fredag den 28. april 2017

Kommune var erstatningsansvarlig for sen hjemsendelse efter tvangsmæssig undersøgelse, men ikke for tvangsanbringelse.




Kommune og Ankestyrelsen frifundet for tortgodtgørelse efter tvangsanbringelse
20. maj 2016Af Kristine Schmidt Usterud

Vestre Landsret stadfæstede ved dom af 19. maj 2016 byrettens dom om myndighedernes erstatningsansvar efter en tvangsundersøgelse og -fjernelse.
Sagen vedrørte to forældre og to børn, som alle ønskede tortgodtgørelse efter en tvangsmæssig undersøgelse og efter en tvangsfjernelse. De to børn fik tilkendt kr. 10.000,- hver, da de var kommet én uge for sent hjem efter en tvangsundersøgelse. Ingen af parterne fik godtgørelse for tvangsanbringelsen, hvor byretten havde ophævet Ankestyrelsens afgørelse.
Sagen vedrører to spørgsmål, dels om en kommune er erstatningsansvarlig ved ikke at sikre, at to børn kom hjem til forældrene, straks efter en tvangsmæssig undersøgelse var færdiggjort, dels om kommunen og Ankestyrelsen var erstatningsansvarlig for en anbringelse, hvor afgørelsen blev ophævet af byretten.
Den tvangsmæssige undersøgelse
For så vidt angår første del af sagen, så følger det af loven, at en undersøgelse skal være færdiggjort inden max. to måneder. Det følger videre af bl.a. lovens forarbejder, at barnet/den unge ved en tvangsmæssig undersøgelse ikke må blive på undersøgelsesstedet, når vedkommendes tilstedeværelse på stedet ikke længere er nødvendig for at sikre undersøgelsens gennemførelse. Barnet/den unge må altså ikke blive på undersøgelsesstedet, mens kommunen udarbejder sin redegørelse om undersøgelsen (”skriveperioden”).

Der skulle i undersøgelsesperioden både foretages en psykologisk og en socialpædagogisk undersøgelse. Allerede tidligt i perioden, da psykologen var færdig med sin testning, bad forældrene om at få børnene hjem.
På baggrund af sagens oplysninger og vidneforklaringer fandt landsretten, at den socialpædagogiske undersøgelse først måtte anses for at være færdiggjort knap en uge før to måneders fristen. Børnene kunne først kunne hjemgives, når den socialpædagogiske undersøgelse var færdig. Børnene kom dog først hjem en uge efter den socialpædagogiske rapport var udarbejdet.
Landsretten fandt, at kommunen havde begået en fejl ved at beholde børnene i en uge ekstra og tilkendte dem hver kr. 10.000,-, hvorimod forældrene ikke kunne få tortgodtgørelse, da tvangen var rettet mod børnene. Hver af de fire parter havde nedlagt påstand om kr. 50.000,- i tortgodtgørelse.
Tvangsanbringelsen
Knap et år efter den tvangsmæssige undersøgelse indstillede forvaltningen til børne- og ungeudvalget, at børnene blev tvangsmæssigt anbragt uden for hjemmet. Denne indstilling fulgte børne- og ungeudvalget (med dissens). Afgørelsen blev påklaget til Ankestyrelsen, som stadfæstede børne- og ungeudvalgets afgørelse, (også med dissens). Ankestyrelsens afgørelse blev indbragt for byretten, som enstemmigt ophævede Ankestyrelsens afgørelse og hjemgav børnene.
Hver af de fire appellanter havde for så vidt angår denne anden del af sagen nedlagt påstand på tortgodtgørelse på kr. 100.000,-.
Både kommunen og Ankestyrelsen, som begge var sagsøgt, blev frifundet, da landsretten fandt, at hverken kommunen eller Ankestyrelse havde handlet ansvarspådragende. Den omstændighed, at byrettens vurdering af tvangsanbringelsessagen var anderledes end flertallene i børne- og ungeudvalget samt Ankestyrelsen gav ikke i sig selv en formodning for culpa hos myndighederne.
Konklusion
Dommen viser for det første, at kommunerne skal sikre på, at børn, som har ophold uden for hjemmet med henblik på en tvangsmæssig undersøgelse, kommer hjem til forældrene, når undersøgelserne er tilendebragt, medmindre der er grundlag for en akutanbringelse af børnene. 
Dommen viser dernæst, at der ikke foreligger et culpaansvar, alene fordi byretten vurderer sagens materiale anderledes end de administrative myndigheder.
Advokat Kristine Schmidt Usterud førte sagen for både kommunen og Ankestyrelsen. http://kammeradvokaten.dk/nyheder/2016/5/kommune-og-ankestyrelsen-frifundet-for-tortgodtgoerelse-efter-tvangsanbringelse


Ja, nu kan kommunen omstøbe dit barns udredning ved at finde en årsag for at fortage en tvangs udredning. Det er meget aktuelt, og brugt. Forstil jer at psykologen ikke finder det væsentligt at tale med jer forældre, som part i sådan en tvangs udredning. Og at psykolognævnet mener det psykologen leverede er god kvalitet, og I er enige uden at psykologen vidste du som forældre var af samme opfattelse da psykologen kun får det socialrådgiver udleverer, imens psykologen dokumenter din forældre evne bort uden at se dig ...

Ja, der er retningslinjer for forældrenes parts status i disse sager, men forstil jer psykologen springer det led over og begrunder det med det faktum at der er tale om tvang? Forstil jer at psykolog nævnet mener der er "ok" men at alle så har et rapport skrevet om jer som I ikke deltog i, hvor ingen ved I var enige i det psykologen mente om jeres barns skolegang? Men hvor alle læse psykolgoen inkriminere dig som dårlig forældre - uden at de opdager psykolgen reelt hverkne talt med dig, eller så dig og barnet sammen.


Forstil jer at barnets socialrådgiver vælger parter i sagen og er fløjtende ligeglad med jer som forældre, eller den ene af forældrene ... hvor hun kan vha SEL §69 træffe afgørelser i sagen for at fastholde hendes skolevalg og hvor skolen så levere "det der skal til" i sagen for at Ankestyrelsen i hvert tilfælde det år kan fastholde dit barns skolegang - hvor ingen ser barnet? Og ingen havde set barnet andet end "den socialrådgiver" og alle hendes andre aktører. Min retssikkerhed blev krænket, men mit barn havde ingen ansvarlige som passede på hans skolegang da jeg ikke blev anset som part i sagen. 




Selv da Vejen kommune skrev til Odenses Kommunalbestyrelsen fandt de hurtigt ud af at deres "henvendelse" var ikke velkom og de kun må tale med socialrådgiveren. Skolechefen rette ind. Mens barnet var en af de få heldige hvor der kom en ekstern psykolog på sagen som rent faktisk så både barnet, mor og skolen samt hjemmet.

Det mest horribelt er at kommunen "vedtager" socialrådgiveren og PPR styrer processerne. De ser sjælden sådan en sag og er dybeset ligeglad da de ikke ønsker at forklare og redegøre for valg forvaltningen træffer ... så du skal endeligt passe på din socialrådgiver og PPR psykolog. De kan mere end du regner med. Og penge, tja der er penge nok når sager skal videre og anbringelser skal fastholdes men der er ingen penge til vores børn med handicap i Folkeskolen. Socialrådgivere bestemmer hvem får hvad ... imens aner byrådet ikke hvorfor der er problemer, de satser på deres fagkonsulenter, psykologer og socialrådgivere ved hvad de laver.


Men det er da sjælden den selvsamme psykolog gentager fejl i et sag hun påståede ikke havde som sag. Grotesk er sagens gang - hvor selvsamme psykolog fik en påtale i sagen, men vælger så fremmedrettet hvad der skal ske, og må ske jf barnets skolegang. En skolegang hun dybeset ikke fulgt som hendes ledelse treode hun følger ... hvor hun administrativ efterlod barnet i kaos, imens hun fastholdt fejlhåndtering af barnet, samt tillod magtanvendelser over en længere årrække, i ret dyr tilbud rådkvinden reelt havde tillid til administreres med faglig kompetence. Ingen anede det strandede ved "administrative" procedurer og topstyring. Og morens klage jf denne psykolog skænked eingen en tanke - da klagen aldrig nået sagen, ligeledes som kritiske referater mm forsvinder. Jeg klagede over pågældene i 2011, 2013 og 2015 blev jeg fjernet af en vagt og socialrådgivern "holdt hånden over hende" sammen med ledelsen. Jeg vælger nu at skrive om det og har set jg kan endeligt stadigvæk klage til psykolognævnet, men er usikker om psykolog nævnet reelt vil påtale "administrative" skoleplaceringer - samtidig er det endeligt PPR som har ansvaret. Noget vi i 7 år havde problemer med jf faglig niveau i kommunens tilbud eller som det nu er: Andre aktører kommunen betaler for at levere det de mener ... psykologen fulgt sagen. Mon hun kan forklar hvordan det endt med at da tvangssagen pegede på det jeg ansøgt om og fortalt hende jeg ønskede i 2011 ikke blev effektiviseret? Og hvorfor netop det emne i sagen som tvangsudrendnignen var enig med mig i - kunne i alle disse år blankt ignoreres.



Disse sager er dyrt. Vi taler om tilbud som koster cs 30 000kr om måneden for hvor denne psykolog ikke kvalitetssikrede eller sorgede for børnenes handicap var tilgodeset eller retter sagt ikke sørgede for at tjekke om det barn udvikler sig ... hun skrev det jo selv - og jeg står i dag med kvalme da hun også kunne undskylde og beklage. Uden at jeg fattede mistanke at hun løj. Tillid, ja jeg ved ikke om jeg nogensinde kan holde en socialrådgiver eller psykolog ud. Jeg er bare taknemlige for at der er mennesker derude som gøre deres arbejde og tog sig den tid hvor de kiggede på mit barn. Jeg er ked af de ikke fik lov til at observere ham i skolen - så vi havde mere konkret at bruge for at hjælpe mit barn, men de fik ikke en chance at se ham igen. Det er endeligt trist for disse sager kræver en enorm tillid mellem parter - og jeg håber at byrådet finder tid, penge og mennesker så de børn med handicap som rådner uden rette hjælp omgående findes. Vi har mulighed for udmærket tilbud til børn med autisme, ordblindhed eller når deres særlige forudsætninger skaber problemer. Hvis vi retter hullet ved PPR ... penge fosser ud, uden at folk så hvorfor imens ingen vil lytte da jeg sagt deres visitations process og PPVer er noget af det mærkværdigste jeg længe har oplevet. 












Visitation af børn og unge til specialundervisning på interne skoler #handicap #skolechat



Jeg ved det omhandler anbringelser men den forklar visitation ret godt og fortæller om hvordan kommuner bør kontakte nabo kommunen mm og det INDEN et barn anbringes jf behandlings skoletilbud.

Ind i det er en nedenstående tabel med henvisning til lov paragraffer (side 6 i vedhæftede pdf) fortæller det jer hvem har ansvaret for hvad. Kommunalbestyrelsen ... er nogle vigtige medspiller men kan i den grad være værd at flygte fra. Men så skal den nye PPR forstå loven så de ikke trækkes rundt i mangegen af veltalende psykologer og socialrådgivere ... imens de nedgøre forældrene.

Folk skal se at kommuner bruger det samme SEL (social og service loven) for anbragte og handicappede hvor kommuner i stigende grad oplever de ikke har god nok tilbud og så tager fat med tvang. Eller narres af mennesker som "har" sidegeschæft med at de ejer opholdsteder, eller værre at de samarbejder med dem for at de kan få fastholdt nemme børn. Ellere implementere dybeset hjemmestrikkede undervisning uden at noget opdager det er gjalt.

Når I kender proceduren kan en anbringelse "forhindres", da et skoletilbud praktisk talt bør være på plads inden et barn flyttes fra jeres anbringelse kommune til beliggenhedskommune. Og ingen kommune vil få ansvaret for de fixede en sag - det var nemmere i gamle dage at "lad en anden kommune få ansvaret".
Min sag skete da jeg forstået alt dette mens kommunen fastholdt deres gamle procedure ... trist er visitation er et år ad gangen og et år, hvor det næste tilbud skal proves, blir nemt til mange år fejl visiterede idet vi ikke kan regne med de er sandfærdig (uha min asperger agtig millimeter retfærdighedsgen hopper) ... hvor alt i bund og grund falder på om barnets PPV er lavet, opdateret og gennemført med ideer til skolevalg. EN PPV er en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) og der er flere forslag hvor det mildest talt kræver at psykologen samler sagen, ser barnet og forældrene og ikke bare pga. travlthed skriver det alle siger.

Det er sådan at deres arebjde er administrativ ved kommunen og centerklasser / behandlingsskoler eller interneskoler oftest kun ser et tilfældig pædagog som kommer ifm. tilsyn. Alt arbejde med barnet, supervision og observation er fjernet ... som vi skårede sager ned. Psyk kommer og levere den ydelse (eller i yderst sjælden tilfælde en privat psykolog) hvor kommunen selv må vælge hvad de implementerer ... så kan familier i mange år, som min, komme ud for at håndters ved tilfældigheder.

Trist er når en socialrådgivere eller PPR psykolog ikke tillader en skole at hjælpe et barn, eller en skole føre alle bag lyset for at skaffe sig opgaver de ikke har kompetencer til. Den slags sker og forældre får ingen erstatning (ikke at deres børns skolegang kan erstattes), de får ikke engang en rimelig undskylding men mere af det samme.

Så husk, mærk efter hvad din kommunes procedure er og pas på dobbeltspil - det er endeligt grotesk at skrive det for kommunen bør selv forstå det koster dem mere end det vil koste at følge retningslinjer som ændres netop for vores alles bedste. Jeg kan kun sige det sejler derude ... mere end vi tør vide. Reformen af 2007 tabte de handicappede, hvor inklusion er den bedste valg men ingen er klar, de er først nu ved at "nå frem" til nye procedurer for visitation - og en visitation varer et år! Hvor børn ofte ikke kan kom tilbage til det de bør havde fået netop pga educational misplacement.

Det er dejligt anbragte børns rettigheder er sikrede, men horribelt at kommunen bryder loven og misforstår noget så klart skrevet som denne pdf. Jeg forklarede og beskrev det til kommunen allerede i 2012 at proceduren er som følge men ingen vil anerkende det jeg kom med, gad vide hvordan det går i dag? Jeg tror næppe ting er ændrede for det er magtpåliggende for kommuner at presse forældre med § 20 stk 2 børn ind i det tilbud de nu engang har. Mere end opkvalificere sig selv til at kan inkludere ... alt skal jo prioriteres ... men husk, hvis de børn skal kunne klare sig selv så er en tidlig indsats altså nødvendigt ellers så stiger kommunens udgifter ... trist er at folk er nogenlunde ligeglad og lader ting stå til.

Nu hvor jeg gennemgik 360 pdf'er og alt kommunerne sendt til klagenævnet og AST jf min drengs skole sag ere jeg klar over det hele sejler - men deres IT system gavner ikke deres arbejdsområde. Gid bare akter kun entydig identificeres ... så dobbelt kopiere af ting ikke misbruges ude af kontekst, men hellere ikke dukker op uden høringssvar eller værre slet ikke er forældrene bekendt imens kommunen skriver fine notater om hvad de tilbyder ig forhandler noget helt andet med hinanden. Jeg er helt paff over hvad der foregik ... mit barn bør havde været hjem givet januar 2013 men jeg havde ikke viden nok, og vores advokater havde ikke sagens ægte aktindsigt. Interne mails måtte jo tilbageholdes og disse var kun brugt til LOVBRUD.

Mere åbenhed taaak ....


Visitation af børn og unge til specialundervisning på interne skoler 






mandag den 24. april 2017

Forældelse af krav på tortgodtgørelse i anledning af uberettiget tvangsanbringelse

Forældelse af krav på tortgodtgørelse i anledning af uberettiget tvangsanbringelse 28-03-2017
 28. marts 2017 Domstol.dk (Danmarks Domstole)
Procesbevillingsnævnet har den 24. marts 2017 meddelt en borger tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 24. oktober 2016.
I oktober 2011 blev borgerens søn anbragt uden for hjemmet uden borgerens samtykke, og i december 2011 blev kommunens afgørelse stadfæstet af Ankestyrelsen. I maj 2012 ophævede byretten tvangsanbringelsen, idet byretten fandt, at grundlaget for tvangsanbringelsen ikke var til stede. Sønnen var på tidspunktet for byrettens afgørelse fortsat tvangsanbragt.
I februar 2015 anlagde borgeren sag mod kommunen med påstand om tortgodtgørelse i anledning af den uberettigede tvangsanbringelse.
Kommunen gjorde under sagen bl.a. gældende, at et eventuelt erstatningskrav var forældet, idet forældelsesfristen regnes fra skadens indtræden, jf. forældelseslovens § 2, stk. 4, hvilket i den foreliggende sag var tidspunktet for selve tvangsanbringelsen i oktober 2011. Borgeren påstod sagen fremmet under henvisning til, at forældelsesfristen skal regnes fra maj 2012, hvor den uberettigede anbringelse effektivt blev bragt til ophør.
Byretten frifandt kommunen
Byretten frifandt kommunen, idet byretten ikke fandt grundlag for at tillægge borgeren godtgørelse eller erstatning.
Landsretten stadfæstede byrettens dom
Borgeren ankede dommen til Vestre Landsret, der stadfæstede byrettens dom.
Landsretten fandt, at skaden må anses for indtrådt på det tidspunkt, hvor kommunen traf afgørelse om tvangsanbringelse, eller i hvert fald senest fra det tidspunkt, hvor kommunens afgørelse blev stadfæstet af Ankestyrelsen. Idet sagen var anlagt mere end 3 år fra dette tidspunkt, fandt landsretten herefter, at et eventuelt krav på godtgørelse var forældet.
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 2016-22-0632.

Og så har borger først beviser 2-3 år ind i sådan en sag, samt skal lande efter hjemgivelse. Suk. Værst er .... at regler laves sådan ...

 

mandag den 17. april 2017

Forholdene under anbringelse af børn og unge af INGER CORYDON-PETERSEN






I løbet af de seneste år er der kommet øget retligt fokus på børn og unge som rettighedsindehavere. Udviklingen ses såvel igennem den danske lovgivning, hvor hjemmelskravet er kommet i fokus, men ligeledes i forhold til udviklingen i internationale konventioner, i sær børnekonventionen. Det øgede fokus ses endvidere under anbringelsen af børn og unge, særligt magtanvendelsesreglerne. Der findes ikke en legal definition af begrebet magtanvendelse. Formålet med lovgivningen for magtanvendelse over for anbragte børn og unge er at begrænse magtanvendelse og sikre barnets bedste. Den retlige regulering af magtanvendelse over for anbragte børn og unge bærer præg af en kasuistisk reguleringsform, hvor reglerne groft sagt er udformet med henblik på at regulere en idealsituation, hvor magtanvendelse ikke er nødvendig. En lang række tilfælde lever imidlertid ikke op til denne idealsituation, og dermed opstår spørgsmålet, hvad legitimerer så indgrebet? Dermed er det relevant at undersøge hjemmel for magtanvendelse på ulovbestemt grundlag. Magtanvendelse på ulovbestemt grundlag er dog forbundet med en usikkerhed, som kan svække retssikkerheden for de anbragte børn og unge. Endvidere viser det sig, at magtanvendelse ikke altid er uforenelig med barnets bedste.

http://law.au.dk/fileadmin/Jura/dokumenter/forskning/rettid/Afh_2015/afh11-2015.pdf er opdaterede indtil september 2014 ...

Tilsyn i forbindelse med anbringelsen #tilsyn #DkPol

(Der er nye regler ikke indsat i denne afhandling efter sommer 2014. Disse, samt yderlige prinicp afgørelser findes http://www.socialjura.dk/content-storage/love/love/servicelov hvor søge felt er nemmest at gennemgå. Specialet er endeligt en mere konkret sammen skrivning af områderne og herunder inkl. magtanvendelser, forældremyndighed m. fl. her er rettet indtil marts 2017)



I forbindelse med anbringelsen af børn skal der føres tilsyn. Tilsynet er med til at sikre, at foranstaltningerne stadig er formålstjenstlige, og kvaliteten af anbringelsesstedet er i orden. Tilsynet i forbindelse med anbringelsen udmønter sig i to forskellige tilsyn; det personrelaterede tilsyn og det driftsorienterede tilsyn. I det følgende præsenteres de to tilsynsformer.


Det personrelaterede tilsyn


Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i opholdskommunen har truffet afgørelse om i forhold til den enkelte person, jf. SEL § 148, stk. 1.

Bestemmelsen i serviceloven er også betegnet som det personrelaterede tilsyn, da den handler om tilsynet i forhold til den enkelte person. Kommunalbestyrelsen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen er formålstjenesteligt, jf. SEL § 148, stk. 2.

Bestemmelsen skal i sammenhæng med SEL § 70, stk. 2, hvorefter behovet for revision af handleplanen skal ske på baggrund af det løbende tilsyn.

Herefter skal tilsynet omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor en repræsentant fra kommunen taler med barnet, så vidt muligt uden ansatte fra anbringelsesstedet er til stede. Formålet med løbende tilsyn er at sikre et godt udbytte af anbringelsen, og anbringelsen ophører, når målet er nået, eller foranstaltninger ikke længere er egnet til at nå målet.

Der er ikke noget til hinder i lovgivningen for, at der foretages tilsynsbesøg oftere end de to besøg, som loven foreskriver. Formålet med tilsynsbesøget og samtalen med barnet er at få indblik i barnets trivsel på anbringelsesstedet, få barnets egen vurdering af situationen samt sikre, at foranstaltningen stadig er formålstjenstlig. Det anbragte barn får således mulighed for frit at tale om eventuelle problemer.

Hvis hensynet taler imod det, kan en børnesamtale undlades.

Driftsorienteret tilsyn


Kommunalbestyrelsen skal kun føre driftsorienteret tilsyn med egne tilbud og private tilbud beliggende i kommunen, som ikke er omfattet af socialtilsynets kompetencer, jf. SEL § 148 a, stk. 1, jf. lov om socialtilsyn70 § 4.

Primærkompetencen til at føre tilsyn med anbringelsesstederne er således tillagt socialtilsynet.

Baggrunden for oprettelsen af socialtilsynet var en række sager, hvor døgnophold havde modtaget borgere, som de ikke havde kompetence til og opkrævede en betaling, som ikke var rimelig i forhold til den indsats, der blev leveret.

Herudover havde der været en række tilbud, hvor de pædagogiske metoder var uhensigtsmæssige.

Politisk blev det besluttet, at årsagen var, at det tidligere kommunale tilsyn ikke havde det fornødne faglige niveau og systematik til at føre en ordentlig kontrol. Der var derfor bred politisk opbakning til, at der skulle ske grundlæggende ændringer i strukturen.

Indenfor hver region, bliver der udpeget en kommune, hvor kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune har ansvar for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbud beliggende i kommunen, jf. socialtilsynslovens § 2 stk. 1, jf. stk. 2. Socialtilsynet kan dog ikke føre tilsyn med sociale tilbud i egen kommune, jf. § 2, stk. 3.

Baggrunden for bestemmelsen var, at der kunne være en uheldig interessesammenblanding, da det kunne medføre usaglig forskelsbehandling, hvis kommunen skulle føre tilsyn med deres egne tilbud.

Endvidere var der tale om stor forskel indenfor de forskellige kommuner, da tilsynet krævede en bred kombination af kompetencer, som ikke var tilstede i alle kommuner. Der var derfor et ønske om en mere ensartet praksis på området.

Det er kommunalbestyrelsen i den udpegede kommune, jf. § 2, stk. 2, der har både myndighedsansvaret og det politiske ansvar for opgavens udførsel.

Det personrelaterede tilsyn, jf. SEL § 148 forbliver stadig ved kommunalbestyrelsen i barnets opholdskommune.


Socialtilsynet i den pågældende kommune skal føre tilsyn med plejefamilier, kommunale plejefamilier, opholdssteder for børn og unge samt døgninstitutioner, herunder delvist lukkede døgninstitutioner og delvist lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt behandlingstilbud til stofmisbrugere jf. socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2.

Socialtilsynet fører driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud for at sikre, at tilbuddene stadig har den fornødne kvalitet, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 1. For så vidt angår kvaliteten er der henvist til socialtilsynslovens § 6, hvori det fremgår, at kvaliteten vurderes indenfor temaerne; uddannelse og beskæftigelse; selvstændighed og relationer; målgrupper, metoder og resultater; organisationer og ledelse; kompetencer; økonomi og fysiske rammer, jf. socialtilsynslovens § 6, stk. 2, nr. 1-7.

Socialtilsynet skal endvidere føre tilsyn med forholdene i tilbuddet og indgå i en dialog, som skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten af tilbuddet, jf. socialtilsynslovens § 6, stk. 1, 2. pkt.

Tilsynets opgave består således i at indsamle information og herudfra vurdere kvaliteten af tilbuddene.

Det er i den forbindelse nødvendigt, at tilsynet foretager besøg på anbringelsesstedet, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 2. Tilsynsbesøgene kan være både anmeldte og uanmeldte, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 2, nr. 1. Der er dog ikke hjemmel til, at socialtilsynet uden retskendelse tiltvinger sig adgang til private hjem. (Men, jf

Herudover kan der indhentes årsrapporter fra tilbuddet, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 2, nr. 2. Socialtilsynet kan endvidere indhente oplysninger fra barnets opholdskommune samt oplysninger fra ansatte, borgere og andre relevante personer, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 2, nr. 3-4. Socialtilsynet skal i forbindelse med driftsorienteret tilsyn mindst en gang årligt besøge alle de omfattede tilbud, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 3. Der skal dog foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om hvorvidt det er nødvendigt, at der foretages flere besøg om året.

Såfremt socialtilsynet bliver bekendt med tilfælde, hvor der er bekymring for indsatsen på anbringelsesstedet, kan de træffe afgørelse om skærpet tilsyn, jf. socialtilsynslovens § 8, stk. 1. Ifølge forarbejderne til lovbestemmelsen, skal den anvendes i de situationer, som kan føre til ophævelse af godkendelsen. Der kunne eksempelvis være tale om strafbare forhold såsom bedrageri, vold og seksuelle overgreb eller uforholdsmæssigt mange magtanvendelser indenfor en kort periode.

Skærpet tilsyn kan også ske på baggrund af vurderingen af anbringelsesstedet efter § 6, stk. 2, hvorefter anbringelsesstedets kvalitet vurderes som uforholdsmæssig lav. Inden socialtilsynet træffer afgørelse om skærpet tilsyn forudsættes det, at der har været en dialog mellem socialtilsynet og anbringelsesstedet. Afgørelser om skærpet tilsyn træffes indenfor en periode på 3 måneder, jf. socialtilsynslovens § 8, stk. 1, 2. pkt.

Såfremt afgørelsen ikke forlænges bortfalder den automatisk. I forbindelse med afgørelse om skærpet tilsyn skal socialtilsynet træffe afgørelse om påbud, som indholdsmæssigt stemmer overens med afgørelsen om det skærpede tilsyn.

Socialtilsynet kan træffe afgørelse om udstedelse af påbud, som gøres til en betingelse for fortsat godkendelse af anbringelsesstedet, jf. socialtilsynslovens § 8, stk. 2. Socialtilsynet kan udstede påbud uden at træffe afgørelse om skærpet tilsyn. Udstedelse af påbud forudsætter, at der kan foretages tiltag, som forbedrer forholdene på anbringelsesstedet til et acceptabelt niveau. Her tænkes på de tilfælde, hvor der eksempelvis er brugt for mange magtanvendelser. Socialtilsynet vil her kunne give påbud om revision af handleplan for at undgå magtanvendelse samt påbud om efteruddannelse. Der skal fastsættes en frist på påbuddet, som anbringelsesstedet skal overholde.

Såfremt anbringelsesstedet ikke overholder påbuddet kan godkendelsen trækkes tilbage. Socialtilsynet skal underrette det anbragte barns opholdskommune, såfremt de bliver bekendt med bekymrende forhold, jf. socialtilsynslovens § 10. Herved kan opholdskommunen tage højde herfor i forbindelse med det personrelaterede tilsyn.

Det sociale tilsyn er relativ nyoprettet. Tilsynet er en del af den offentlige forvaltning. De almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger finder derfor anvendelse. Herudover er det driftsorienterede tilsyn en myndighedsopgave, som betyder, at det ikke kan uddelegeres, medmindre, der er hjemmel til det i loven. En sådan hjemmel findes ikke i loven, hvilket indebærer, at det alene er det sagsforberedende arbejde, der kan uddelegeres til private og andre myndigheder.79

Ombudsmandens rolle i tilsynet med anbringelsen

Folketingets ombudsmand fører tilsyn med den offentlige forvaltning, hvor der bedømmes, om myndigheder eller personer, der er omfattet af ombudsmandens virksomhed, handler i strid med gældende ret eller på anden måde gør sig skyldig i fejl og forsømmelser ved udøvelsen af deres opgaver, jf. lov om Folketingets ombudsmand§ 21. I forbindelse med Ombudsmandens inspektionsvirksomhed gælder desuden bestemmelsen i § 18

Folketingets ombudsmand fører ligeledes tilsyn med anbringelsessteder for børn jf. FOB § 7, stk. 1. Såfremt ombudsmanden bliver opmærksom på, at der er handlet i strid med gældende ret, eller personalet på anden måde gør sig skyldig i fejl og forsømmelser, kan han udtale kritik af anbringelsesstederne, jf. FOB § 22.

Hvis der er tale om en fejl eller forsømmelse af større betydning, skal Folketingets ombudsmand give meddelelse om sagen til Folketingets retsudvalg samt vedkommende minister, kommunalbestyrelse eller regionsråd, jf. FOB § 24.

Sundhedsloven


Tilsynsskrivelsen som jeg kopierede her da den var fuldend omfatter desværre ikke sundhedsloven §40 og §41-46 som også er relevant.
Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.
 https://www.foxylex.dk/sundhedsloven/kapitel/9


For yderligere momenter

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven)  pkt. 592, 104, 105, 108 ændret ved vejledning nr. 9047 af 28/1 2015 og vejledning nr. 9535 af 9/6 2016.

Ankestyrelsen har i deres praksis navnlig lagt vægt på, at der kan ske anonymisering i de tilfælde, hvor der er en formodning om, at forældrene vil hente barnet hjem. Ankestyrelsens praksis i sagerne C-7-06 og 124-13 ligeledes bekræfter.

Såfremt der er tale om en akut situation kan formanden træffe afgørelse, jf. SEL § 75

Barnets opholdskommune er reguleret i LBK 2014-09-23 nr. 1019 (senest LBK nr 1345 af 23/11/2016 ) (retssikkerhedsloven) §§ 9-9b. Et barn/ung under 18 år, der bor ved sine forældre har samme opholdskommune som denne, jf. 9a, stk. 2, jf. § 9, stk. 2. et barn, der er anbragt får selvstændig opholdskommune i den kommune, som har truffet afgørelse om anbringelse, jf. RSL § 9a, stk. 4, 2. pkt.

Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med følgende sociale tilbud  LBK 2013-06-12 nr. 608 (senest LBK nr 70 af 18/01/2017) jf. § 4.
Forslag til Lov om socialtilsyn LFF 2013-04-10 nr. 205 s. 5, 6, 7, 8, 22

Socialtilsynets ansvarsområde strækker sig endvidere til tilsyn på voksenområdet, jf. socialtilsynslovens § 4, stk. 1 via foxylex som er opdaterede med rettelser

Hvis en plejefamilie f.eks. ikke ønsker at lukke de tilsynsførende ind, kan de ikke uden retskendelse tiltvinge sig adgang, sanktionen kan dog i stedet være flere tilsynsbesøg og eventuelt inddragelse af godkendelse.

Afgørelser om skærpet tilsyn og udstedelse af påbud er en forvaltningsretlig afgørelse, hvorefter de almindelige forvaltningsretlige regler finder anvendelse. http://www.socialjura.dk/content-storage/regler/2006/vejl-73-af-310-2006/#c55548


AFSNIT XII – DE FORVALTNINGSRETLIGE REGLER OG GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPERKapitel 44 – De forvaltningsretlige regler og grundlæggende princippeKapitel 45 – De grundlæggende forvaltningsretlige principperLegalitetsprincippet – krav om hjemmel
Princippet om saglig forvaltning - magtfordrejning
Lighedsprincippet
Proportionalitetsprincippet
Officialprincippet eller undersøgelsesprincippet
Princippet om den processuelle skadevirkning
Kapitel 46 – Forvaltningsloven, persondataloven og offentlighedslovenKapitel 47 – ForvaltningslovenInhabilitet
Nævn og råd
Tidligere ansatte
Vejledning
Repræsentation
Tavshedspligt
Pligt til at give oplysninger m.v.
Videregivelse af oplysninger - § 28 i forvaltningsloven
Hovedregel, som forbyder videregivelse
Værdispringsreglen
Samtykke
Aktindsigt
Vidergivelse af oplysninger m. fl.
Kapitel 48 – OffentlighedslovenAktindsigt og notatpligt
Kapitel 49 – PersondatalovenPligt til at informere den registrerede
Kapitel 50 – Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligterAnvendelse af retssikkerhedsloven (JM) på det sociale og det beskæftigelsesmæssige område
Retssikkerhedsloven (JM) gælder for den offentlige forvaltning
Tvangsindgreb når der ikke foreligger mistanke om strafbart forhold
Hvornår skal myndigheden følge fremgangsmåden i kapitel
Husundersøgelse
Undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre papirer
Proportionalitetsprincippet
Krav om partsaktindsigt, begrundelse og klagevejledning m.v.
Underretning af borgeren inden indgrebet
Tilfælde, hvor myndigheden kan undlade at underrette om et indgreb
Borgerens ret til at gøre indsigelse
Oplysningspligt
Tvangsindgreb med andre formål end straf
Tvangsindgreb, som myndigheden ikke må gennemføre
Konkret mistanke om et strafbart forhold
Myndighedens vejledningspligt
Oplysninger, som borgeren ikke har pligt til at give
Kapitel 51 – Andre forvaltningsretlige spørgsmål m.v.God forvaltningsskik
Smidig sagsbehandling
Tids- og svarfrister samt kvitteringsbreve
Journalisering og erindringssystemer
Genoptagelse og klage over formalitetsmangler
Skriftlighed og andre formkrav
Kapitel 52 – Digitalisering af sagsbehandlingen og udvekslingen af oplysninger
LBK 2013-03-22 nr. 349 Bekendtgørelse af lov om Folketingets Ombudsmand


lørdag den 15. april 2017

Bevaring af data fra IT-systemet BB Journal fra to institutioner #aktindsigt #institution




På foranledning af Rigsarkivet har Statsforvaltningen, Tilsynet, anmodet Odense Byråd om en redegørelse for Odense Kommunes håndtering af to forhold i forbindelse med Rigsarkivets tilsyn med Odense Kommunes arkivforhold, henholdsvis om omfanget af arkivmateriale i kommunens institutioner og om muligt uhjemlet kassation af materiale i et IT-system fra to kommunale institutioner.
Byrådet skal med denne sag tage stilling til det udkast til svar, der fremgår af sagsfremstillingen.
INDSTILLING
Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet besvarer henvendelsen fra Statsforvaltningen, Tilsynet, i overensstemmelse med det svarudkast, der fremgår af sagsfremstillingen.
Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.
SAGSFREMSTILLING
I foråret 2015 iværksatte Rigsarkivet et tilsyn med arkivforholdene i landets kommuner og udsendte i den forbindelse et elektronisk spørgeskema, hvor man udbad sig en lang række oplysninger. Stadsarkivet besvarede på Odense Kommunes vegne henvendelsen og fik en tilbagemelding med Rigsarkivets brev af 16/9 2015. Heri havde Rigsarkivet følgende bemærkninger:

I indberetningsskemaet manglede oplysninger om papirarkivalier i kommunens institutioner.
Rigsarkivet ville drage omsorg for, at en konserveringsfaglig rådgiver ville kontakte Stadsarkivet for at drøfte spørgsmålet om et midlertidigt arkivmagasin, som ikke levede op til kravene om betryggende opbevaring. De dårlige opbevaringsforhold i dette magasin var blevet påpeget af Stadsarkivet.
Rigsarkivet stillede desuden en række spørgsmål i forhold til Odense Kommunes IT-arkivering: Havde Odense Kommune en strategi for digital arkivering? Hvad var status på arkiveringen af kommunens økonomisystem og en række mindre IT-systemer, der tidligere havde været anvendt i kommunen? Og endelig ønskede Rigsarkivet en redegørelse for uhjemlet kassation af data fra IT-systemet BB Journal.
På baggrund af bemærkningerne bad Rigsarkivet Stadsarkivet om at tilvejebringe de manglende oplysninger.
Stadsarkivet svarede den 16/10 2015 på Rigsarkivets brev med følgende bemærkninger:
Med hensyn til de manglende oplysninger om papirarkivalier fra Odense Kommunes institutioner påpegede Stadsarkivet, at det af arbejdskraftmæssige grunde ikke havde været muligt at få oplysninger fra alle institutioner. Stadsarkivet oplyste i denne forbindelse, at for at fremme arbejdet med at få overblik over mængden af papirarkivalier havde Stadsarkivet indledt arbejdet med at få etableret samarbejdsrelationer med de centrale forvaltninger, således at der kunne sættes ledelsesmæssig forankring bag opgaven. Stadsarkivet forklarede endvidere, at det var hensigten at få etableret en turnusordning, således at Stadsarkivet hvert fjerde år havde kontakt til de enkelte institutioner.
Med hensyn til spørgsmålet om det midlertidige arkivmagasin afventede Stadsarkivet at blive kontaktet af Rigsarkivets konserveringsfaglige rådgiver.
I relation til Odense Kommunes IT-arkivering blev det oplyst, at kommunens strategi for digital arkivering var under udarbejdelse (er senere udarbejdet).
Kommunens økonomisystem ØS Indsigt var i gang med arkiveringsprocessen - og alle årgange fra 2003-2015 er senere arkiveret.
De mindre IT-systemer, som Rigsarkivet havde spørgsmål til, var blevet arkiveret som en del af kommunens daværende ESDH-system Profile.
Stadsarkivet kunne endelig meddele, at visse data fra BB journalsystemet øjensynlig var blevet slettet, uden at arkivet var blevet informeret om dette. Dermed var muligheden for at bevare disse data gået tabt.

Den 14/4 2016 fremsendte Rigsarkivet en erindringsskrivelse til Odense Kommune, hvor Rigsarkivet anmodede kommunen om at indsende de manglende oplysninger inden den 1/7 2016. Rykkerskrivelsen omhandlede blandt andet
spørgsmålet om papirarkivalier i Odense Kommunes institutioner.
at Rigsarkivets konserveringsfaglige rådgiver ville kontakte Stadsarkivet og aftale det videre forløb med hensyn til det midlertidige arkivmagasin.
spørgsmålet om uhjemlet kassation af materiale fra IT-systemet BB Journal for så vidt angik to af Børn- og Ungeforvaltningens institutioner, Korsløkke og Løkkehus.
Den 5/9 2016 redegjorde Stadsarkivet for sagen i en mail til Rigsarkivet. I mailen oplyste Stadsarkivet blandt andet, at det fortsat arbejdede på opgaven med at indhente oplysninger om papirarkivalier i kommunens institutioner. Desuden blev det oplyst, at Stadsarkivet i mellemtiden havde fået løst problemet vedrørende det midlertidige arkivmagasin. Endelig henvistes der til tidligere afgivne oplysninger omkring materialet fra BB Journal.
Den 13/10 2016 indberettede Rigsarkivet Odense Kommune til Statsforvaltningen for ikke have svaret fyldestgørende på to spørgsmål, nemlig at:
Odense Kommune stadig ikke havde indberettet oplysninger om papirarkivalier i Odense Kommunes institutioner.
Odense Kommune ikke havde redegjort for den uhjemlede kassation af data fra it-systemet BB-Journal, uden at der var produceret en arkiveringsversion.
Den 2/11 2016 henvendte Statsforvaltningen sig til Odense Kommune med anmodning om, at kommunalbestyrelsen afgav en udtalelse til sagen.

Udkast til svar til Statsforvaltningen, Tilsynet:
"Vedr. sagsnr. 2016-77215
Statsforvaltningen har den 2/11 2016 anmodet Odense Byråd om en udtalelse vedrørende en henvendelse fra Rigsarkivet om manglende oplysninger og uhjemlet kassation. På den baggrund skal byrådet oplyse følgende:
1. Papirarkivalier i Odense Kommunes institutioner
Stadsarkivet påbegyndte i efteråret 2015 arbejdet med at få indhentet oplysningerne fra de kommunale institutioner. Af ressourcehensyn måtte Stadsarkivet lade opgaven ligge stille det meste af 2016, men fra oktober 2016 har Odense Stadsarkiv arbejdet målbevidst med at få afsluttet undersøgelsen.

For at tilvejebringe så godt et resultat som muligt og sikre så smidig en indberetningsproces fra institutionerne som muligt har Stadsarkivet tilstræbt:
Undersøgelsen aftaltes nøje med repræsentanter fra de respektive hovedforvaltninger (for at undersøgelsen fik en forvaltningsmæssig forankring).
Der blev (af pædagogiske grunde) udarbejdet vejledningsmateriale skræddersyet til de respektive institutioner.
Indberetningerne skulle (også) forsyne Stadsarkivet med så fyldestgørende oplysninger, at det ville være nemmere at beregne fremtidigt magasinbehov på papirarkivområdet.
Denne proces blev påbegyndt i efteråret 2015 og videreført aktivt fra oktober 2016. Fra december 2016 er arkivundersøgelsen blevet (eller er i færd med at blive) udbredt til alle de langt over 300 institutioner under Odense Kommunes fire forvaltninger, nemlig Beskæftigelses- og Socialforvaltningen (BSF), Børn- og Ungeforvaltningen (BUF), By- og Kulturforvaltningen (BKF) og Ældre- og Handicapforvaltningen (ÆHF).
Medio marts 2017 er status for undersøgelsen følgende:
BSF: Undersøgelsen er afsluttet.
BUF: Undersøgelsen er her opdelt i to, nemlig i henholdsvis afdelingen for dagtilbud (daginstitutioner, børnehaver, vuggestuer m.m.) samt i afdelingen for skoler og SFO’er. Undersøgelsen er stort set afsluttet.
BKF: Undersøgelsen er igangsat den 6/3 2017 med svarfrist den 15/4 2017.
ÆHF: Undersøgelsen forberedes for tiden i et samarbejde mellem forvaltningen og Stadsarkivet og forventes afsluttet medio maj 2017.
Den samlede oversigt over bevaringsværdigt arkivmateriale i alle kommunens institutioner forventes på dette grundlag at kunne foreligge senest den 1/8 2017, hvor den vil blive tilstillet Rigsarkivet.
2. Uhjemlet kassation af et IT-system fra to kommunale institutioner
Der har hersket en vis usikkerhed med hensyn til bevaring af data fra IT-systemet BB Journal fra to institutioner, nemlig Børn og Ungeforvaltningens institutioner Korsløkke og Løkkehus. Data fra Ældre- og Handicapforvaltningens institutioner Bjørnemosen, Fangelvej, Lindegården og Rødegårdsvej var derimod allerede slutafleveret til Stadsarkivet i 2012.
I forbindelse med Stadsarkivets undersøgelse af den manglende arkivering af data fra de to BUF-institutioner har ingen af det nuværende personale kunnet besvare de udestående spørgsmål. I november 2016 er det dog lykkedes at finde installationen af BB Journal på en IT-server, der er i drift, men som ikke længere bruges af ansatte i BUF (men som tidligere har været brugt på de to institutioner).
Stadsarkivet er nu i gang med at undersøge, om denne installation indeholder systemets bevaringsværdige data. Er dette tilfældet, vil udfærdigelsen af en arkiveringsversion for de to institutioner, der ikke blev arkiveret i 2012, blive iværksat samtidig med slutarkiveringen af de fire første ÆHF-institutioner. Analysen af IT-systemet og hvorvidt det indeholder alle bevaringsværdige data fra de to BUF-institutioner, forventes at foreligge den 1/6 2017, hvor svaret vil blive tilstillet Rigsarkivet. Arkiveringsprocessen vil i givet fald blive gennemført i 2017 eller i 2018 (af budgetmæssige årsager)."
EFFEKT
Sagen har ingen konsekvenser for et eller flere af byrådets otte effektmål.
ØKONOMI
Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, herunder for kommunens kassebeholdning.

Det er endeligt utroligt at læse da jeg i 5 år kæmper for at få udleveret det lovpligtige dagbøger fra to andre instituioner samt en plejemor der havde min børn. Hertil også dagbøger fra skolen, dagbøger som skrives om alle anbragte børn. Det er ikke kun fra Odense, men også Vejen Kommune.

Trist at ingen ved hvor sagsakter er - værre er at disse "forsvinder" eller oplysninger som f.,eks socialtilsyn får ikke bliver udleveret til forældre - det er vores børn og dagbøger, tilsyn samt det øvrige er det sikkerhed vi har for at opdage om institutionerne lever op til loven. BB journal er bare en af flere institutioner og endeligt er det mig en gade at forældre ikke må få et printet kopi af deres barns sag derfra, der er INGEN lov som forbyder det - da disse er andre aktører hyrede af kommunen og dermed gælder forvaltningsloven §48 for dem. Jeg er endeligt glad for det stilles spørgsmål til men stadigvæk ikke glad for at akterne, fra BB Journal og Tilsynet forsvandt. På mange mange områder er kvalitetssikring bare på ingne måde godt nok - disse børn fortjener at forældre, som kan, ved hvad der forgår.

Hvor er journalerne fra bl. a det nu lukkede Ny Møllegaard? Eller dem de sendt til institutioner om os hvor vi ikke endt, helt uden vores medvirken .... det er så sandeligt synd for Byrådet at den slags forgår hvor hele dagbøger forsvinder. Pludseligt står jeg og indser jeg havde ikke fået vores netop fordi kommunen ikke sikrede de havde en kopi. Statsforvaltningen har på det seneste fået flere afgørelser jf aktindsigt i sager af anbragte børn - kommuner overholder ikke loven og deres henvisning til tavhedspligt mm. holder ikke når vi ser hvordan børnene kommer hjem - uden uddannelse, uden tryghed jf opvækst mm. Som jeg kun læse er der dagbøger ... alle de steder som kommunen betalt. Men næsten ingen kopier findes, og det jeg har er udelukkende fra skolerne som i den grad viser mangler ... mangler som ingen bør tillade. Den del er PPRs ansvar ...



fredag den 14. april 2017

#Myter ... om #gamere, ordblinde, højt begavede, børn med autisme ... sikke noget!

http://www.dr.dk/nyheder/kultur/peter-tjener-kassen-paa-spille-computerspil-jeg-havde-aldrig-forestillet-mig-det-blev er værd at læse, og se de 3 afsnit om esport på DR! Derudover findes mange podcasts om emnet.



Myter Og Fakta om hjemmeundervisning

Myte 1: Sociale Færdigheder.


Jeg har hørt det tusind gange da jeg tænkte "hjemmeundervisning" som del af mit barns fremtid for at komme videre. Jeg var mødt med: "Hvad med socialisering?" Den største hjemmeundervisnings spørgsmål folk havde til mig! Alle mente at "en skole" er det eneste sted børn lærer om socialisering og andre færdigheder for at klare sig ude i den stor verden.

Men det er bare ikke sandt! "Tanken om, at børn skal være omkring mange andre unge for at være 'socialiseret', eller at 'lære at gå i skole" er myter. Især hvor der er talt og skrevet om uddannelse og børneopdragelse mener flere om hjemmeunderviste børn at børnene ikke klare sig lige så godt som andre. Men så snart vi ser os lidt omkring finder vi ud af flere klarer sig udmærket.

Børn reagerer ikke alle godt på store grupper. De bliver nervøse og uroligt af støj og for mange mennesker omkring dem hele tiden. Læring bliver derfor svært. Adfærdsmæssige udvikler de ofte problemer f.eks alt efter om gruppen er sat rigtigt sammen, eller gruppens niveau, eller fysiske rammer.

Efter at have analyseret mere end 8.000 undersøgelser omkring børns tidlige barndom har Dr. Moore konkluderede, at i modsætning til hvad mange tror, ​​er børn bedst socialiseret af deres "forældre" og ikke "andre børn"!

Socialisering opstår, når 20 eller 30 børn i samme alder er placeret i et klasseværelse sammen, dag efter dag? Presset er enormt. Børnene føler at de har brug for at være ligesom alle andre, med risiko for at glemme eller aldrig opdage "hvem de virkelig er". Dette resulterer i rivalisering, latterliggørelse, og interne konkurrencen. Næppe miljøet for sunde socialisering.

Ved hjemmeundervisning anerkender forældrene at børnene har brug for at lukke lidt at og have stille tid alene. Tid til at drømme og vokse og finde ud af, hvad det er, de elsker at lave. Dette er noget få børn nyder i dag. De er aldrig alene i skolen, og deres efter-skole liv er tæt pakket fuld af aktiviteter, hvor deres hverdag er travlt, og skemalagt. Det skal være sådan at de har mål, at de ved hvad de skal og er deltagende - men når deres dag er udelukkende en der minder om opbevaring i rammer hvor de får adfærdsproblemer eller kommer i mistrivsel så skal andet afprøves.

Så, hvis du overvejer om hjemmeundervisning er noget for jer, og er stadig bekymret for socialisering, så foreslår jeg at I finder andre "homeschoolers" i dit område, eller via facebook og læs lidt om dem, deres hverdag og deres blogs. Hvor du kan afdække følgende myter:

Myte #2: Forældre er ikke lærer har i den grad ikke kvalifikationer til at undervise, så får de ikke en god uddannelse og han ikke læse videre pga. kompetencer de mangler.

Myte #5: Hjemmeunderviste børn er ikke udsat for mangfoldigheden.



Myter Og Fakta om ordblinde


Myte #1: ”Det er ikke ordblindhed” eller en 'ikke' diagnose.

Kort sagt PPR eller lærer siger der er ikke noget, men problemer blir ved. Jo længere de undlader en udredning jo værre blir det. Typisk vil de bruge argumenter som denne psykolog: http://tidsskriftetspecialpaedagogik.dk/shop/free/afskaf-ordblindhed.html. Argumenter hvor vi ved at det er bedre med en tidlig indsats, end ingen indsats.

Myte #2: ”Hvis man er ordblind, så kan man ikke læse eller skrive noget som helst”.

På den måde lyder det jo umiddelbart meget enkelt at finde ud af, om et barn er ordblindt. Men det er det så ikke altid alligevel! For barnets andre kompetencer kan i mange tilfælde gå ind og kompensere for vanskelighederne, så det ser ud, som om barnet er en bedre læser end tilfældet er.

Myte #3: Barnets adfærd skyldes problemer i hjemmet.
Det er faktisk noget af et chok for disse børn, som glade og forventningsfulde begynder i 1. klasse, når det viser sig, at det her meget vigtige – læsning – er rigtig svært for dem! Værre blir det når kammeraterne ser ud til at lære det nærmest uden at anstrenge sig! Denne kedelige erfaring reagerer barnet pår: Det kan se ud, som om børnene bare ikke rigtig 'gider' alt det med bogstaver og derfor undgår alt, hvad der har med læsning eller skrivning at gøre. Nogle børn reagerer med at fjolle eller måske lave ballade for at 'komme væk' fra situationen, andre får ondt i maven. Det kan også se ud, som om det handler om koncentrationsvanskeligheder, men ofte er det så ikke i alle timer at de har det svært ved at koncentrere sig, men kun ved læsning – fordi det er så svært. Der er også børn, som forsøger at imødekomme kravene fra skolen, "selv om de dybest set ikke kan". Hjemme vil forældrene typisk læse læselektien op for dem, for at de kan komme igennem den, og så er det tit børnene formår at lære teksten udenad, så vanskelighederne nærmest ikke ses i skolen. Og det kan bl.a. på den baggrund ske, at læreren ikke umiddelbart opdager, at der er noget galt.

Myte #4: Giv dem en IT rygsæk så kan de klare alt.

En computer med støtteprogram er en uvurderlig hjælp for det ordblinde barn. Det ene uden den anden er nyttesløs. It-rygsækken med det "rette" program, der kan oplæse al tekst på computeren, er et kompenserende hjælpemiddel. Børn er forskellige og deres behov således også. Rygsækken kan jo ikke lære barnet at læse og skrive, men oplæsningsfunktionen betyder, at barnet kan undgå at blive hægtet af, når der skal læses noget, som han eller hun ikke magter. Så hvis forældrene oplever, at barnet ofte har svært ved at være med i undervisningen pga. læsevanskelighederne, er dette et oplagt argument for at søge om en it-rygsæk. Hvis barnet har store stavevanskeligheder og måske vægrer sig ved at skulle skrive noget som helst, er det også et godt argument. Man kan komme langt med sin stavning og skrivning, når man har et støtteprogram til at læse det højt, man skriver, ligesom der kommer meget nyttige ordforslag frem under skrivningen.

Nogle gange bliver man mødt med en henholdende besked om, at man ikke bevilger it-rygsæk før eksempelvis 5. klasse eller at klassen ikke bruger PCer da børn får for meget skærmtid. Der er dog ingen pædagogisk begrundelse for at vente, eller jf skærmtid. Jo længere tid man venter, jo flere nederlag får barnet, og det kan give psykiske mén. Nogle kommuner er holdt op med at operere med begrebet it-rygsæk. I stedet sørger de for, at eleven har en computer til rådighed på skolen, og at barnet har de samme programmer hjemme som på skolen. Det kan være en fornuftig alternativ løsning, men da læseprogrammer er personlige og indstilles samt justeres alt efter barnets behov og måden barnet bruger computeren så har de brug for deres egne, herudover også en Ipad og Mobil for at de kan matche deres hjælpemidler i situationen.


Myter Og Fakta om højt begavede børn

Myte #1 højt begavede mangler social intelligens


Der er ingen direkte korrelation imellem høj IQ målt med en vilkårlig intelligenstest og personens evner til at begå sig socialt. Hverken negativt, eller positivt. Men når social intelligens kan måles på flere måder, og forskningen har vist, at der er større sammenhæng mellem social intelligens og bestemte personlighedstræk, end der er mellem social intelligens og kognitiv intelligens eller IQ så betyder det at børnene virker som om de mangler social intelligens, men ser vi nærmere så fungerede udmærket alt efter miljøet - som oftest er "interesse styret" og med ældre / yngre børn hvor de har svært ved jævnaldrende. Så, at sige børn med særlige forudsætninger mangler social intelligens er som at hævde, at der er en sammenhæng imellem en persons fysiske højde og højden på personens IQ. 

Myte #2 højt begavede har diagnoser, adfærdsforstyrrelser

Det er ligesom at alle med Aspergers og diagnoser indenfor autismespektret eller ADHD er højt begavede så er højt begavelse ikke en diagnose. Men når der er et vist sammenfald, så kan det hænge sammen med, at de børn, der bliver udredt af PPR for diverse diagnoser typisk også får testet deres intelligens! Her opstår myter om at den eventuelle høje begavelse bliver opdaget i samme ombæring. Men det er ikke sådan at børn med høj begavelse har diagnoser eller trives i klasser for børn med diagnoser. Det som virker for den ene, virker ikke nødvendigvis for den anden. Sjælden, meget sjælden kan en høj begavelse eller en diagnose skjules eller adfærd forværres ved educational misplacement.

Myte #3: De andre børn indhenter dem, før eller senere

Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de ligesom alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen, værre kom i mistrivsel og står uden læring som  følge. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, men undgår at der dannes rammer for at skolen overser det ressource børnene kommer med og dermed undgår at de senere skal hjælpe barnet med at "lære at lære" eller sætte ind med dyr støtte for at børnene trives. Værst tilfælde er at skoler afviser børnene og fejlplacere dem som "adfærdsvanskelige".


Myter Og Fakta om børn med autisme


Myte #1: At børnene ikke har noget følelsesliv

Myte #2: At deres udvikling altid er dybt hæmmet

Myte #3: At der ikke er så meget, man kan gøre.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/for%C3%A6ldre-til-autister-k%C3%A6mper-mod-myter-og-uvidenhed beskrivere disse.

Selv i faglitteraturen kan der være en tendens til at fokusere på begrænsningerne frem for potentialet. Tro aldrig på det! Læs, find blogs snak med andre forældre og lad ikke en skole, lærer, eller psykolog begrænse jeres børn. Samfundet har mange ideer lige indtil de opdager at noget har potentiale. Tænk at andre kan sige børn er dum, asociale og forstyrrede grundet deres særinteresser eller neurologisk sammensætning. Sikke en omgang uforskammede meninger andre har om børn og det de går og laver.

Blandt disse børn som alle danner myter om findes der flere gamere end vi regner med. Jeg er noget stumslået over at folk havde sådanne tanker om gamere uden at de reelt vidste noget om miljøet. Det jeg ved af gaming er at esport rent praktisk kræver at ungerne har en en meget høj social og tilgængelig følelsesliv, at de ved hvad der foregår omkring dem og hvad det næste trends er, at de er trænet og spiser sund og dertil at de kan tænke og agere på et plan fleste unge overraskes eksisterer. Hertil skal de være ekstrem omstillingsparate og samtidig lige rigid nok til at fastholde deres fokus før de har lært alle regler.

Jeg må hylde gamere - de er den mest inklusiv af os allesammen. Der stiller ikke krav om andet end at have det sjovt, og at de hver især levere deres bedste så de i fællesskab kan nå deres mål. Alt dette med teamwork som de udvikler igennem deres fælles interesse for spil hjælper de også hinanden så deres "game" nydes! Jeg ved ikke helt hvordan vi kom i berøring af alle det ovenstående, men jeg ved min børn styrer det de vil helt selv - "myter eller ej" så er vores børn der hvor de synes de hører til.

Så, træd tilbage og se hvor jeres barn er på vej til det de vil være, hvorfor og hvad det udvikler sig til er faktisk ret spændende. Men være der for dem, trøste og opbakning kan de ikke få fra andre end deres forældre ... tro på jeres børn og ikke andres myter om det de ikke reelt har nok viden om. Gid skolen var lige så sjov som gaming, det er en pædagogik som nogen skal udvikle ... og her er børnene igen foran os andre - de bruger deres kompetencer andre kompetencer og kan i mange tilfælde gå ind og kompensere for det vi voksne ikke forstår. Så lad dem vise os men være der for dem så de har en sikker base. 

torsdag den 6. april 2017

Sammenhæng mellem PPR, familieafdelingen og skolen er et eksperiment!

PPR Håndbogen: 


Møde med kommune og skole, hvor der har været div forsøg på tiltag, men intet er blevet til noget. Barnet mødt op, men det blev ikke en succes. Faktisk var forklaringen at barnet var til konfirmations undervisningen, men det gav ikke mening at det ramt andre fag! Og aftalen var barnet får undervisning, da det barn jo ikke bedt om at være sat ind i et center i den anden ende af byen og meningen var der skulle knyttes kontakt til normale børn ... som skolen glemt, og konfirmations undervisning viser det barn godt kunne.

Ingen mål er opfyldte el generelt gennemførte og utallige af møder, hvor disse er påpeget og endda forslået fra sin start et specifikt skoletilbud, fra både konsulent, psykologe og moren på dette unge menneske, men alting tager sin tid og husk nu på at det kommunale system har deres egen trædemølle.

Udfordret er den unge og max ødelagt af kommunens familie afdeling som ikke forståede det var et barn som søgte kompenserende ydelser, der har afslået alt ansøgte og hvor strander eleven så?? Kun i tomrum, uvished og usikkerhed, hvor både skole, ppr og fam handicap afd. har afventet og afvist gentagende gange. Da eleven har sine store udfordringer, men værst er over for det offentlige efter anbringelse. Tilbage til startpunktet og intet er sagt, gjort el hvad der kommer til at ske fremover, for alle døre er lukket i.

Hvad spøger de så ind til? Ja, der var jo problemer - men ikke med forklaring på hvad det var. Eller om det var rimelige ... eller hvordan ting nu hænger sammen. Og mødet var ikke officielt ergo der kunne ikke uddybes.

Jo jo om den unge er tilknyttet fam handicap afd, men PPR afviser og andre afdelinger henviser til familie afdeling osv. Hvor ALT er et rungende nej og nu skal de fra skolens ledelse's side arbejde stærkt, for eleven afslutter på papirerne snart 9 kl, men er ikke inkluderet - men ekskluderet og ledelsen, ppr ledelsen samt div. ledere i skole og special skole slipper for eleven på visitation da familien selv hjemmeunderviser. Men at man arbejder med, at få alle svigt på plads med nye tiltag er ikke tilladt.

Pointen er her:

Vi anbringer barnet, svigter 3 år som anbragt det og især efter hjemgivelse hvor alt kun lade sig gøre, så får piben en anden lyd, eller rettere sagt, mangel på samme, da ALT er afvist eller indirekte ikke sat i værk! Moren er omkring denne unge her, som de forsøger at fjerne fra sagen, Hun banker i bordet og har skrevet, fortalt og forklaret - men talt for døve øre !

Nu måtte skole ledelsen give op og den unge indstilles på visitation til Vores forslået tilbud fra sin start - men skolen var reelt ikke indstillet, præcis som 1½ år forinden. De tager ikke en tidliger anbragt hjemme, og for øvrigt er ordblindhed ikke noget de har fra 8. klasse i deres skole andet end en svag mistanke. Socialt er deres miljø noget råt, men det er kun sagt i smug.

Vi sadler om, og så kunne alle de ha lyttet til moren eller konsulenten / psykologen  der har kendskab til eleven og området, men vigtigste af alle: Den unge selv bør havde været lyttet til. Om ikke andet via moren, da ungen ikke vil mere møder med socialrådgivere og PPR hvor han ved de ikke levere det de løver. Moren tænker, hvordan skete det at netop alt vi bedt om blev afvist og vi endt viklede ind i noget værre tilbud som ikke leverede det aftalte - betyder aftaler så ikke noget?

Hurra for kommunale instanser el mangel på samme!! Ansvaret er klart PPRs men hvem flytter sagen til familieafdelingen ... og derfra er det forfra. Godt hjemmeundervisning fandtes, mindre godt er familie afdelingen ved intet om konsulent, psykolog eller kurses som lovede. De forstår sig knap på at pågældende skoler grejer sig udenom testning og at noget som ordblindhed rent faktisk kan afhjælpes ved at søge professionelle f.eks ordblinde institut da deres interne skoler ikke ved noget som helt om at lære børn basale læse / skrive færdigheder. Deres tilbud har at gøre med høns og mooncat, samt en skiferie eller to om året ... hvor der ikke aflægges national test eller prøver for at se på læse hastighed, læse udvikling eller om matematik er på plads.

Over hele linien mangler afgørelser og den røde tråd mellem møder - det er svært at få øje på andet end PPR fik splittet møder af fra psykolog, konsulent og moren. Pludseligt var det uden samling hvor beklagelser førte til kaos - barnets skolestart blev aflyst, netop som moren sagte ikke må ske hvis PPR ikke var klar men PPR hvade solgt pladsen til en anden ... uden at tænke på barnets behov. Det er nu et nyt situation som de siger - hvert år siden 2011 hvor barnets huller vokser og det vi ansøgt om fra start af flere gange vidste sig at være rigtigt ... men det er ikke ensbetydende at kommunen gøre noget. Deres trædemølle er bare for at unger bliver voksne - de har ikke magtede handicap området og skaber desværre selv handicap ved ikke at kompensere der hvor børn har funktionsnedsættelser med andet end opbevaring ... om det er administrativ inklusion det ene eller det andet sted, så er det ikke et barn som er deltagende men et barn som får dagene af vejen.


onsdag den 5. april 2017

Min Søn Har Den Slags Behov Ingen Taler Om




Som de fleste forældre til børn med særlig behov, har jeg læst om familier i byen som ender i retten sagsøgt af deres kommuner, efter anklager om omsorgssvigt. Ikke alle ved at fleste af disse sager opstår når barnet er "anset som et problem i skolen". Ja, faktisk er 26% af anbringelsessager endeligt skolesager hvor børnene bliver problematiseret af deres klassekammerater, disses forældre eller selve skolen. Disse sager er kendetegnet ved at lærer beskriver børnene som adfærdsvanskelige og at forældrene ikke retter deres børns adfærd. Hvor forældrene siger det modsatte, at skolen eller de andre forældre ikke er rummelige.

Kommuner udtaler sig i disse sager ofte om at det ikke omhandler autisme, ordblindhed, adhd eller BMSF (høj begavelse) men at det drejer sig om, som  i vores sag hvor de udtalte at ”Det handler ikke om barnets diagnose, behov. Det drejer sig om at der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge. Og at barnet har andre adfærds eller tilpasningsproblemer. Og hvor Ankestyrelsen og retten mener kommunen har ekspertisen i orden, eller vil hurtigt kunne skabe rammerne så børn trives.

Ind imellem vil der være formodninger om - vanrøgt, vold, overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for, misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge hvor det er tilfældigt om mere end en person har set det, før alle skriver / beskriver problemerne - med samme kilde. Oftest er det ikke noget der kan politianmeldes eller reelt undersøges men mistanker som opstår, og hvor forældre samt barnet overraskes fastholder dem stigmatiseret. (jf Serviceloven §58) De færreste ved at det er ikke pga. sådanne formodninger men bare "risikoen" for barnets sundhed og helbred" som danner anbringelsesgrundlag.

Men alle er forkert, dette her drejer sig absolut om barnets behov. Ingen taler om bare om årsager som autisme, ordblindhed eller ADHD eller BMSF som folk hører om. De taler om adfærd.

Medierne viser os alle de "gode" historier, ligesom når barnet med ordblindhed beskrives som: "Han var opgivet af skolen – nu vil Erik være ingeniør" eller barnet med autisme fremstilles på dr.dk i "De skjulte talenter – DR1 Dokumentar om autister" eller som barnet der ikke havde ADHD i"Fejldiagnose: Gustav forsøgte at tage sit eget liv tre gange" eller børnene som blev ked af at gå i skole "Forbandet klog DR2 Tema klogest i klassen" eller børn som blev en ener hvor forældre fortæller deres historier "Verdens klogeste dreng - en mors kamp for sin autistiske søn". Ingen fortæller om andet.

Så, hvert år når tænder vi det blåt lys, eller forsøger på det. Hvor vi fortæller at vi ser "autisme", hvor vi er opmærksomme udbreder vi viden. På den samme måde følger ordblindeforeningen trop, og ADHD-foreningen eller når et nyt videnscenter for højt begavede børn opstår efter en konference som denne der var i Odense i 2015 - Worldgifted 2015 hvor alle fortæller at de ved børnene har særlige forudsætninger, hvor der kan opstå særlig behov. Ikke at særlige forudsætninger og behov betyder det samme blandes ting sammen, hvor det ses at børnene blandes - hvor vi taler pludseligt taler om "viden og ressourcer" uden at skjelne på andet end adfærd. Se, vi er opmærksomme.

Men vi er ikke klar.

For hver dreng med særlig forudsætninger, der er en succes eller opdages at være fejldiagnosticeret som et barn med særlig behov, er der 20 drenge med særlige forudsætninger, som ikke klare det med at gå i skole som alle andre. Og for hver pige med særlig forudsætninger der får lov til at løbe bag lasbilen, er der 30 piger med særlig forudsætninger som får depressioner, skjuler ordblindhed eller ender selvskadende. Børn som grundet deres særlige forudsætninger placeres som at have særlig behov, og deraf fejl udvikler de sig eller skjuler deres særlig behov. Og for hver dreng med særlig forudsætninger som beskrives "søde og velopdragen", der får lov til at gå i deres lokale skole er der 50 drenge med særlige forudsætninger som , der mobbes indtil de rammer, sparker, bider og skade andre mennesker eller ender fejlplaceret i skoler hvor de ikke lærer noget, selv om de generelt ikke er uopdragen!

Dette er børn med særlige forudsætninger som enten fejldiagnosticeres eller børn med tillægsdiagnoser som autisme, ordblindhed eller ADHD, hvor de ikke er en succes er dem ingen taler om. Dette er de børn, at ingen ønsker at se.

Vi er ikke klar.

En lærer sagde engang ”Vi er ikke ked af at han har særlige forudsætninger eller behov. Vi er bekymrede og ked af hans reaktioner i klassen.” Eller værre den lærer som formoder han vil være et problem ...

Det med at blive forstyrret af børnenes adfærd, er ikke muligt at undgå, uden at det handler om barnets særlige forudsætninger eller særlig behov. Om det er et højt begavet barn med eller uden autisme, ordblindhed, ADHD osv er det noget hvor de får en anderledes adfærd, enten grundet en overset tillægsdiagnose eller fejldiagnose. Eller misforståede tolkning, hvor der opstår særlig behov hvor de var fejlhåndterede.

Børns særlig forudsætninger og/eller særlig behov går hånd i hånd. Fordi, det er deres adfærd som er en måde at kommunikere på. Personer med autisme, eller som er ordblinde eller som har særlige forudsætninger kan ofte ikke kommunikere på en måde, der typisk fungerende mennesker kan forstå. Det er ikke ensbetydende at de gør ting for at få deres behov opfyldt. Men ofte er de ting, de gør, skræmmende og de kan reagere voldelige eller blive stille, uden at de er reelt er syg. Hvor deres neurologisk sammensætning kræver at deres omgivelser tager hensyn.

Vi er ikke klar.

Min søn, som var 10 år gammel, reagerede udad når han blev presset. Ikke helt som barnet jeg læst om som havde autisme, en dreng som var ekstremt aggressiv, da han var yngre.  Kilde: Min søn har den slags autisme ingen taler om Men min dreng smækkede med døre, når han blev presset og sagt lærer imod når han ikke kun det de krævede. Han vil ikke skrive eller læse, fordi det var svært og til sidst opgav han. Det skete, ikke en gang men flere gange på trods af at han havde lært at læse og skrive. Han opgav da han kun se han ikke var så dygtig som de andre, og hans omgivelser ikke var opmærksomme. Hvor han mærkede afvisning, selvom han provede med alt han havde. Så følte han sig afvist. Det var ikke en direkte afvisning, men mere at han skulle uden at han forstået noget gentage en klassetrin, hvor ingen tog hensyn til om ham var klar til en skoleskift, hvor hans særlige forudsætninger skjulte alvoren jf hans handicap. Her blev det erklærede vi har en type 2 skolevægring, men realiteten var andet. Skolefobi/skolevægring - årsager og løsninger af Christian Ferrer.

Han gjorde ikke de ting, som ses ved vanlige anbragte, eller børn med autisme gjor. Han var hellere ikke kriminel, misbruger - faktisk var han en med en millimeter retfærdighedssans uden livserfaringer til at anvende dette. Han gjorde ikke som f.eks som drengen med autisme i artiklen gjor, hvor drengen løb efter andre børn på legepladsen bare for at skubbe dem ned, som drengen der ramte, sparkede bed eller trak hår. Han trak sig, fra klassen men vil gerne rette ind for at lege med de andre. Han var ikke en dreng hvor forældrene og lærer aldrig vidste hvad der kom, som ved børn med autisme men hvor jeg forklarede skolen der er noget i færde. Hvor skolen kun se at han blev ked af deres tiltag. Han var ikke en dreng hvor jeg som forældre, skulle vige, når han løb op til mig. Han var ikke som de andres børn vor forældrene ikke vidste om deres børn ville kramme dem eller ramme. Jeg vidste min ikke havde en fornemmelse for hans krop, og til tider var han bare en klump - det kan jeg ikke skælde ud over da han er ikke i stand til at styre dette. Forestil dig du var den mor som var parat til selvforsvar som den mor med autisme eller mig som instinktiv ved jeg lige skal give plads? Tænk, på de forældre der har børn de ikke kan læse? Eller når børnene er ved lærer som ikke ved alt dette - lærer, eller andre børn som overraskes.

Sådan havde vi de, vi var klar til at skolen sat adfærds rammer. Men ikke som for andre børn hvor "kæft, trit og retning" gav mening. Rammer som var mere usynlige hvor hvis disse ikke var tilstede så kun hans adfærd (neurologisk betinget adfærd) var mere at han blev slået, og mobbet at han ikke undvigende hurtigt nok. Ligeledes som da han ikke mærkede at han lige sad for tæt på en eller vidste at lærer hellere ikke reagerede - han forstået ikke hvad han gjor, det forstået lærer hellere ikke.

Se min dreng var som andre i vores familie med sensorisk forarbejdning problemer, der minder om autisme hvor han havde dyspraxia / apraxia hvor han fik massiv træning som lille, hjemmefra og hvor hans sprogproblemer blev maskerede af hans særlige forudsætninger. Alt dette var til stede på trods af lærer var opmærksomme. De skrev det faktisk men ingen vidste hvad vi kiggede på. Vi nået aldrig ude til en ergoterapeut eller psykolog med speciale indenfor dette område.

Kan du forestille dig, som en mor, hvordan det er? Med angst, når skolen ringer? Angst ingen tog sig tid til at håndtere men hvor de alle bare læssede på? Og så være syg. Ja når uheldet rammer er det sjældent alene. Dermed uden det økonomiske muligheder at gå udenom Kommunen, som på ingen måde forstået eller samarbejdede.

Vi er ikke klar.

Fordi mit barn ikke vidste, hvad han skulle gøre for at andre vil acceptere ham, holdt han op med at prøve. Han bedt mig om at stoppe med at kom til skolen, han sat regler for hvad der må siges for at undvige at han blev mere problematiseret. Han gruede for at tage med til forældremøder, psykologen mm. Heldigvis sagt vores psykolog ok for at han må trække sig, men kommunen krævede hans tilstedeværelse - uden at han havde medbestemmelse. Han følte han må gøre som alle andre, finde fejlene ved ham selv, hans familie - han begyndt at acceptere at være "problematiseret".

Vi begyndte at gå ud når de fleste mennesker ikke vil bemærke at han ikke gik i skole, da vi opav og nu underviser hjemme, så han ikke ville være omkring andre børn i en skole - hvor skolen ikke var klar. Enten manglede de ressourcer og viden, eller problematiseret os, eller negligeret at der er et team med sagen ... idet de ikke havde erfaring jf inklusion men sender børn til centrer. Han valgt at isolerede sig selv, og deltog hvor han kunne klare sig med skype eller til Esport. Steder hvor ingen fandt ud af hans stor probelmer med skolearbejdet.

Kan du forestille dig, hvordan det er at være en mor og ikke være i stand til at tage dit barn til en ganske almindelig skole? Eller hvor barnet ikke er syg nok til kommunens centerklasser, interneskoler eller ungdomsskoler? Eller at dit barn vil deltage fødselsdagsfester, men måtte ikke? Eller lever i frygt for hvad nu hvis de spørger hvor jeg går i skole? Eller om der er nok legeaftaler eller fritidsting hvor de er velkom?

Vi er ikke klar.

På grund af hans behov for at skjule hans særlige forudsætninger og ordblindhed da han blev fejldiagnosticeret og hvor hans behov var håndteret med en anbringelse blandt "kriminelle" eller / og diagnose børn, isoleret jeg mig selv også. Heldigvis havde jeg god venner som kom, passede på mig og gav rum og luft når det hele var svært. Han blev et barn som kom i en fejludvikling da hans skoler ikke var klar til en som ham, men også de andre. Men steder som kommunen valgte, hvor ingen fik hjælp til deres udfordringer, og flere blev reelt påført andre problemer end de havde eller bør være muligt, klarede han med forholdsvis få mén. Steder hvor han ikke fik hjælp jf hans ordblindhed, eller særlige forudsætninger. Steder hvor det ikke engang blev genkendt for det han havde, eller var halv spottet efter alt for lang tid. Alle vil jo selv.

Hvor han ikke kun en gang med 4 gange skulle kæmpe sig igennem PPRs "Educational Misplacement" hvor de ikke så / forstået hans behov ændrede sig over tid.

Det meget vanskeligt at stå i, fordi ingen forstår det. Jeg så på Facebook at andre skrev om deres børn, og deres børn gik i skole, i centre, på efterskoler og kom på ordblinde camps. Jeg læst også om dem som skiftede skole mange gange, mens de klarede sig på trods af det. Jeg så forældre og børn knække - hvor de ikke havde mere at give af, andet end at overleve hvor deres børn var fejlplaceret i centre rundt omkring i landet. Mennesker som reelt venter på at deres børn bliver 18, som vi venter.

Men vi kunne ikke slutte os til dem, fordi min søn ikke ville være omkring de andre børn, børn med eller uden problemer. Han havde brug for tid, da han blev bang og han skammede sig over dette stigmatisering af hans fortid - noget han reelt ikke havde behov for men som en socialrådgiver valgt for ham. Hun hørt aldrig om han vil det her - hun sagt nu tager hun over og gøre det der er behov for.

Ingen spurgte om min søn kun komme og lege med deres børn, ingen. Alle havde for meget at rumme med at deres familier skulle overleve - familier i gråzonen som kæmper for overlevelse. Andre afskrev os som dem ingen taler med, men kun om. Kan du forestille dig, hvordan det var at føle sig så "ophidset" over en sag og samtidig føler så "skamfuld"? Når alle påpegede der var problemer, uden at de sagt hvad disse var? Eller reelt kun vide noget om sagen de ikke kendte, når efter anbringelsen og oveni educational misplacement forklaringen jf min søns behov til skolen blev afvist? Hvor dem som skulle samarbejde modarbejdede hinandens forståelse, og ingen havde overskud?

Hvor skolen skulle have tid til at kunne være klar over, hvorfor deres opfordring at vi skal i skole ikke kunne imødekommes? Samtidig med at kommunen havde medarbejdere som kom med trusler om forældre pålæg og ungepålæg? At vi har ikke kun havde en sproglig deficit pga vores herkomst men reelt kæmper med både særlige forudsætninger hvor langsom forarbejdshastighed samt stigmatisering krydrede vores tilværelse?

Vi er ikke klar. Slet ikke.

Men vi kan være. Vi kan åbne vores øjne og forstå, at børn med særlige forudsætninger kan have autisme, være ordblind osv og at alt ikke drejer sig om den højtfungerende barn, eller dem som er ”quirky”. Børn med særlige forudsætninger er ikke det samme som børn med særlig behov. Og højt fungerende autisme er slet ikke ens med høj begavelse men de børn placeres sammen, hvor begge parter ikke profitere men holder det ud, da andet, som retssager, er værre.

Lidt som når autisme ikke altid er den seks-årig, der kan spille klaver bedre end Billy Joel. Autisme kan være svært, autisme kan være trist. Autisme kan være rodet. Autisme kan være voldelig. Autisme kan isolere. Kilde: Min søn har den slags autisme ingen taler om Sådan kan det være at være ordblind eller med særlige forudsætninger når andres eksperimenter kikser for en.

Børn med særlige forudsætninger misforstås. De kan blive indad eller udad reagerende og det kræver en udredning ved specialister som forstår deres behov - ikke bare en hurtigt og tilfældig psykolog, opholdssted eller fjernelse af deres forældre for at sagen klares udefra det behov en person udefra ser. I det rammer der nu engang er. Ligesom børn med autisme har børn med særlige forudsætninger også særlige behov, hvor adfærd kun efter nøje observationstid både i hjemmet, skolen og under rolige omstændigheder giver eksperter viden om hvad deres behov er - men eksperter er ikke altid enige. Og nogle er der kun for pengene ... penge de nemt tjener ved den måde kommuner administrer området.

Når vi bliver rigtig klar, vil retssager som vores ikke ske. Hvorfor? Fordi stedet for at skilte med foreninger vil vi kunne deltage, med vores børn i nabolaget, og vi vil hjælpe dem med at være sammen med andre ... typisk velfungerende børn og børn med særlige forudsætninger eller autisme. Vi vil komme til at kende vores naboer, og de os. Hvor vi sammen vil omfavne børnene med et andet adfærd, hvor dem som er anderledes vil omfavne deres forældre sammen med dem.


Vi vil lære, hvad udløser at vores barns klassekammerats reaktioner om hvad det vil sige at have autisme, eller være ordblind, eller er højt begavede med eller uden diagnoser så vi kan hjælpe børnene interagerer samtidig undgå ting, der vil forårsage aggression, depressioner eller andet mistrivsel hvor de helst vil være usynlige . Vi vil være en sand landsby, en der kan modellere passende adfærd og en som har plads til andre som forsøger, men også dem som har så svært at lære det vi finder nemt. Vi vil arbejde på at undervise vore børn ikke at ramme og hvordan man undgår at blive ramt.


De mennesker som er involveret i retssager mod forældre, på begge sider, har brug for at gøre mere. Mere uddannelse, mere forståelse, mere integration og mere engagement.


Sig mig, er særlig behov den virkelige offentlige gene?


Vi kan blive bevidst ... hvis vi virkelig vil.

mandag den 3. april 2017

Indvandrerbørn tvangsfjernes oftere - trods ressourcestærke forældre #odense





Uddrag: Social kontrol og arrangerede ægteskaber får Danmarks tre største kommuner til at fjerne teenagebørn fra ellers velbjærgede indvandrerhjem. Tre ud af fire tvangsfjernede i København har forældre med indvandrerbaggrund.

..... Han fortæller også, at I mange tilfælde kan en midlertidig tvangsfjernelse løse problemet. Det giver forældrene en tænkepause og gør dem mere interesserede i at indgå i dialog med myndighederne ....

Samme tendens som opleves i København, ser man også i Århus:
Også i Odense oplever man flere tvangsfjernelser fra indvandrerhjem end tidligere, om end tallene ikke er så høje som i København og Århus. Det bekræfter formanden for anbringelsesudvalget, Olav Råbølle Nielsen (S). Han vurderer, at stigningen skyldes, at man er blevet bedre til at opdage sagerne om social kontrol i ressourcestærke familier:
”Vi er blevet meget mere opmærksomme på, at omsorgssvigt kan have flere ansigter end dem, vi traditionelt har opfattet i Danmark. Omsorgssvigt handler også om social kontrol. Hvor vi traditionelt og typisk i danske familier snakker om ressourcesvage danske familier, så er det ikke nødvendigvis gældende i de etniske familier. Når vi ser tvangsfjernelsessager i etniske familier kan der meget vel være tale om velbjærgede samfundsborgere”, påpeger Olav Råbølle Nielsen til Radio24syv.

Velbjærgede: som er (meget) bedre økonomisk stillet end gennemsnittet, men måske er kommet lovlig let til det. Sådan kan det også siges - men social kontrol - javel, ja? Er en anbringelse for at få en dialog ikke social kontrol som noget af det værste? Gad vide hvordan indvandre børns handicap ses, eller om det er under kontrol?


Eller gammel vin på nye flasker http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/F6EE51331BAA78CEC125721F003418C4?opendocument

lørdag den 1. april 2017

Kommune tager utraditionel metode i brug for at handicappede kan følge med! #odense #valgmøde #handicap #teleslynge


Til valgmøde med DH Odense har flere politiker tilbudt at en borger med læsevanskeligheder bare kan ring til dem hvis de har brug for at få hjælp til "højtlæsning". Det har nogle af Odenses Byrådspolitiker vurderede som deres bedste og eneste bud på en løsning for at deres borger kan følge med i verden omkring dem, som akut løsning på problemet de blev præsenterede for at en blind borger desværre følte sig nødsaget til at opgive formatet materialer udgives i, især til valgmøder. Byrådet, nærmere sagt de politikker som deltog i mødet ved DH Odense i Seniorhuset findes på kommunens hjemmeside nok et eller andet sted i linket under Byråd og politiske udvalg.

Det er jeg utroligt glad for, og er hermed glad for at udbrede deres budskab, at de kan læse for andre! Måske kan de læse for børnene som kæmper når der ikke er lærer, PCer eller indlæste bøger? Vi kan kun få et nej, ikke?

Desværre havde ingen en bud på løsningen jvf teleslynge i lokaler som f.eks Seniorhusets stor sal, men de lovede at undersøge om der ved kommunalvalg kunne findes en løsning. Nu kan vi vente til der er valgmøde om 4 år! Jeg forslår at de måske, kunne flytte en teleslynge fra en nedlagt firma til Seniorhuset og dermed løse problemet og spare lidt jvf budget 2017-2010 uden at det betyder noget? Kirker har altid prioriterede at deres bruger med handicap følte sig velkom, måske ved præster mere om emnet?

At borger i mellemtid må ring til byrådsmedlemmerne, som jeg lige ikke kan huske hvem er, for at få læst "pjecer som udleveres rundt omkring i byen" synes jeg er en fint forslag, og jeg er ked af de ikke kunne assistere vores døve brugere da tegnsprog var trods alt lidt for indviklede og flere brugere kan rent praktisk ikke "tegnsprog" som teknologien erstattede deres behov for at lære at tegne. Vi andre kun hellere ikke skrive hurtigt nok at vi kun oversætte hvad der blev tegnet ... så jeg håber de i dag kan læse med her nu hvor de ikke helt kunne følge med da de deltog i mødet. På trods af at vi inkluderede dem.

Dette er Odense Kommunes innovativ løsning siden KLOs nedlæggelse!KLO som dengang kun findes via ordblindeforeningen eller http://www.ordblind.com/KLO.html havde ansvaret for formidling af "Kultur og Litteratur Orientering" for læsehandicappede og tog sig af f.eks grundskole bøger, pjecer og andet kulturmæssige informationer indtil 2015, som supplement til NOTA.

Det tilbud var en ret fornuftig nødløsning for mange som var til stede, hvis deres kommunen ikke havde sat penge af på deres budget således at grundskoler og andre kunne efterleve det krav fra Socialstyrelsen at den enkelte skole har ansvar for at stille særlige undervisningsmaterialer (fx indlæste og elektroniske materialer) og it-hjælpemidler til rådighed for en skoleelev med ordblindhed. https://socialstyrelsen.dk/handicap/ordblindhed/stotte-og-it-vaerktojer/grundskoler/grundskoler og her var stemningen også at lærer sande helte. De kan mere end andre og har selv fundet ud af at klare det problem budget prioritering skabte indtil kommunens ressourcer er tilgængeligt igen.

Det var ikke dog bemærkede at det ikke var jf Socialstyrelsen at der er stillet yderligere krav om at den elever skulle gå i Folkeskole, men bare være en "skoleelev i den Kommunen hvor PPR havde ansvaret for at følge elevens udvikling". For anbragte er det så den anbringende kommune, og ikke bopælskommunen, som fortsat betaler da UVM for nogle år siden justerede retningslinier.

Nota, som findes på nota.dk har dog en Studieservice - som producerer nye studiebøger som "e-bog" af en fysisk studiebog. Det service er til elever som enten er på VUC, ungdomsuddannelser eller universiteter. SPSU er således hvor elever med en §17 behov vha. e-bogen afspille det direkte fra Nota Bibliotek eller downloade deres studiematerialer på deres egen computer eller telefon. De er klargjort til BYOD - bring your own device som Odense Kommune også er i frontlinien med.

På den måde kan bogen læses højt med det udstyr, eleverne har til rådighed. Desværre gælder det således kun for studerende som både er medlem af Nota og hvorde har en SPS-bevilling  http://spsu.dk At den ha rlige den begrænsning at NOTA ikke producere grundskole bøger kom bag på flere. Men som NOTA forklarede er det en politisk prioritering og her er Odense klart foran flest: De prioritere personlig assistance alt efter om borger kan træffe de medlemmer fra byrådet som var til i års valgmøde ved DH Odense som Birthe Malling arrangeret.

Det er den enkelte kommunens ansvar og nu hvor KLO prøvede kræfter med opgaven men måtte opgive af flere årsager, mest idet det var en specialiseret og dyrt opgave,  som Centerklassen ved Paarupskoles tidliger Leder kan bekræfte og forklarede PPR i august 2016, i samråd med en forældre. Ligeledes kom det bag på flere friskoler hvor de for sent opdager at NOTA ikke har bevillinger jvf skolebøger. Og så er det op til forældrene om de venter til de finder en efterskole, eller hjemtager deres børn.

Nota skriver endvidere:


Fem unge ordblindes oplevelse
De fem ordblinde, der deltog i studiet, fortæller i rapporten, hvad der har spillet en stor rolle for dem i deres grundskoleforløb samt baggrunden for deres uddannelsesvalg.

Det er især sen diagnosticering og en snørklet vej til hjælpemidler, der er de største udfordringer. Desuden peger studiet på den afgørende betydning af at have opbakning fra forældre og/eller lærere. De fem ordblinde taler desuden om, hvordan deres ordblindhed har indvirket på trivslen, og hvordan de føler, at de skal kæmpe imod "systemet". https://nota.dk/viden/ordblindes-oplevelse-af-overgangen-fra-grundskole-til-ungdomsuddannelse

Derfor er jeg super taknemlig for de visionære politiker som tilbudt deres tid, således at borger i Kommunen bare kan ring for få det læst op som de har foran sig. Det er mig lidt uklar hvordan vores politker vil bære sig ad med dette, men jeg tænker at facetime bestemt er en mulighed, eller så må folk sende dem en MMS? Måske kan en foto som denne bruges? Hvis en borger har svært ved en sætning eller ord kan de måske understrege som jeg gjor?

Gad vide om Odense Byråd kan læse noget højt hvis kvaliteten er som denne foto? Jeg er dog lidt usikker om blinde brugere kan tage en læsbart foto ... men ved at nutidse mobiler stiller skarp så måske kan de lave en hjælpemiddel ved at anvende en selfie arm ... det kan være at de skal prove et par gange men når det virker så kan de gentage processen og med den pågældende politiker vurdere om kvaliteten er læsbart?



Jeg håber at andre vil afprove dette og kommenter ... her på siden. Jeg kan henvise til Susanne Ursula Crawley Larsen Peter Rahbæk JuelJane Jegind Brian Skov Nielsen Brian Dybro Søren Windell Gert BroxgaardByrådsmedlem Christel Gall måske husker de hvem det var som foreslåede løsningen så sagen kan kan diskuteres på deres næste evt. lukket møde.




Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.