mandag den 6. marts 2017

#odense #nyOdense Da vi sagt stop havde vi en adgangsbillet til alle 4 specialundervisningsområdets undergrupper ...


 

En årsrapport fra ankestyrelsen viser, at fra 2015 til 2016 er antallet af klager omkring ordblinde undervisning er steget med 26,30%, og 60% vinder deres klager. “DET KOMMER TIL, AT VÆRE ET FREMTIDS PROBLEM HVIS TALLET STIGER MED TIDEN”   Det viser en rapport fra Klagenævnet for Specialundervisning. Men i Odense er der ingen klager over specialundervisning, hvordan kan der være?

Specialundervisningsområdet er opdelt i 4 undergrupper:


• Generelle indlæringsvanskeligheder: specialklasser (Abildgård, Dalum, Rising), heldagsafdelinger (Korup, Sanderum) og specialskole (Nørrebjergskolen)

• Specifikke indlæringsvanskeligheder: talesprogklasse (Rising + et lille hold på 3 skolestartere med specifikke tale/sprog-vanskeligheder, på Holluf Pile skolen fra august, som en slags NEST-tilbud, hvor de tre elever bliver del af en almenklasse), læsecenter (Højme) og bevægeklasse (Rosengård).

• Gennemgribende udviklings- og funktionsforstyrrelser: centerklasser (Pårup og Lumby), specialskole (Enghaveskolen) og funktionsklasser (Dalum og Rosengård).

• Sociale og emotionelle udviklingsbehov: obs-klasser (Ejerslykke, Skt. Klemens, Stige) og specialskole (Bækholmskolen)

I 2011 bedt jeg PPR om hjælp jvf min drengs ordblindhed da den friskole Odense Kommune betalt ikke rigtigt havde viden om ordblindhed. Vi var lovet møder da en af skolens ny lærer, som desværre også rejs hurtigt igen, bemærkede min dreng var ordblind. Jeg var lige så overraskede da jeg troede min dreng fik hjælp for dette ....

Men ting blev kompliceret og PPR dukkede ikke op før det var til en dialogmøde med BUF som blev aflyst da jeg få dage inden opdagede min drengs klasselærer ikke magtede klassen. Det endt så i efterår 2012 i en tvangs udredning fordi jeg jvf BUF ikke vil deltage i en Forældre evnetest.  Fakta var derimod at vi aflyst denne i juni 2011, sammen, da det ikke var nødvendigt og deres årsagsforklaringer i 2012 endeligt var fordi jeg ringede til Ankestyrelsen for at få god råd, men de valgt at åbne en sag.

Så rullede den bare men BUF der mødt talstærk op og havde ingen intention andet end vi skulle tvinges tilbage i skolen - og jeg fastholdt mit nej. Jeg fastholdt vi havde brug for ordblinde hjælp. Desværre havde den daværende social rådgiver ingen intention om at imødekomme vores ønsker og da AST kontakter hende fik hun travlt med en anbringelse. En som bare kostede kommunen millioner og hvor min dreng, udover hans problemer i skolen så også oplevede noget værre pædagogik, pædagogik ingen tør omtale i dag. Men frygteligt var det at han næsten ingen undervisning fik fra oktober 2012 indtil han kom i en centerklasse i oktober 2015 hvor det ellers kun var sporadisk idet de andre børn rent faktisk kun læse og samtidig var syg. Kommunen betalt således for tilbud svarende til Sociale og emotionelle udviklingsbehov og Gennemgribende udviklings- og funktionsforstyrrelser uden at det reelt hjalp ham.

Jeg var så klar til at tage kampen op for at få ordblinde hjælp til ham da de ville flytte ham til en normal klasse. Desværre problematiserede skoler mig fordi enten havde de ikke resourcer og viden, eller gad de ikke havde ppr og konsulenter eller så havde de rent faktisk nægtede at tage min dreng tilbage i 2015 hvorefter kommunen tvang os til at tage imod en Gennemgribende udviklings- og funktionsforstyrrelser tilbud på trods af at de vidste min dreng endeligt var for god til denne der var i byen, ikke fagligt men socialt!

Det sagen så ender med er at PPR i desperation afslutter sagen og fortæller BUF at det er en BMSF, ordblind dreng med Generelle indlæringsproblemer. Så fik BUF ellers deres sag for ... de kun desværre hellere ikke tvinge folkeskolen igang med det lovpligtige hjælp. Og efter en del skriv frem og tilbage måtte jeg så overtage min drengs undervisningspligt - hvor kommunen slipper gratis!!

Det som undrer mig er at sagen kredsede omkring ALT kommunen kun tilbyde men ikke det vi havde behov for og det vi var udredt til - og så at PPRs læse psykolog så siger han aldrig havde en visitation til hende, efter hun prøvede at spise mig af ved at sige vi valgt jo selv en Friskole så det er ikke hendes problem jvf hans ordblindhed da det tilbud ligger knyttet folkeskolen. Tja, Kommunen betalt vores friskole i 2011, og senere uden at fortælle os det udelukker min dreng fra §20 stk 2 støtte!! Og jeg var nødt til at minde hende om at det altså er 7 år siden ... betyder det så at engang på en friskole så er barnet stemplet ved PPR og Folkeskolelærer som bliver rasende over vores fravælg af Folkeskolen?? Selvsamme sted som ikke reelt havde plads til min dreng ....

Ordblindhed er Specifikke indlæringsvanskeligheder og i Odense er der Plan T og læsecenter (Højme) mens folkeskoler reelt, uden at de har udstyret, siger de børn må klare sig med en PC. Det fungere så godt for kommunen at flest ordblinde smutter videre til efterskoler til formålet og dem som ikke magter Folkeskole bliver så anbragt på diverse interne og behandlingsskoler. Vi kom netop det anbringelses forløb igennem da der i 2011 og 2012 ikke var ledige pladser ved læsecentret og kommunen gad ikke tillade ham dengang som friskole barn og 2015/16 eller 17 som elev i folkeskolens centerklasse eller senere hjemmeundervist adgang til læsecentret.

BUF truede, og skældt mig ud ... som om det hjælper at få trusler jvf forældrepålæg. Jeg ved ikke hvordan en økonomisk sanktion vil lære min ordblind barn at læse. Og kampen hvor jeg var nødt til at hæve vejledning 3 jvf socialloven frem for at vise BUF at ordblindhed ER et handicap og dermed IKKE bør håndteres ved forældrepålæg ... var sejt. Men at BUF så hellere ikke kun få Folkeskolen eller PPR på bedre samarbejdsvilkår - det kom bag på mig og BUF. Idet jeg rent praktisk underviser så lukkede BUF sagen men BUF rettede ikke op jvf det hårdknude sagen er ved PPR og slet ikke at PPR smed en ekstra "diagnose" på min dreng dvs generelle indlæringsproblemer ... se, PPR udredt ham aldrig i Odense og jeg tror ikke et samtale med ham på mindre end et minut kan give en psykolog ret til at sætte den prædikat på ham ... og npr jeg skriver dette mindes jeg om en dom afgivet i en ordblindesag:

Dommen har slået fast, at XXX Wulff Møller er ordblind og har brug for ordblindeundervisning.

De sagkyndige udtaler, "at det hidtil har været almindelig pædagogisk praksis at skelne mellem ordblindhed og generelle indlæringsvanskeligheder på denne måde:
Ved ordblindhed forstås specifikke indlæringsvanskeligheder, som kun rammer læsning og skrivning. Derimod rammer generelle indlæringsvanskeligheder (lav intelligens) et bredere sæt af færdigheder.
En elev med generelle indlæringsvanskeligheder kan eventuelt have nogle af de vanskeligheder (”ordblindetræk”) som kendetegner ordblinde. Efter den skelnen kan man godt tale om, at XXX Wulff Møller har generelle indlæringsvanskeligheder med ordblindetræk, men en diagnose som ”dårligt begavet” er imidlertid pædagogisk helt uproduktiv."


"Imidlertid bygger denne skelnen på en udbredt, men forkert forestilling, nemlig den, at specifikke læse- og stavevanskeligheder er af en anden art og skal behandles pædagogisk forskelligt fra læsevanskeligheder, der er en del af mere generelle indlæringsvanskeligheder.
De seneste ca. 20 års forskning i læsevanskeligheder tyder tværtimod på, at læsevanskelighederne både i art og oprindelse er de samme, uanset om eleven klarer sig godt eller dårligt på en almindelig intelligensprøve (i hvert fald ned til en IQ på ca.70 og formentlig lavere) Det er i runde tal godt halvdelen af børn med Downs syndrom (typisk IQ 20–50), der lærer at læse.
Det er således snarere rigtigt at sige, at ordblindhed kan findes både med og uden andre vanskeligheder."

De sagkyndige udtaler hermed, at XXX Wulff Møller har krav på undervisning for sine læse- og stavevanskeligheder (ordblindeundervisning), uanset om han har generelle indlæringsvanskeligheder eller specifikke indlæringsvanskeligheder.
Dette har endvidere til følge, at en WISC-test ikke bør afgøre, om der skal gives ordblindeundervisning eller ej. Om WISC-testen der er foretaget 2 gange, udtaler de sagkyndige, at især den første test er forbundet med betydelig usikkerhed om resultatet og af den grund burde have givet anledning til en uddybende undersøgelse. http://www.kkr-consult.dk/retsag/konklusion-af-dom.htm

Når jeg læser dette DOM kan jeg bare begræde Odense Kommunes valg for min dreng. Men også for ordblinde børn der har Autisme, ADHD eller andet sygdom. Vores børn har ret og krav på Ordblinde undervisning men som sagen er får raske børn ikke engang adgang  til det i Odense Kommune. Få børn får men ikke alle ... der er simpelt henne ikke lærer og pladser nok. Men der er penge til anbringelser ... og både fra TV udsendelsen socialrådgiverne og kommunens "Baggrund for budgetanalyse på specialundervisningsområdet" er jeg bekymret om vores Rådmand er klar over hvad der reelt sker på ordblinde området. Forældrene ved ligesom mig ikke bedre før vi er snyd og vores børn er skadede. Men jeg vidste og bedt om rette hjælp hvor flere tog til Rådmanden og fik en Tvindskole betalt ved at glemme mit barns ordblindhed ... og senere parkerede de ham i en centerklasse hvor er barn med diagnose skulle vente på at få lov til deres plads. Værst er at vejen tilbage til Folkeskolen når de ikke rigtig har en strategi eller har børn der er ordblind i 8. klasse ikke blev muligt.

I dag står jeg med en sag hvor jeg har tiggede BUF om kurser, hjælp via ordblinde institut osv mens PPR ikke har vores sag længere som de fortalt mig i dag. Dermed har PPR ulovligt afsluttede vores sag og fik det således at §20 stk 2 klagen ikke vil betyde at han får hjælp før han er 18 og på VUC. Endeligt, er jeg glad for at børn og unge indtil de er 29 skal hjælpes af kommunen men jeg er bekymret for hvad det er for en hjælp kommunen kan, pga. uvidenhed jvf følgeskader byde børnene i deres uforskammet forsøg på at bare parkere børn hvor der er en plads eller fjerne dem hvis forældre er kvikke nok og klager til Ankestyrelsen. Det er grotesk, men det sker ... Ordblindeforeningen vidste vi ikke fik rette hjælp og nu er det 7 år efter diagnosen og 4 år efter ordblinde foreningens bedste mand Kårl Åge Andreasen skrev det efter han gennemgik min sag. Når han skrev det i 2013 og arbjder for klagenævnet må jeg så sige jeg mener at han både via ordblinde forenignen og ved klagenævnet nok vil mene det samme om mind drengs sag som dengang:



Kære Mor! 
Tak for vores samtale og de papirer om drengen, du har sendt mig. Jeg har læst dem igennem og overvejet situationen. Det er en meget kompliceret og ulykkelig sag, med mange svære aspekter. Det er vigtigt for mig at understrege, at Ordblindeforeningen og jeg kun har mulighed for at rådgive, hvad angår drengens undervisningsbehov og ordblindhed. Jeg er selvfølgelig klar over, at tingene i et barns tilværelse hænger sammen, men jeg og foreningen har ikke indsigt i socialretslige forhold, og det ville være meget forkert at bevæge sig ud i disse problemstillinger som ”amatører”. 

I forbindelse med drengens undervisningsbehov har jeg særligt kigget på læserapporten og psykolograpporten. Læserapporten er ganske vist over 2 år gammel, men det er tydeligt at han på det tidspunkt har behov for en specialpædagogisk indsats. 

Med hensyn til hans kognitive funktion er der forskellige resultater, men det står fast at han under alle omstændigheder er mindst normalt begavet og at hans kognition derfor ikke kan have spillet ind på hans læsevanskeligheder. http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2014/10/ordblindeforeningen-beskriver-vigtige.html

Endeligt er det horribelt at være der hvor vi startede i 2008, kom forbi i 2010 og 2012 ... og lander uden at PPR kun få skolen eller gad tillade skolen at hjælpe min dreng. PRÆCIS som nadre forædlre i andre kommuner fortæller. Så hvad hjælper test krav hvis kommunen ikke ved hvad de skal, eller ikke vil vide hvordan de bør mens rådmand fortæller os der er styr på de ordblinde, noget sagt i god tro fordi hun bør have tillid til Forvaltningen.  Der var bare ikke pladser nok og nogle børn blev fejlvisiteret ikke bare en gang med hvert år i 7 lange år. Hvoraf 3 års anbringelse og et års educational misplacement kostede .... men jeg kan ikke hjælpe med at tænke hvor mange børn er anbragt som ikke bør være anbragt og om det dræner vores specialundervisningsområdet for specialisterne. Jeg ved bare jeg hjemmeunderviser og gøre det ulønnet og uden det lovede hjælp. Noget som hele sagen igennem er kendetegnet ved vores sag: PPR lover og alt udebliver hvor konsekvenserne er mærket herhjemme på det mest horrible måder. Værst var volds pædagogik kombineret med skolegang, jeg forstår ikke hvorfor Odenses PPR tillod dette når der skete så meget i byen, og Kommunen lovede bedring. Jeg må sige jeg er bekymrede for børn og forældre når det drejer sig om "usynlige handicap".






Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.