejder i en samarbejdsorienteret og samarbejdsvillig forhold til at identificere, kortlægge og forhandle individuelle behov. Samtidig med at være støttende i arbejde gennem spørgsmål, som opstår. Det kræver tid, tillid og rummelighed. Men mest at arbejdet startes længe inden brandslukning er nødvendigt.

Der er begrænsningerne i min beskrivelse her, grundet det ikke er noget afprøver af deltagere,og kun fra enkelte gymnasier og udefra artikler jeg har læse men jeg håber ideer her har givet andre en inspiration til at kommentere denne blog indlæg.

Når vi lytter til stemmerne fra de studerende kan vi forbedreskoler (Rudduck & Flutter, 2004) og, vigtigst er så kan vi rette vores opmærksomhed mod vigtige aspekter af skolegang, der ofte overses (Humphrey & Lewis, 2008).

Stemmerne af specialestuderende har ikke kun deres erfaringer som værdifulde, men også deres professionelle synspunkter. Deres erfaringer lærer os hvor vi skal for at forbedre inkluderende pædagogisk praksis.



Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.