mandag den 17. april 2017

Tilsyn i forbindelse med anbringelsen #tilsyn #DkPol

(Der er nye regler ikke indsat i denne afhandling efter sommer 2014. Disse, samt yderlige prinicp afgørelser findes http://www.socialjura.dk/content-storage/love/love/servicelov hvor søge felt er nemmest at gennemgå. Specialet er endeligt en mere konkret sammen skrivning af områderne og herunder inkl. magtanvendelser, forældremyndighed m. fl. her er rettet indtil marts 2017)



I forbindelse med anbringelsen af børn skal der føres tilsyn. Tilsynet er med til at sikre, at foranstaltningerne stadig er formålstjenstlige, og kvaliteten af anbringelsesstedet er i orden. Tilsynet i forbindelse med anbringelsen udmønter sig i to forskellige tilsyn; det personrelaterede tilsyn og det driftsorienterede tilsyn. I det følgende præsenteres de to tilsynsformer.


Det personrelaterede tilsyn


Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i opholdskommunen har truffet afgørelse om i forhold til den enkelte person, jf. SEL § 148, stk. 1.

Bestemmelsen i serviceloven er også betegnet som det personrelaterede tilsyn, da den handler om tilsynet i forhold til den enkelte person. Kommunalbestyrelsen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen er formålstjenesteligt, jf. SEL § 148, stk. 2.

Bestemmelsen skal i sammenhæng med SEL § 70, stk. 2, hvorefter behovet for revision af handleplanen skal ske på baggrund af det løbende tilsyn.

Herefter skal tilsynet omfatte mindst to årlige tilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor en repræsentant fra kommunen taler med barnet, så vidt muligt uden ansatte fra anbringelsesstedet er til stede. Formålet med løbende tilsyn er at sikre et godt udbytte af anbringelsen, og anbringelsen ophører, når målet er nået, eller foranstaltninger ikke længere er egnet til at nå målet.

Der er ikke noget til hinder i lovgivningen for, at der foretages tilsynsbesøg oftere end de to besøg, som loven foreskriver. Formålet med tilsynsbesøget og samtalen med barnet er at få indblik i barnets trivsel på anbringelsesstedet, få barnets egen vurdering af situationen samt sikre, at foranstaltningen stadig er formålstjenstlig. Det anbragte barn får således mulighed for frit at tale om eventuelle problemer.

Hvis hensynet taler imod det, kan en børnesamtale undlades.

Driftsorienteret tilsyn


Kommunalbestyrelsen skal kun føre driftsorienteret tilsyn med egne tilbud og private tilbud beliggende i kommunen, som ikke er omfattet af socialtilsynets kompetencer, jf. SEL § 148 a, stk. 1, jf. lov om socialtilsyn70 § 4.

Primærkompetencen til at føre tilsyn med anbringelsesstederne er således tillagt socialtilsynet.

Baggrunden for oprettelsen af socialtilsynet var en række sager, hvor døgnophold havde modtaget borgere, som de ikke havde kompetence til og opkrævede en betaling, som ikke var rimelig i forhold til den indsats, der blev leveret.

Herudover havde der været en række tilbud, hvor de pædagogiske metoder var uhensigtsmæssige.

Politisk blev det besluttet, at årsagen var, at det tidligere kommunale tilsyn ikke havde det fornødne faglige niveau og systematik til at føre en ordentlig kontrol. Der var derfor bred politisk opbakning til, at der skulle ske grundlæggende ændringer i strukturen.

Indenfor hver region, bliver der udpeget en kommune, hvor kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune har ansvar for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbud beliggende i kommunen, jf. socialtilsynslovens § 2 stk. 1, jf. stk. 2. Socialtilsynet kan dog ikke føre tilsyn med sociale tilbud i egen kommune, jf. § 2, stk. 3.

Baggrunden for bestemmelsen var, at der kunne være en uheldig interessesammenblanding, da det kunne medføre usaglig forskelsbehandling, hvis kommunen skulle føre tilsyn med deres egne tilbud.

Endvidere var der tale om stor forskel indenfor de forskellige kommuner, da tilsynet krævede en bred kombination af kompetencer, som ikke var tilstede i alle kommuner. Der var derfor et ønske om en mere ensartet praksis på området.

Det er kommunalbestyrelsen i den udpegede kommune, jf. § 2, stk. 2, der har både myndighedsansvaret og det politiske ansvar for opgavens udførsel.

Det personrelaterede tilsyn, jf. SEL § 148 forbliver stadig ved kommunalbestyrelsen i barnets opholdskommune.


Socialtilsynet i den pågældende kommune skal føre tilsyn med plejefamilier, kommunale plejefamilier, opholdssteder for børn og unge samt døgninstitutioner, herunder delvist lukkede døgninstitutioner og delvist lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt behandlingstilbud til stofmisbrugere jf. socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2.

Socialtilsynet fører driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud for at sikre, at tilbuddene stadig har den fornødne kvalitet, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 1. For så vidt angår kvaliteten er der henvist til socialtilsynslovens § 6, hvori det fremgår, at kvaliteten vurderes indenfor temaerne; uddannelse og beskæftigelse; selvstændighed og relationer; målgrupper, metoder og resultater; organisationer og ledelse; kompetencer; økonomi og fysiske rammer, jf. socialtilsynslovens § 6, stk. 2, nr. 1-7.

Socialtilsynet skal endvidere føre tilsyn med forholdene i tilbuddet og indgå i en dialog, som skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten af tilbuddet, jf. socialtilsynslovens § 6, stk. 1, 2. pkt.

Tilsynets opgave består således i at indsamle information og herudfra vurdere kvaliteten af tilbuddene.

Det er i den forbindelse nødvendigt, at tilsynet foretager besøg på anbringelsesstedet, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 2. Tilsynsbesøgene kan være både anmeldte og uanmeldte, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 2, nr. 1. Der er dog ikke hjemmel til, at socialtilsynet uden retskendelse tiltvinger sig adgang til private hjem. (Men, jf

Herudover kan der indhentes årsrapporter fra tilbuddet, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 2, nr. 2. Socialtilsynet kan endvidere indhente oplysninger fra barnets opholdskommune samt oplysninger fra ansatte, borgere og andre relevante personer, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 2, nr. 3-4. Socialtilsynet skal i forbindelse med driftsorienteret tilsyn mindst en gang årligt besøge alle de omfattede tilbud, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 3. Der skal dog foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om hvorvidt det er nødvendigt, at der foretages flere besøg om året.

Såfremt socialtilsynet bliver bekendt med tilfælde, hvor der er bekymring for indsatsen på anbringelsesstedet, kan de træffe afgørelse om skærpet tilsyn, jf. socialtilsynslovens § 8, stk. 1. Ifølge forarbejderne til lovbestemmelsen, skal den anvendes i de situationer, som kan føre til ophævelse af godkendelsen. Der kunne eksempelvis være tale om strafbare forhold såsom bedrageri, vold og seksuelle overgreb eller uforholdsmæssigt mange magtanvendelser indenfor en kort periode.

Skærpet tilsyn kan også ske på baggrund af vurderingen af anbringelsesstedet efter § 6, stk. 2, hvorefter anbringelsesstedets kvalitet vurderes som uforholdsmæssig lav. Inden socialtilsynet træffer afgørelse om skærpet tilsyn forudsættes det, at der har været en dialog mellem socialtilsynet og anbringelsesstedet. Afgørelser om skærpet tilsyn træffes indenfor en periode på 3 måneder, jf. socialtilsynslovens § 8, stk. 1, 2. pkt.

Såfremt afgørelsen ikke forlænges bortfalder den automatisk. I forbindelse med afgørelse om skærpet tilsyn skal socialtilsynet træffe afgørelse om påbud, som indholdsmæssigt stemmer overens med afgørelsen om det skærpede tilsyn.

Socialtilsynet kan træffe afgørelse om udstedelse af påbud, som gøres til en betingelse for fortsat godkendelse af anbringelsesstedet, jf. socialtilsynslovens § 8, stk. 2. Socialtilsynet kan udstede påbud uden at træffe afgørelse om skærpet tilsyn. Udstedelse af påbud forudsætter, at der kan foretages tiltag, som forbedrer forholdene på anbringelsesstedet til et acceptabelt niveau. Her tænkes på de tilfælde, hvor der eksempelvis er brugt for mange magtanvendelser. Socialtilsynet vil her kunne give påbud om revision af handleplan for at undgå magtanvendelse samt påbud om efteruddannelse. Der skal fastsættes en frist på påbuddet, som anbringelsesstedet skal overholde.

Såfremt anbringelsesstedet ikke overholder påbuddet kan godkendelsen trækkes tilbage. Socialtilsynet skal underrette det anbragte barns opholdskommune, såfremt de bliver bekendt med bekymrende forhold, jf. socialtilsynslovens § 10. Herved kan opholdskommunen tage højde herfor i forbindelse med det personrelaterede tilsyn.

Det sociale tilsyn er relativ nyoprettet. Tilsynet er en del af den offentlige forvaltning. De almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger finder derfor anvendelse. Herudover er det driftsorienterede tilsyn en myndighedsopgave, som betyder, at det ikke kan uddelegeres, medmindre, der er hjemmel til det i loven. En sådan hjemmel findes ikke i loven, hvilket indebærer, at det alene er det sagsforberedende arbejde, der kan uddelegeres til private og andre myndigheder.79

Ombudsmandens rolle i tilsynet med anbringelsen

Folketingets ombudsmand fører tilsyn med den offentlige forvaltning, hvor der bedømmes, om myndigheder eller personer, der er omfattet af ombudsmandens virksomhed, handler i strid med gældende ret eller på anden måde gør sig skyldig i fejl og forsømmelser ved udøvelsen af deres opgaver, jf. lov om Folketingets ombudsmand§ 21. I forbindelse med Ombudsmandens inspektionsvirksomhed gælder desuden bestemmelsen i § 18

Folketingets ombudsmand fører ligeledes tilsyn med anbringelsessteder for børn jf. FOB § 7, stk. 1. Såfremt ombudsmanden bliver opmærksom på, at der er handlet i strid med gældende ret, eller personalet på anden måde gør sig skyldig i fejl og forsømmelser, kan han udtale kritik af anbringelsesstederne, jf. FOB § 22.

Hvis der er tale om en fejl eller forsømmelse af større betydning, skal Folketingets ombudsmand give meddelelse om sagen til Folketingets retsudvalg samt vedkommende minister, kommunalbestyrelse eller regionsråd, jf. FOB § 24.

Sundhedsloven


Tilsynsskrivelsen som jeg kopierede her da den var fuldend omfatter desværre ikke sundhedsloven §40 og §41-46 som også er relevant.
Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.
 https://www.foxylex.dk/sundhedsloven/kapitel/9


For yderligere momenter

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven)  pkt. 592, 104, 105, 108 ændret ved vejledning nr. 9047 af 28/1 2015 og vejledning nr. 9535 af 9/6 2016.

Ankestyrelsen har i deres praksis navnlig lagt vægt på, at der kan ske anonymisering i de tilfælde, hvor der er en formodning om, at forældrene vil hente barnet hjem. Ankestyrelsens praksis i sagerne C-7-06 og 124-13 ligeledes bekræfter.

Såfremt der er tale om en akut situation kan formanden træffe afgørelse, jf. SEL § 75

Barnets opholdskommune er reguleret i LBK 2014-09-23 nr. 1019 (senest LBK nr 1345 af 23/11/2016 ) (retssikkerhedsloven) §§ 9-9b. Et barn/ung under 18 år, der bor ved sine forældre har samme opholdskommune som denne, jf. 9a, stk. 2, jf. § 9, stk. 2. et barn, der er anbragt får selvstændig opholdskommune i den kommune, som har truffet afgørelse om anbringelse, jf. RSL § 9a, stk. 4, 2. pkt.

Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn med følgende sociale tilbud  LBK 2013-06-12 nr. 608 (senest LBK nr 70 af 18/01/2017) jf. § 4.
Forslag til Lov om socialtilsyn LFF 2013-04-10 nr. 205 s. 5, 6, 7, 8, 22

Socialtilsynets ansvarsområde strækker sig endvidere til tilsyn på voksenområdet, jf. socialtilsynslovens § 4, stk. 1 via foxylex som er opdaterede med rettelser

Hvis en plejefamilie f.eks. ikke ønsker at lukke de tilsynsførende ind, kan de ikke uden retskendelse tiltvinge sig adgang, sanktionen kan dog i stedet være flere tilsynsbesøg og eventuelt inddragelse af godkendelse.

Afgørelser om skærpet tilsyn og udstedelse af påbud er en forvaltningsretlig afgørelse, hvorefter de almindelige forvaltningsretlige regler finder anvendelse. http://www.socialjura.dk/content-storage/regler/2006/vejl-73-af-310-2006/#c55548


AFSNIT XII – DE FORVALTNINGSRETLIGE REGLER OG GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPERKapitel 44 – De forvaltningsretlige regler og grundlæggende princippeKapitel 45 – De grundlæggende forvaltningsretlige principperLegalitetsprincippet – krav om hjemmel
Princippet om saglig forvaltning - magtfordrejning
Lighedsprincippet
Proportionalitetsprincippet
Officialprincippet eller undersøgelsesprincippet
Princippet om den processuelle skadevirkning
Kapitel 46 – Forvaltningsloven, persondataloven og offentlighedslovenKapitel 47 – ForvaltningslovenInhabilitet
Nævn og råd
Tidligere ansatte
Vejledning
Repræsentation
Tavshedspligt
Pligt til at give oplysninger m.v.
Videregivelse af oplysninger - § 28 i forvaltningsloven
Hovedregel, som forbyder videregivelse
Værdispringsreglen
Samtykke
Aktindsigt
Vidergivelse af oplysninger m. fl.
Kapitel 48 – OffentlighedslovenAktindsigt og notatpligt
Kapitel 49 – PersondatalovenPligt til at informere den registrerede
Kapitel 50 – Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligterAnvendelse af retssikkerhedsloven (JM) på det sociale og det beskæftigelsesmæssige område
Retssikkerhedsloven (JM) gælder for den offentlige forvaltning
Tvangsindgreb når der ikke foreligger mistanke om strafbart forhold
Hvornår skal myndigheden følge fremgangsmåden i kapitel
Husundersøgelse
Undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre papirer
Proportionalitetsprincippet
Krav om partsaktindsigt, begrundelse og klagevejledning m.v.
Underretning af borgeren inden indgrebet
Tilfælde, hvor myndigheden kan undlade at underrette om et indgreb
Borgerens ret til at gøre indsigelse
Oplysningspligt
Tvangsindgreb med andre formål end straf
Tvangsindgreb, som myndigheden ikke må gennemføre
Konkret mistanke om et strafbart forhold
Myndighedens vejledningspligt
Oplysninger, som borgeren ikke har pligt til at give
Kapitel 51 – Andre forvaltningsretlige spørgsmål m.v.God forvaltningsskik
Smidig sagsbehandling
Tids- og svarfrister samt kvitteringsbreve
Journalisering og erindringssystemer
Genoptagelse og klage over formalitetsmangler
Skriftlighed og andre formkrav
Kapitel 52 – Digitalisering af sagsbehandlingen og udvekslingen af oplysninger
LBK 2013-03-22 nr. 349 Bekendtgørelse af lov om Folketingets Ombudsmand


Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.