lørdag den 1. april 2017

2003 Undersøgelse fra SID belyste konsekvenserne af læsevanskeligheder #ordblind #nota #valg #handicap #skolechat

WISC manuel


Ordblinde, blinde og læsesvage har brug for hjælpemidler for at få mulighed for at følge med i grundskole af derfor håber jeg I vil dele det billede rundt lige her op til valg og fortælle kommunernes politiker at #tilgænglighed er et problem jvf skolebøger, valgmaterialer som den enkelte kommune, politiker har ansvar for.


Om barnet er på folke, fri, interne eller behandlingsskoler så skal kommunerne og det enkelte partier selv sikre at NOTA har barnets skolebøger eller deres valgmaterialer men det glemt alle i processen.


Syntetisk tale virker, men der er stadigvæk 40% af brugere som ikke kan bruge det samt at hvis pdf filer ikke lavet på den rigtige måde så kan de ikke lytte til dem! Værre er at alle de ordblinde og blinde børn som ikke er spottet får hjælp for sent. Hjælpemidler er et problem hvor dem som er diagnosticeret kæmper både med at deres hjælpemidler leveres sporadisk, ligesom døve oplever jvf teleslynge. Når de endeligt har en IT rygsæk opdager de at deres skolebøger, eller simple ting som valgmaterialer ikke er gjort tilgængeligt. I dag er det NOTA som levere materialer til §17 bruger dvs både blinde og ordblinde som har et specifik syns eller læsehandicap.


Faktisk er det trist at de børn stemples som børn med generelle indlæringsproblemer grundet de ikke får deres skolestof leveret og dermed opgiver skoler at lære dem at læse! Og ledighed blandt dem er skyhøj, hvor nogle få er heldige at have arbejdsgivere som investere i læsekurser - dermed får de hjælp som senskadede ordblinde. Døve oplever også at der er 50% ledighed i deres branche - og de VIL gerne bidrage dvs hvis vi sikrer deres hjælpemidler og at skolebøger er gjort tilgængeligt så betaler de selv via deres skat fremfor at være på ledighedsydelser, pension eller sygmeldt pga. handicap og senfølger som kan undgås.

Ordblindhed er et specifikke indlæringsproblem og kan de ikke følge med i deres skolearbejde eller valgpjecer pga. tilgængelighedsproblemer. Noget som vi har vidst i mange år. Lidt ligesom når døve mangler teleslynger i nybyggeri på trods at at loven er klokkeklart at det er kommunens ansvar at sikre byer er handicapvenlige! Så kæmper ordblinde og blinde borger kæmper ligeledes med tilgængelighed.

Forskning har klokkeklar fortalt os hvad det koster jvf ledighed men desværre ved kommunernes byråds kandidater ikke nok om hjælpemidler, adgang og processen. Og vi behøver da ikke undersøge om det nu passer - vi kan jo læse det SFI lavede i 2003 jvf området. Det som er svært at følge er hvor meget teknologien dvs en IT rygsæk med ipad og en telefon løser - og her glemmer folk at en håndscanner, eller oplæsnings program ofte tager længere at bruge end normale mennesker bruger på at læse det samme stof. Her er programmer som daisy genialt da et skolebarn kan have flere bøger og fortsætte med at læse den eller finde sider så let som alle andre ....

Vores politiker ved ikke hvad de skal stille op, og rent faktisk vil de jo gerne have at alle borger forstår deres politik og kan tage et arbejde men de ved ikke nok om handicap, eller hvad det reelt koster hvis de sparer tilgængelighed væk som har sket jvf grundskolebøger siden 2006. Det er super dejligt at de vil læse pjecer og tager imod en telefonopkald hvis en borger ikke kan læse pjecen meeen det kan børnene jo ikke når hele klassen skal læse!

Ja, 2006 var den sidste år NOTA reelt lavede en lydbog (da jeg tjekkede i 2016) og KLO lavede måske en om året til alle klassetrin i grundskolen indtil 2015 hvor de blev nedlagt. KLO var en frivilligt foreningen kommuner og forældre kunne være medlem af, som indlæst skolebøger men de havde svært ved opgaven opgav da diverse forlag ikke altid var villig til at tillade en frivillige foreningen rettigheder ifm. indlæsning eller scanning af deres bøger da de hellere ikke helt forstået det behov forskellige §17 bruger har.

Derefter fik §17 brugere kun stof lærer frivilligt lavede, og en sjælden gang bestilt en kommune en lydbog, imens lærers arebjdstidsaftale er sådan de har ikke mulighed for at prioritere længere. Så lærer sættes i den ufrivillig position at de mod deres god vilje praktisere administrativ inklusion trods de ved at kvalitativ inklusion er bedst. 
“Administrativ inklusion” definerer den praksis, hvor et barn tillades ophold i en almindelig skoleklasse. Når barnet er indskrevet, er det inkluderet. Barnets faglige, sociale og personlige udbytte er mindre vigtigt. Det handler om fysisk placering og om formel indskrivning. 
"Traditionel inklusion” definerer den praksis, hvor et barn placeres i en almindelig skoleklasse. I denne ramme skal barnet udvikle sig fagligt, socialt og personlighedsmæssigt. At barnet måske har brug for en anden organiseringsform er mindre vigtigt, da det her handler om opretholdelse af traditionelle organiseringsformer. 
“Kvalitativ inklusion” definerer den praksis, hvor man indledningsvist ser bort fra fysisk placering, men i stedet overvejer, hvilke fysiske, sociale og opgaveløsning mæssige behov et barn har. Ud fra disse overvejelser definerer man, hvilket fællesskab og hvilken pædagogik barnet skal mødes med. https://muskelsvindfonden.dk/muskelkraft/temaer/tema-om-inklusion-der-skal-vaere-plads-til-forskelle-i-samfundet/hvad-betyder-inklusion

Da lærer hellere ikke altid det viden og ekspertise som børn med handicap har behov for, og ikke altid kan samle flere tiltag for at alle er inkluderet og oftest bare henvise til NOTA i god tro opdager de ikke at børnenes skolebøger mangler før det er for sendt at gøre noget ved det. Lærer ved rent faktisk ikke at der er dem selv som skal sikre at deres skole og deres kommunen har ansvaret for at sikre børnens skoleting er lavet ved NOTA.

Så få jeres politiker til at lave deres valgmaterialer #tilgængeligt og fortæl dem om NOTA, hvor ekstert råd og hjælp findes så de lærer hvordan de skal løse problemet og at en indlæst pjece så kan via §17 gøres tilgængeligt for alle med et læse / skrive handicap. Husk at fortælle dem at staten laver stof til alle andre, men kulturelle og grundskole har efte KLO's nedlæggelse ingen leverandør og at det ikke gik som forventede da det i 2006 politisk var vedtaget at der er forskel på måden gymnasier, erhvervskoler og universiteter fik deres Materialer. Fortæl dem også at det ikke er alle Universiteter som er handicap tilgængeligt, men at UVM ikke har undersøgt tilgængelighed jvf børn med handicap og at vi ikke har råd til at vente på det og kan sikre tilgænglihed lokalt via NOTA og folkebiblioteker så det kommer §17 brugere til gavn og ved en overskud så kan NOTA servicere flere kommuner - sjælden er stordrift en reel besparelse men netop jvf grundskolestof og tilgænglihed har NOTA eksperterne. Det vil løfte flere læse, skrivesvage mod et liv hvor de forsørger sig selv - eller måske blive fremtidige entrepreneur ... som nogle ordblinde / blinde er, fremfor at de kæmper med ledighed.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.