tirsdag den 21. marts 2017

Når Danskere ikke bryder sig om ens barn .... og siger det.


Efter episoden blev forældrene ikke tilkaldt eller kontaktet telefonisk, og skolebestyrelsen har tirsdag aften ifølge TV 2/FYNs oplysninger erkendt, at der er begået fejl i skolens håndtering af sagen.
Dokumentere skaderne
Forældrene kritiserede skolen for kun at kontakte dem via e-mail på forældreintra.
Hverken Hunderupskolen eller Børne- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune har opfordret forældrene til at dokumentere skaderne eller politianmelde sagen. Det gjorde Noahs forældre på eget initiativ.
Dagen efter overfaldet, der fandt sted i december, var den pågældende lærervikar fortsat på skolen. Først senere på dagen blev han fritaget fra tjeneste og indkaldt til en tjenestelig samtale.
Så langt er politiet med sagen
Til trods for kritikken fra forældrene har skolebestyrelsen fortsat fuld tillid til skolens ledelse.
Fyns Politi har efterforsket sagen, der ligger klar hos anklagemyndigheden. Det vides endnu ikke, om der vil blive rejst tiltale mod lærervikareren, som ikke har ønsket at tale med TV 2/FYN.
Skoleleder Helle Hjorth beklager sagen. På baggrund af sagen drøfter skolebestyrelsen på Hunderupskolen, hvilke retningslinier der eventuelt skal laves for at håndtere den slags sager fremover.


I går hørte jeg andres mening, et til menneskes kommentar at de ikke kan vide om mit barn var kriminel eller åndssvag for det kan ikke ses om "de er", imens de skeptisk siger det nok er bedre at være på forkant. Ja, "det ramt" og det var også deres mening at fortælle mig jeg skal vide "min slags" er de træt af. Det ramt endnu mere da jeg læser hvordan andre reagere overfor de forældre som anmelder sager! Og jeg tænker om det efterhånden ikke er oki at sige hvor grænser går for om et barn må tages hårdt fat i, eller stemples som kriminel eller værre

Men der sad jeg  - ligesom da Folkeskolen afvist os, uden at møde os eller tale med os, inden de så os men bare på sagsakter jeg ikke engang selv kommenterede. Vi var bare afvist ... længe inden PPR kom med vrøvl om "jeg er årsagen" eller forklarede det med at jeg var årsagen, fordi at jeg ikke rettede ind. Se, vi var ikke velkom tilbage i Folkeskole da vi fravalgt dem for en Friskole og det er vores utilgivelige fejl at vi skulle straffes. Det de skoleledere glemt var at kommunen betalte friskolerne - nogle var helt gode andre var Tvind, uden at jeg fik lov at sige om vi vil støtte og bakke op ved at mit barn sættes ind i en Tvindskole. En ganske almindelig friskole betaler kommunen 1-2 tusend kroner for men når Tvind overtager stiger prisen til 30 000kr om måneden samtidig med at de får det vanlig tilskud fra UVM osv.

Det eneste grundlag for at vi nogensinde endt på en Friskole var at Folkeskolens ledelse ikke gad "inklusion" fordi de ikke havde ressourcer, og viden om inklusion var delvis alt efter held. Se, jeg vandt retten til inklusion for mit barn ved en sag via klagenævnet for specialundervisningen allerede i forår af 2008. Men hvad vandt jeg? Måske bare viden om mit barn kan mere end alle andre treode?

Dengang, uden min viden, valgt skolens ledelse at oprette en klasse hvor skolelederen samlede "indvandrerbørnene" og "diagnosebørn" sammen med en lærer og en pædagog i deres "egen" klasse.  Jeg vidste ikke noget, men kun at jeg fornemmede læren slet ikke fulgt med det PPR og familiekonsulenten forklarede og at BUF sad passiv og surmulede over at PPR og familiekonsulenten støttede op. Mødets referat siger alt om min protester - det er aldrig klogt at sige kommunen imod, men jeg er nu ikke kendt for at være det mest fornuftige når jeg siger min mening.

Heldigvis, startede vi på en friskole som havde deres sag for med min dreng da PPR ikke vil samarbejde og hvor BUF direkte prøvede at saboterer vores valg. Da jeg var ved at opgive friskolen, som ikke fik støttetimer mm. opdagede jeg så at skolelederen afvist pur at vi kun være der. Det jeg ikke vidste var at klassen i den Folkeskole var faldet sammen og begge lærer var sygemeldt. Helt uden at vi kom i klassen, andet end et formøde hvor ingen så mit barn.

Og PPR undlod at besvare mig yderligere - og 3 måneder senere godkendt BUF at vi flytter tæt på friskolen. Den kommune Friskolen var i sagt hellere ikke noget om der skulle være noget med skolen og deres PPR ignorerede mig bare. I dag ved jeg at det er den kommune hvor barnet går i skole som skal klare opgaven og at de ikke må eller kan kræve barnets bopæls kommune om mere end de bevilliger. Vi mistede vores bevilling ved at jeg valgt et andet tilbud end kommune havde peget på. Som om børn bliver rask af at kom på en friskole? Vi var super glad for friskolen, på trods af nogle forældre som fortalt at skolen ikke helt var stabil, men jeg tog mig ikke af det (jeg anede ikke hvor alvorligt den slags var) og havde tillid til ledelsen. Min børn trivedes. Kort efter gik de konkurs - vores verden brast sammen, og idet jeg anede ikke det ville ske, samtidig med at jeg blev ramt af alvorlig sygdom fik jeg mit livs kamp for. At det i hel taget var muligt at lukke en skole med en dags varsel var ubegribeligt.

Efter en sej kamp, og ny genudredning valgt PPR at imødekomme vores ønske om skolevalg. Det var lidt atypisk at have et barn i en friskole i en anden kommune, men der gik flere fra skolen som gik konkurs og vi vurderede det ville være bedst for hende at kom hvor nogle af de andre børn startede, og min dreng fandt vi en mindre Folkeskole til i Farvskov Kommune. Det tog ikke 6 uger så var deres lærer ikke i stand til at løfte opgaven, og hun skrev: Hun kan se opgaven ikke kan løses i deres rammer. Skoleafdelingen svarede at det var ikke noget hun kun fravælge ... alt uden min viden. Kort efter opdager PPR at min dreng rent faktisk var ordblind, oveni at være et barn med særlig forudsætninger. Så opgaven var en meget kompleks en af slagsen.

Jeg undersøgt andre muligheder og vi flyttede, igen med kommunens accept til en skole hvor vi trivedes et års tid inden vi måtte sande at stor ændringer på skolen gjor det umuligt at jeg kunne forsvar min børn blev på skolen. PPR og BUF var ikke enige, men de undersøgt hellere ikke om skolen fortsat reelt havde personale til opgaven. Dog, uden at jeg vidste det havde PPR inden fået flere børn tilbage derfra, hvor forældrene bedt om at deres børn kommer i Folkeskole / specialklassen osv. Hvor PPR havde meget stor problemer med at få løst disse opgaver - så jeg føler mig på mange måder snydt i dag som jeg opdager de andre børns historier.

Vi blev tvunget tilbage til Friskolen indtil lærerinden indført metoder til klasseledelse jeg ikke kun stå ind for. Alt skete kort inden et planlagt Dialogmøde på skolen. Det endt med at lærerinden tog fat i mit barn, som prøvede at beskytte et andet barn lærerinden beskrev en anden histori men flere forældre bekræftede deres børn fortalt andet) hvorefter jeg tog ham ud af skolen, mens BUF og PPR krævede vi bliver. Endelig skete det ret tilfældigt og belejligt at det netop der gik gjalt i skolen, PPR bør der havde indset at lærerinden ikke magtede det hun stået med. Men det er nemmere at give opdragelse eller barnet skyldt. Mit barn havde i mange år ikke været del af situationer men en hændelse så er fokus på et barn, og aldrig de voksnes handlinger.


Ingen undersøgt skolen men de undersøgt os - og derefter kom sanktionerne. Og meninger om min børns evner mm. dukkede op lige så hurtigt BUF kun beskrive deres egne mavefornemmelser. Det var mærkeligt, meget atypisk at BUF kun mente at børnene ikke egnede sig til det jeg foreslåede: At springe en klassetrin over og start på Gymnasium og specialindsats jvf ordblindhed. Mere atypisk var at BUF ikke vil anerkende vores input eller sikrede sig de nu også fik pålidelige oplysninger. PPR lovede at udrede den yngste, inden situationen men det blev aldrig til noget. Se PPR gav uden min viden sagen til BUF og da BUF tog affære blev det til et hhv 2 og 3 års anbringelse. Behandlingskrævende børn - dog havde ingen set eller beskrevet lignede inden.

BUF fastholdt deres meninger og opholdsstederne var enige. Indtil to ny psykologer tilbagevist de opholdssteders sager ... og det stået klart for alle at jeg havde ret. Alt dette skete uden at jeg på nogen tidspunkt siden oktober 2011 havde været i dialog omkring min børns skolegang: BUF dikterede og PPR ignorerede sagen.  PPR fik deres sag for men havde ikke en løsning, samtidig med de afvist det vi foreslået dvs alle skoleledere og mig.

Tænk, vi er stemplet og var angivet for andre menneskers holdninger om folk som os. For andre forædlres valg af opdragelse i klassen hvor det gik ude på at der blev omtalt om børn fremadrettet må føres ude af klassen og hvordan da nogle forældre på bestyrelsen fremlagt deres barn fik mærker af en lærer:

"Udenfor dagsordnen var der et par forældre der startede en diskussion om grænserne når det kommer til fysisk kontakt mellem lærerne og eleverne. Der var MEGET delte holdninger til dette i forældregruppen. Et barns mor delte sine egne observationer omkring blandt andet fastholdelse og udtrykte i den forbindelse sin støtte til lærerne på Mentiqa og de almindeligt gældende regler. Jeg kunne derefter slå fast at der naturlig vis gælder de samme regler for kontakt på skolen, som der gælder i folkeskolen, hvilket der var nogle forældre der havde svært ved at acceptere."

Ingen hørte vores version, de antog og tromlede. Ingen reagerede på at andre forældre og lærer underrettede kommunen om børn, dvs. andre børns om fik blå mærker? Kommunen undersøgt ikke sagerne og kommunen var dog enige om det var i overkanten.

De havde internt valgt hvem, hvad og hvordan vi var og vores reaktioner mod deres urimelig syn på os som familie bekræftede de sig selv med. Mennesker der fik lejlighed til at vælge og fravælge - rent administrativ for foranledning af en tidliger skole og BUF samt PPR? Eller var det en socialrådgiver ... jeg ved det ikke. Jeg har kun set afslaget fra Folkeskolen i 2015, et lille sætning om et møde som jeg ikke vidste noget om - en skoleleder som fik oplysninger om os uden at jeg ved hvad han fik. Men kan se det var personfølesomme og endda mit barns psykolograpport.

Derfra, skulle mit barn i en Centerklasse i den anden ende af byen, 12 km fra hvor vi boede. Uden forklaringer.

Alt efter møder de afholdt uden at fortælle os om det - uden invitation - noget de lovligt må men som udmøntede i en ulovlig handling: Et barn Folkeskole ikke havde mødt blev AFVIST!

Endeligt forhandlede jeg provetid hos dem, men opgav da mit barn ikke magtede flere ændringer kort efter han blev hjemgivet og så måtte vi overleve Centret. Centret som fik en inklusionsopgave. En de tog imod, ville løse men havde ikke forudsætninger for ved lærer da min dreng lidt under ubehandlet ordblindhed, mistrivsel pga særlige forudsætninger og PPR igen mistænkte autisme jvf det jeg ser BUF havde valgt dvs. nu er det ind at have autisme for at få tilbudt hvad som helst. Faktisk var sagen at PPR mente børn med særlige forudsætninger skulle på denne centerklasse, noget som centret pur afviste som mulighed i 2011. Sikke om 4 år ændrede visitationsregler i Odense tænkte jeg.

Endeligt ville det ikke være en stor sag, men det er stort for os da vores sidste møde med PPR i 2016 sluttede med en anklage om at jeg ikke gav Folkeskole en chance?? Noget jeg blev frygteligt stødt over - sagt af en person som havde samlede flere børn op efter de tog skade i Folkeskoler og Friskoler hvor de blev udsat for lidt af hvert, når lærer ikke fik viden og ressourcer til NEST eller Autisme. Ordblindhed var ikke deres speciale men de ville lære om det - det nåede de bare ikke og fratog os CD ord osv efter PPRs krav.

Det, med at jeg ikke gav folkeskole en chance, var lagt ud på en måde, at jeg kun ikke forsvar min familie da jeg var på overarbejde, bang og stresset - men mest fordi jeg ikke forventede at skulle redegøre for flere års skolevalg / fravælg lige der. Jeg var fyldt med oplevelser af det sidste 4 år som ingen forstår kun lade sig gøre i en skolesag.

Men i dag som jeg høre folks synspunkter, og læser hvordan andre har meninger om børn de ikke engang kender er jeg ikke overraskede men blvier ked af det. Flere gange har folk være ekstrem flæbet hvor de gik til struben om mit barns gøren og laden, eller kunnen. Uden at de havde set barnet i mange år eller efter de hørt historier eller for at bekræfte det de selv mente skulle passe nu at vi er i centret. Men mest med et omgang stempling, grundet deres egen uvidenhed og kompetencer de manglende. Og jeg reagerede - kan jeg lod dem påvirke mig. PPR reagerede næsten som en katalysator.

Hvordan jeg opdagede at Folkeskolen skulle vi kæmpe for, for at få en chance hos, endeligt ikke gad mit barn var ondt. Alt mens ledelsen bare pakkede det ind, og fuskede videre. Først da jeg sagt til dem hvad jeg fornemmer blev af andre til mødet udråbt som at være svær at tilfredsstille. Imens PPR havde en ungdomsskole plan ... Jeg blev skældt ud for at "fejlfinde" i juni 2016 - men var det mig?

Eller sagt jeg det ingen måtte sige højt? Dybt respekt for centrets leder som gennemskuede og sagt det nok er bedst med hjemmeundervisning herfra, men det blev ikke noteret i referatet. Ingen vidste men jeg tog hjem fra mødet grædende, og grædt længe inden jeg overtog min dreng fra pasning. Det kun ses jeg grædt men som alle der kender mig efter disse møder vidste: Det skal jeg nok fortælle når jeg er klar. Eller de vidste det men var så opsat på at det de har skal igennem?

Men intet forberedt mig for en sommerferie dengang hvor det sluttede med en beklagelse og skoletvang efter ferien. Tvang da flere Folkeskole ikke magtede opgaven og den de fandt mente selv de kan hjælpe os med at slippe for PPR, uden at de forstået at PPR, konsulent og psykolog endeligt var en del af en tung sag: Ikke for min psykes skyld men fordi mit barn har udvist mistrivsel pga sent skader da hans ordblindhed stået ubehandlede imens hans særlige forudsætninger skulle tjekkes, igen og igen om det nu også passede, hvor hans adfærd i en educational misplacement sag blev tolket på.

Hvordan PPR kun mene en almindelig Folkeskole uden ressourcer og viden kun overtag opgaven hvor der et år oveni alt det andet, ikke var undervist jvf Folkeskoleloven forstår jeg ikke helt. Men jeg forstår afvisninger var sat over til mig som den der var årsagen. Kun et nærlæsning af de referater jeg har viser hvor nemt det er at flytte en skolesag over på forældrene som i forvejen reelt ingen indflydelse har. Men hvordan kan jeg være årsag i at Folkeskole hverken har ressourcer eller viden om inklusions børns behov?

Og jeg blev rent praktisk udpeget som årsag INDEN jeg talt med den første Folkeskole. Resten, tja den ene afvist jvf viden og ressourcer og på sidste faldereb gav jeg dem mig. Men allerede inden havde de sat centrets leder på som talsperson dvs de vil have mit barn, men kun uden forældre samarbejde INDEN jeg vidste hvem de var? Eller de vil have mit barn uden PPR, konsulent og psykolog samarbejde. Dog var der noget ved det sidste møde, faktisk meget som ikke giver mening.

Imens jeg siger vi er simpelthen nødt til at få det med ordblindhed ordnet på ... og test mm som alle glemt. Alle var enige men sagen kom bare ikke igang, det var som om ledere saboterede eller slet ikke forstået hvad de skulle med os. Mens BUF kun kom med trusler og anklager. Så gik der et år mere uden vi kom videre, nemt dvs 7 lange år med det samme ansøgning og krumspring fra PPR og skoler. Så endeligt står jeg og kigger tilbage og tænker om mit barn blev undervist i alle disse år? Andet end sporadisk og hvordan det blev MIT PROBLEM imens kommunen frasiger sig alt ansvar.

Det er IKKE MIT ANSVAR men det kostede mig efterhånden 11 gode år. Jeg er slidt af kommunes uvidenhed.

Shit, det er sgu nemt at forældre ender som gidsler når de siger skolen ikke magter det PPR mener de skal kunne. Desværre har PPR muligheder for at BUF kan tvinge forældre ind i skoler indtil børn opgiver - uden at nogen på nogen tidspunkt overvejer om det er rent faktisk forældrenes ansvar om skolen kan magte det skolen får som opgave. Men hvor er det synd at en dreng som endeligt bare skulle have en lille smule hjælp fik så mange dyr tilbud, uden disse kun levere det de vidste han skulle hjælpes med. Mere trist er at når et barn reagere på alt dette så er folk hurtigt til at stemple uden omtanke for at de er med til at sikre et barn ekskluderes.

Jeg tænker folk bør overvej deres personlige holdninger mod andre og deres børn. Vi er også mennesker og det er ikke vores valg at der er lærer i skoler som har greb, og fører børn ude af klassen. Mennesker som bruger deres personlighed i undervisning som de selv beskriver det. Dengang jeg sagt fra, så mødt jeg ingen opbakning fra Odenses PPR. Da det gik gjalt lært jeg hvordan vi pludseligt blev dømt og konsekvenserne er kun kendt af os. Kommunen skriver og beskriver jo os, som de vil. Andre, stemplede ... og det som tidliger anbragte er nok lige så slemt som at være anbragt: Dem gider ingen have i deres skoler. Så må Odenses forældre ligesom nøjes med at der ingen ressourcer er.

Det de skal huske er vi fik ikke en frivillig anbringelse men det var tvang, tvang efter flere forvaltningsmæssige fejltrin og misforståelser hvor vi rent praktisk reelt ikke deltog i det BUF og PPR valgt på vores vegne af tilbud som ikke leverede det de lovede. Imens alle tog sig lejligheden til at sige det er os, så overvejede ingen om vi reelt bedt om at ikke være en del af det som forgik men så blev trukket ned i andres kampe. Kun fordi vi ikke kun forlade skolen inden det gik ned af bakken, eller mens det skete ... se jeg så det for sent, men på den anden side var jeg presset til at give det en change af en Special pædagogik ansvarlige leder som ikke var mand nok til at tage ansvaret for deres valg på vores vegne.

Jeg tror vi ser ofte sager hvor lærer tager fat, men giver børnene ansvaret. Børn som reelt ikke kan gøre for deres special pædagogisk behov eller vælger hvilke lærer skal passe dem. Forældrene holdes oftere ansvarlige for ting skolestyrelsesvedtægt klart beskriver er skolelederens ansvar, og dennes ledelses. Ansvarlige forældre lærer meget hurtigt at de tvinges til at have deres børn ude i situationer de ikke selv er herre over ... det er på tide at forældre også høres i Folkeskolen. Vi fik aldrig en mulighed men grundet vores erfaringer kun jeg vælge skolen fra, da jeg kun se lærer ikke vidste hvad de skulle og det kender jeg konsekvenserne af ... trist at Kommunens ledelse aldrig lærer og gentager det samme process ... sag efter sag. Det må koste ressourcer, men sikker ikke så mange som alle de børn Folkeskole  sender til andre som de ikke i tide hjalp med et fagligt kvalificeret indsats.

Sikke som TV2s sag på hunderupskole minder mig om noget af det vi oplevede. Og hvor er jeg bang for de to drenge ender stemplet resten af deres dage i Folkeskolen, men måske afværges det af journalister. Bare måske kommer der fokus på at Skoleforvaltningen og PPR har brug for flere hænder, mere penge og ikke mindst en anden tilgang til børnene ende det skoleledere tillader eller har sat sig for. Men måske ikke da jeg ser svar afgivet af andre borger som jeg undres over: Hvad forgår der når børn skal håndteres så råt og folk faktisk kræver den slags? Jeg sagt fra i 2011 men lært at det ikke helt blev forstået .... det er som om der er 2 lejre ... hvor der begås ulovlig magtanvendelser med accept.


Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.