fredag den 14. april 2017

#Myter ... om #gamere, ordblinde, højt begavede, børn med autisme ... sikke noget!

http://www.dr.dk/nyheder/kultur/peter-tjener-kassen-paa-spille-computerspil-jeg-havde-aldrig-forestillet-mig-det-blev er værd at læse, og se de 3 afsnit om esport på DR! Derudover findes mange podcasts om emnet.



Myter Og Fakta om hjemmeundervisning

Myte 1: Sociale Færdigheder.


Jeg har hørt det tusind gange da jeg tænkte "hjemmeundervisning" som del af mit barns fremtid for at komme videre. Jeg var mødt med: "Hvad med socialisering?" Den største hjemmeundervisnings spørgsmål folk havde til mig! Alle mente at "en skole" er det eneste sted børn lærer om socialisering og andre færdigheder for at klare sig ude i den stor verden.

Men det er bare ikke sandt! "Tanken om, at børn skal være omkring mange andre unge for at være 'socialiseret', eller at 'lære at gå i skole" er myter. Især hvor der er talt og skrevet om uddannelse og børneopdragelse mener flere om hjemmeunderviste børn at børnene ikke klare sig lige så godt som andre. Men så snart vi ser os lidt omkring finder vi ud af flere klarer sig udmærket.

Børn reagerer ikke alle godt på store grupper. De bliver nervøse og uroligt af støj og for mange mennesker omkring dem hele tiden. Læring bliver derfor svært. Adfærdsmæssige udvikler de ofte problemer f.eks alt efter om gruppen er sat rigtigt sammen, eller gruppens niveau, eller fysiske rammer.

Efter at have analyseret mere end 8.000 undersøgelser omkring børns tidlige barndom har Dr. Moore konkluderede, at i modsætning til hvad mange tror, ​​er børn bedst socialiseret af deres "forældre" og ikke "andre børn"!

Socialisering opstår, når 20 eller 30 børn i samme alder er placeret i et klasseværelse sammen, dag efter dag? Presset er enormt. Børnene føler at de har brug for at være ligesom alle andre, med risiko for at glemme eller aldrig opdage "hvem de virkelig er". Dette resulterer i rivalisering, latterliggørelse, og interne konkurrencen. Næppe miljøet for sunde socialisering.

Ved hjemmeundervisning anerkender forældrene at børnene har brug for at lukke lidt at og have stille tid alene. Tid til at drømme og vokse og finde ud af, hvad det er, de elsker at lave. Dette er noget få børn nyder i dag. De er aldrig alene i skolen, og deres efter-skole liv er tæt pakket fuld af aktiviteter, hvor deres hverdag er travlt, og skemalagt. Det skal være sådan at de har mål, at de ved hvad de skal og er deltagende - men når deres dag er udelukkende en der minder om opbevaring i rammer hvor de får adfærdsproblemer eller kommer i mistrivsel så skal andet afprøves.

Så, hvis du overvejer om hjemmeundervisning er noget for jer, og er stadig bekymret for socialisering, så foreslår jeg at I finder andre "homeschoolers" i dit område, eller via facebook og læs lidt om dem, deres hverdag og deres blogs. Hvor du kan afdække følgende myter:

Myte #2: Forældre er ikke lærer har i den grad ikke kvalifikationer til at undervise, så får de ikke en god uddannelse og han ikke læse videre pga. kompetencer de mangler.

Myte #5: Hjemmeunderviste børn er ikke udsat for mangfoldigheden.



Myter Og Fakta om ordblinde


Myte #1: ”Det er ikke ordblindhed” eller en 'ikke' diagnose.

Kort sagt PPR eller lærer siger der er ikke noget, men problemer blir ved. Jo længere de undlader en udredning jo værre blir det. Typisk vil de bruge argumenter som denne psykolog: http://tidsskriftetspecialpaedagogik.dk/shop/free/afskaf-ordblindhed.html. Argumenter hvor vi ved at det er bedre med en tidlig indsats, end ingen indsats.

Myte #2: ”Hvis man er ordblind, så kan man ikke læse eller skrive noget som helst”.

På den måde lyder det jo umiddelbart meget enkelt at finde ud af, om et barn er ordblindt. Men det er det så ikke altid alligevel! For barnets andre kompetencer kan i mange tilfælde gå ind og kompensere for vanskelighederne, så det ser ud, som om barnet er en bedre læser end tilfældet er.

Myte #3: Barnets adfærd skyldes problemer i hjemmet.
Det er faktisk noget af et chok for disse børn, som glade og forventningsfulde begynder i 1. klasse, når det viser sig, at det her meget vigtige – læsning – er rigtig svært for dem! Værre blir det når kammeraterne ser ud til at lære det nærmest uden at anstrenge sig! Denne kedelige erfaring reagerer barnet pår: Det kan se ud, som om børnene bare ikke rigtig 'gider' alt det med bogstaver og derfor undgår alt, hvad der har med læsning eller skrivning at gøre. Nogle børn reagerer med at fjolle eller måske lave ballade for at 'komme væk' fra situationen, andre får ondt i maven. Det kan også se ud, som om det handler om koncentrationsvanskeligheder, men ofte er det så ikke i alle timer at de har det svært ved at koncentrere sig, men kun ved læsning – fordi det er så svært. Der er også børn, som forsøger at imødekomme kravene fra skolen, "selv om de dybest set ikke kan". Hjemme vil forældrene typisk læse læselektien op for dem, for at de kan komme igennem den, og så er det tit børnene formår at lære teksten udenad, så vanskelighederne nærmest ikke ses i skolen. Og det kan bl.a. på den baggrund ske, at læreren ikke umiddelbart opdager, at der er noget galt.

Myte #4: Giv dem en IT rygsæk så kan de klare alt.

En computer med støtteprogram er en uvurderlig hjælp for det ordblinde barn. Det ene uden den anden er nyttesløs. It-rygsækken med det "rette" program, der kan oplæse al tekst på computeren, er et kompenserende hjælpemiddel. Børn er forskellige og deres behov således også. Rygsækken kan jo ikke lære barnet at læse og skrive, men oplæsningsfunktionen betyder, at barnet kan undgå at blive hægtet af, når der skal læses noget, som han eller hun ikke magter. Så hvis forældrene oplever, at barnet ofte har svært ved at være med i undervisningen pga. læsevanskelighederne, er dette et oplagt argument for at søge om en it-rygsæk. Hvis barnet har store stavevanskeligheder og måske vægrer sig ved at skulle skrive noget som helst, er det også et godt argument. Man kan komme langt med sin stavning og skrivning, når man har et støtteprogram til at læse det højt, man skriver, ligesom der kommer meget nyttige ordforslag frem under skrivningen.

Nogle gange bliver man mødt med en henholdende besked om, at man ikke bevilger it-rygsæk før eksempelvis 5. klasse eller at klassen ikke bruger PCer da børn får for meget skærmtid. Der er dog ingen pædagogisk begrundelse for at vente, eller jf skærmtid. Jo længere tid man venter, jo flere nederlag får barnet, og det kan give psykiske mén. Nogle kommuner er holdt op med at operere med begrebet it-rygsæk. I stedet sørger de for, at eleven har en computer til rådighed på skolen, og at barnet har de samme programmer hjemme som på skolen. Det kan være en fornuftig alternativ løsning, men da læseprogrammer er personlige og indstilles samt justeres alt efter barnets behov og måden barnet bruger computeren så har de brug for deres egne, herudover også en Ipad og Mobil for at de kan matche deres hjælpemidler i situationen.


Myter Og Fakta om højt begavede børn

Myte #1 højt begavede mangler social intelligens


Der er ingen direkte korrelation imellem høj IQ målt med en vilkårlig intelligenstest og personens evner til at begå sig socialt. Hverken negativt, eller positivt. Men når social intelligens kan måles på flere måder, og forskningen har vist, at der er større sammenhæng mellem social intelligens og bestemte personlighedstræk, end der er mellem social intelligens og kognitiv intelligens eller IQ så betyder det at børnene virker som om de mangler social intelligens, men ser vi nærmere så fungerede udmærket alt efter miljøet - som oftest er "interesse styret" og med ældre / yngre børn hvor de har svært ved jævnaldrende. Så, at sige børn med særlige forudsætninger mangler social intelligens er som at hævde, at der er en sammenhæng imellem en persons fysiske højde og højden på personens IQ. 

Myte #2 højt begavede har diagnoser, adfærdsforstyrrelser

Det er ligesom at alle med Aspergers og diagnoser indenfor autismespektret eller ADHD er højt begavede så er højt begavelse ikke en diagnose. Men når der er et vist sammenfald, så kan det hænge sammen med, at de børn, der bliver udredt af PPR for diverse diagnoser typisk også får testet deres intelligens! Her opstår myter om at den eventuelle høje begavelse bliver opdaget i samme ombæring. Men det er ikke sådan at børn med høj begavelse har diagnoser eller trives i klasser for børn med diagnoser. Det som virker for den ene, virker ikke nødvendigvis for den anden. Sjælden, meget sjælden kan en høj begavelse eller en diagnose skjules eller adfærd forværres ved educational misplacement.

Myte #3: De andre børn indhenter dem, før eller senere

Begavede børn er ikke nødvendigvis ressourcestærke, men de har til gengæld et højt indlæringspotentiale. Hvis ikke det bliver forløst, så kan de ligesom alle andre ende med at blive urolige og forstyrre undervisningen, værre kom i mistrivsel og står uden læring som  følge. Derfor må vi ikke bare tænke, at de skal nok klare sig, men undgår at der dannes rammer for at skolen overser det ressource børnene kommer med og dermed undgår at de senere skal hjælpe barnet med at "lære at lære" eller sætte ind med dyr støtte for at børnene trives. Værst tilfælde er at skoler afviser børnene og fejlplacere dem som "adfærdsvanskelige".


Myter Og Fakta om børn med autisme


Myte #1: At børnene ikke har noget følelsesliv

Myte #2: At deres udvikling altid er dybt hæmmet

Myte #3: At der ikke er så meget, man kan gøre.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/for%C3%A6ldre-til-autister-k%C3%A6mper-mod-myter-og-uvidenhed beskrivere disse.

Selv i faglitteraturen kan der være en tendens til at fokusere på begrænsningerne frem for potentialet. Tro aldrig på det! Læs, find blogs snak med andre forældre og lad ikke en skole, lærer, eller psykolog begrænse jeres børn. Samfundet har mange ideer lige indtil de opdager at noget har potentiale. Tænk at andre kan sige børn er dum, asociale og forstyrrede grundet deres særinteresser eller neurologisk sammensætning. Sikke en omgang uforskammede meninger andre har om børn og det de går og laver.

Blandt disse børn som alle danner myter om findes der flere gamere end vi regner med. Jeg er noget stumslået over at folk havde sådanne tanker om gamere uden at de reelt vidste noget om miljøet. Det jeg ved af gaming er at esport rent praktisk kræver at ungerne har en en meget høj social og tilgængelig følelsesliv, at de ved hvad der foregår omkring dem og hvad det næste trends er, at de er trænet og spiser sund og dertil at de kan tænke og agere på et plan fleste unge overraskes eksisterer. Hertil skal de være ekstrem omstillingsparate og samtidig lige rigid nok til at fastholde deres fokus før de har lært alle regler.

Jeg må hylde gamere - de er den mest inklusiv af os allesammen. Der stiller ikke krav om andet end at have det sjovt, og at de hver især levere deres bedste så de i fællesskab kan nå deres mål. Alt dette med teamwork som de udvikler igennem deres fælles interesse for spil hjælper de også hinanden så deres "game" nydes! Jeg ved ikke helt hvordan vi kom i berøring af alle det ovenstående, men jeg ved min børn styrer det de vil helt selv - "myter eller ej" så er vores børn der hvor de synes de hører til.

Så, træd tilbage og se hvor jeres barn er på vej til det de vil være, hvorfor og hvad det udvikler sig til er faktisk ret spændende. Men være der for dem, trøste og opbakning kan de ikke få fra andre end deres forældre ... tro på jeres børn og ikke andres myter om det de ikke reelt har nok viden om. Gid skolen var lige så sjov som gaming, det er en pædagogik som nogen skal udvikle ... og her er børnene igen foran os andre - de bruger deres kompetencer andre kompetencer og kan i mange tilfælde gå ind og kompensere for det vi voksne ikke forstår. Så lad dem vise os men være der for dem så de har en sikker base. 

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.