mandag den 10. juli 2017

Kommunen gjor intet for mit barns ordblindhed trods test i 7 år. Nu er løbet kørt, skaden sket.

Sådan forgik det 7 år i Odense ... jf Skoleafdeling


3. Eventuelle øvrige klager

I forlængelse af din telefonsamtale med min medarbejder foretager jeg mig på det foreliggende grundlag ikke mere i anledning af eventuelle øvrige klager i dine henvendelser. Jeg henviser til, at du har oplyst, at ombudsmanden ikke kan gøre yderligere for at hjælpe din søn. Jeg henviser også til § 16, stk. 1, hvorefter ombudsmanden, som nævnt ovenfor, selv afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse. 
Jeg har noteret mig, at du mener, at ombudsmanden bør undersøge Odense Kommunes generelle opfølgning over for ordblinde børn. Dine oplysninger vil indgå i mine løbende overvejelser om, hvilke sager jeg skal rejse af egen drift.  
Du har mulighed for at klage til ombudsmanden i en ny henvendelse. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, før man kan klage til ombudsmanden for eksempel:
Myndighederne skal have truffet en endelig afgørelse om det, man klager over. Det betyder, at man skal bruge alle andre klagemuligheder, før man klager til ombudsmanden. Har man ikke brugt sine klagemuligheder, kan om budsmanden ikke tage stilling til ens klage – heller ikke selv om fristen for at bruge en anden klagemulighed er overskredet. 
Ombudsmanden skal modtage klagen inden et år efter den afgørelse eller begivenhed, man vil klage over. Det vil sige, at fristen for at klage til ombudsmanden udløber, et år efter at man har modtaget den endelige afgørelse i sagen.  
Herudover beder jeg dig om at være opmærksom på, at ombudsmanden skal tage stilling til, om myndigheder overtræder regler eller laver andre fejl. Hans vigtigste opgave er at holde øje med, om de afgørelser, som borgerne modtager fra myndighederne, er rigtige. Det gør han ved at se på dokumenterne i sagen.  
Jeg henviser til § 13, stk. 3, § 14 og § 16, stk. 1, og § 21 i ombudsmandsloven. Jeg beder dig om at vedlægge en kopi af myndighedernes afgørelser eller svar til dig, hvis du klager til mig i en ny henvendelse.
Nu har jeg endeligt opgivet at min dreng får en 9. klasse eller hjælp til hans ordblindhed. Han var testede ordblind i 2010, allerede i 2008 skrev læren at han er helt tydligt ordblind.

Jeg håber at ordblinde forældre kan gennemskue at UVMs test I får ret til INTET ændrer da de børns om var testede hellere ikke fik hjælp. I Odense siger folk de har et tilbud, der er positive historier men disse er skabt for at flytte fokus. I realiteten anerkender hverken SPPR eller skolerne ordblindhed. De børn skal klare sig selv da der ikke er nok pladser til alle.

Min dreng er en som ikke får en 9. klasse som kan bruges. Indsatsen kommer for sent, skaden er sket og kommunen er rent ud sagt så langt ude at de for den første kom med en socialrådgiver der vil anaktionere, for det anden havde en lærer der udeler "wake up calls" klar men det som var værst var de skoleleder som skulle overtage opgaven.

Skoleleder som vil gøre navn for sig selv ved at vi blir deres positiv histori, samtidig med at de udviser en truende adfærd. Den sidste meldt jeg også tilbage til SPPR at de har ham helt for sig selv, ligeledes som jeg sagt det samme sidste år. Det som er utroligt er at PPR og BUF bliver ved uden at nogen i kommunen siger stop.

Handicappede børn ahr ret til at lære at læse og skrive, de har mere ret til det end andre børn netop fordi de kæmper. At børn blir handicappede efter kommunal indsatser - ja, det må vi nok forsøge at forklar trods ingen vil anerkende at børn får det værre af foranstaltninger end uden disse. Det er Odenses største problem: At kommunen selv gøre udsatte mere udsat.

Hvordan det er belvet sådan ved jeg ikke helt, men jeg er meget sikker på at ingen ved hvad de skal stille op og mere sikker på at en partiskift nok ikke helt løser det problematik som Odense Kommune præges af.

Jeg vedlagt afgørelser og får dem som regel ikke på skrift. Det er sådan SPPR sikrer at forældre rent praktisk ikke aner hvad der forgår i deres sager. De er toptrænet til at bedrage forældre såvel deres eget byråd - så meget kan jeg da udlede når budgetnotater og oplysninger derfra ikke stemmer med statestikker fra Klagenævnet for specialundervisningen. Nu stemmer det - de har NULL klager men fra 2010 indtil nu var der klager som afdelingen ikke omtalte "officielt". Byens borger har ikke mulighed for at klage, og hvis de klager så er klagenævnet faktisk ikke dygtig nok til at gennemskue at Kommunens ansatte stikker dem et løgn eller 2.

Min drengs socialstøtte og specialpædagogisk skolehjælp belv uretsmæssigt frataget os da vi flyttede til Odense Kommune, processen belv gentaget i 2011 hvor han i 2012 ender tvangsudredt. En udredning som fik mig domt jf SEL §58 stk 1 og 4:


Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af: 
1)utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,
2)overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for,
3)misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller
4)andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge,

Stk. 2. Når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kan børn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.
Stk. 3. Såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge- udvalget uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, når anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.

Desværre tjekkede ingen om BUF og PPR stået for den behandling som udeblev, og desværre treode AST ikke på at højtbegavede børn, især dem som har en diagnose som f.eks ordblindhed eller autisme osv., får trivsels problemer. Odense Kommune beskrev selv i deres strukturtjek at disse børn kan kom i mistrivsel - det var bare ikke anerkendt i vores sag af Odense Kommune.

Ingen tjekkede om det rent praktisk var de andre aktører Kommunens BUF og PPR ansat til opgaven som svigtede, faktisk fik de chancer - alt for mange chancer. Imens de anklagede mig for mit barns atypisk adfærd og tilpadsningsproblemer.

Det jeg tager hatten af for at disse "problemer" først belv beskrevet af en anden aktør som udredt mit barn, en hvor tilsynet 2 gange rettede Odense Kommune jf valg af udredning. Det daværende socialtilsyn skrev meget konkret at stedet ikke havde fornøden viden jf mit barns alders eller målgruppe. Det var kommunens ansatte som vurderede at de kan se bort fra dette oplysning da de vælger at fortsætte sagen. De samme ansatte som hele sagen igennem valgt at ignorer jeg fortæller at PPR manglede at sikre sig om de andre aktører kan klare opgaven, ansatte som mente de vil have mit barn Tvangsudredt netop som de beskrev, en udredning de fortog fordi de ikke mente at jeg "samarbejdede" ifm. en forældre evneudredning som de selv aflyst året forinden:



I dag er det 7 år Kommunen har haft til at sørge for mit barn får hjælp jf hans udredninger som de gentog og hvor resultaterne var det samme som i 2007-2009. Inden vi flyttede til Odense. Det eneste Odense Kommunen hæftede sig ved var omsorgsvigt som anden aktører mente var grundlag for min drengs adfærd og tilpadsningsproblemer under anbringelsen.

Ja. Det kan altid se ud som der er problemer i hjemmet når kommunen ikke ved hvad de skal stille op i en sag. Eller når andre aktører fusker. Og selv om der var eller ikke var problemer i hjemmet så havde kommunen nok ikke noget at tilbyde.

Sådan fik Kommunen skrevet 7 ikea poser sagsakter, uden at afhjælpe det som alle konstaterede for 10 år siden, og vidste var kernen i min drengs sag da vi flyttede til Odense i 2010. At så mange mennesker havde meninger, eller bare så på viser alle hvordan de udsatte forbliver udsat.

Da jeg endeligt klagede til ombudsmanden så var det efter klagenævnet afgjort de ikke havde noget klage at behandle idet SPPR og BUF ikke mente min dreng havde brug for §20 støtte. Det var så vores sidste afgørelse fra sidste skoleår hvor jeg fulgt alt til sidste detalje og en til anden aktør ikke leverede det som endeligt var aftalt inden vi startede - men som også havde en holdbar løsning klar ift. det SPPR kom med. At Folkeskolen som skulle overtage rent faktisk ikke var i besidelse af fornæden viden og resourcer trods det var en klassisk Folkeskole opgave er en trist virkelighed.

I dag får vi så sært nok en §20 tilbud, helt uden at SPPR eller BUF har set vores sag. Nu står jeg og undre mig over hvad Odense Kommune spildt min tid med ved Klagenævnet for Specialundervisningen. Hvordan kom §20 tilbud på tale når alle fik at vide vi ikke var beretighed? Hvorfor nægte os det hjælp i 7 år - og hvad er indholdet af det Kommunen byder mit barn ved det 7. skolesift på 7 år?

Skolelderen var fornærmet jeg stillede sprogsmål. Hans medarbejder forklarede dit, dat og dut til mit barn som ikke anede hvad indholdet betod. Da jeg afklarende spurgte om det tilbud er en der levere en 9. klasse fik jeg at vide han kommer da i 10. Da jeg så spørger om børn ikke kan gå på HF eller Gymnasium så sagt klasselæren bestemt at det kan de ikke. Da jeg så sprugt ind til Tysk, som mit barn skal have for at læse videre kun vi ikke få faget - vi har jo ikke haft tysk så er det vores tab. At jeg hele tiden gjor SPPR opmærksom på de udelukker mit barn fra enhver fremtidig uddannelse ... var så lige netop fasttømret af den lærer.

En lærer der ikke engang havde følt det nødvendigt at se hvor vi er nået til. Eller hvad mit barns behov var inden han var, sammen med sin Leder igang med at stoppe min dreng ind i deres tilbud. Ligesom de skoler inden hans. Jeg tænker i dag om de i heltaget ligger mærk til om børnene trives, eller om det er bare noget de snakker om når deres eget ører er i maskineriet?

Jeg meldt tilbage til SPPR at det nok ikke er en god ide, ligesom jeg gjor sidste år, året inden og inden igen ... helt siden 2011. Jeg kan kun slutte med de forstår ikke hvad jeg snakker om, eller så er de fuldstændigt ligeglad. En ting er sikkert jeg fik ret hvert år og denne gang har jeg opgivet at mit barn kommer videre. Jeg kender statestikker dvs. 3 af 5 børn som får foranstaltninger ender på kontanthjælp, ofte som deres forældre. Nu forstår jeg i det mindste hvorfor - langt inden Kommunen nåede til dette.

Aldrig troede jeg at Odense Kommune vil gå så langt som de gav sig selv lov til i vores sag. Men jeg ved også vi ikke er det eneste forældre som kæmper - de andre kun berette at jeg trods alt havde ret sidste år jf skolen. Hvordan jeg kun ved stedet ikke var egnet - er dersværre dyrtkøbte erfaringer. Erfaringer jeg meget hellere havde været foruden. Men at Kommunen skader børn og deres forældre uden at sige undskyldt, eller ved at snakke om "nu er det et nyt situation" vil jeg nok aldrig forstå. Det faglig niveau der er i SPPR er kritisk lavt, og som jeg kun sige til Ombudsmandens ansatte: De kan intet gøre for os - og der mente jeg at kommunens tilbudsvifte ikke kan løfte opgaven uanset hvad afgørelsen blir.

Trist er det at Kommunen havde tid, penge og overskud for at sikre deres budget holder uden at de opdagede min dreng, som mange andre ikke får en 9. klasse der kan bruges til noget. Imens Odense Kommune driver foretning på børn udefra som skal læse her sikrer de ikke at deres egne borgers børn får en skolegang så de selv kan læse i Odense. Det er så sandeligt trist at opleve. 




Jeg er som vanlig kritiker og ikke med i forældre grupper. Ligesom i 2011 er jeg ikke en teamplayer og egner mig nok ikke til den slags politisk jargon. En ting er sikkert: Vi opelvede det forældrene her beskriver det sidste 7 år, og noget der er meget værre. Min børn blev fjernet uden at det som advokaten sagte til den sidste retssag var anbefalet af andre end pædagoger, og socialrådgivere. At jeg kæmpede mod alle odds, hvor folk ikke treode jeg får min børn hjem igen er sært når jeg i dag vælger at smide bomben: At jeg ikke kan se Odense nogensinde kan klare det opgave vi kom med, eller de andre børns skolesager.

Se, jeg siger det da skoleledere har mere behov for at vi blir deres postive historier end at vi blir vores egne histori. Hvad bilder skolen sig ind at vælge vores fremtid, uden os og udefra deres "intuition" om mit barn, helt uden at sætte sig ind i hvad hans behov er? Men værre er når de smider et barn, som ikke kan bruge flere afvisninger til noget, på porten. Og så et tilbud jeg, under et enstemmigt team, afvist den 26. juni 2016 - får tilbudt den 26. juni 2017. Bare fordi Kommunen hverken havde skoler med resourcer eller viden som skolerne selv forklarede til PPR, eller de blev fundet skyldig i som PPR senere fik besked om (der var tale om 4-5 forskellige ... og så nogle stykker mere).

At jeg hele sagen igennem stået model til at blive skyldiggjort i forældresvigt eller at jeg ikke vil have foranstaltninger - og dermed kun holdes ansvarlig for mit barns adfærd og tilpadsningsproblemer gjor mig ked af det, da det hele tiden var i skolen hvor han fik det svært, oftest blev han slået af de andre børn. Uden at SPPR eller BUF noterede det som at være et problem for os. Men det værdste er nok at vores lokale skole måtte afvise ham, uden særlig grundlag. Uden at vi kun gøre noget imens jeg blev gjort skyldig i at alt svigt mit barn havde oplevet nok havde været i hjemmet. Jeg kun jo ikke sige noget da institutionerne i deres kapacitet som anden aktør altid havde ret. Ingen tjekkede om det nu også passede, og når jeg sagt Kommunen overser noget belv jeg lynhurtigt anset som problemet.

I det mindste skående jeg mit barn for et massiv nederlag, hvis det andre forældre beskrev er sandt. Jeg tror ikke kommunens ansatte siger undskyldt. De beklager bare og fortsætter som de altid har gjort uden at de forstår konsekvenserne: Netop derfor jeg i afmagt forklarede Ombudsmandens medarbejder, som overså vi havde afgørelser der var klaget hele vejen igennem, at de nok ikke kan gøre noget for os.

Se, ingen kan gøre noget for et barn når kommunens ansatte ikke vil have det. Kommunens ansatte havde i 7 år ignorede vi havde brug for ordblinde kurser, IT rygsæk og praktisk forståelse. De havde travlt med at påpege vi skal rette ind jf det skoleledelsen vælger - ledere som ikke engang ved noget om et barn før de har gang i det de plejer. Det er så sandeligt kedelig at de hellere ikke kan holdes ansvarlig for det de levere - deres ansvar svinder i takt med at forældrene blev gjort skyldig i at de ikke udførte deres job. Sådan, ja sådan skaber Odense udsatte af de dyreste af deres børn: 

Ansvarsfrakendelse. 
Kriminalisering af forældre som ikke behager kommunen.
Men jeg håber de folk som treode der var en hel del mere end jeg fortæller forstår at Kommunen nogle gange giver forældre skyldt for det de ikke magter. Desværre går den slags ud over mange børn, og her vil jeg påstå mindst 25% af de børn kommunen anbringer nok ikke er anbringelsessager hvis eksperter får lov at undersøge sagerne for Kommunen. Det koster samfundet milliarder da anbringelsessteder sjælden levere børn til alm. uddannelser. Faktisk ved vi at 2 af 5 tidliger anbragte ender på kontanthjælp, men vi ved ikke hvorfor.  Og når vi ser folkeskolen efterlader op mod 20% af deres børn uden 9. klasse og mange dropper deres ungdomsuddannelser trods gode 9. klasser så ser vi det næppe er forældrenes skyldt. Jeg har først nu erkendt jeg kæmpede forgæves - allerede for 10 år siden fravalgt folkeskolen mit barn, udefra det en pædagog beskrev året efter fik han en chance da Folkeskolen vil parkere ham i en klasse hvor ingen af børnene talt dansk, trods han havde udmærkede sproglige kundskaber ... i dag tabte han disse og en hel grundskole: Folkeskolen fik lov at fravælge ham. Sporgsmålet er om det var dem eller mig?

Jeg kan sige jeg gav Folkeskolen mange chancer, og først sidste år måtte jeg bestemt sige at SPPR tager fejl jf skolens kunnen på samme måde som jeg belv nødt til dette da de ikke løftede opgaven i 2009/10. At jeg kan berette om hvor ofte Folkeskolen afvist min dreng - uden de havde kendskab til hans behov, helt klart ganske "ulovligt" og uden belæg. Det skete da SPPR skulle sikre fornøden hjælp til lærer og skolens ledelse men SPPR havde ingen resourcer eller viden til rådighed. Men samtidig kan jeg også berette at skoler som fik viden, resourcer hellere ikke klarede inklusion.

At skrive til PPR de svigtede min dreng betyder intet. Ingen kan tvinge Folkeskolen til at tage imod og skabe rum til alle børn, ikke før forældrene kræver det af Kommunen. Trist er forældrene er ligeglad med andres børn. De har kun overskud til deres egnes behov. Og skolers ledelse er af samme duer: Tænk at vil have mit barn bliver deres postiv histori men samtidig ikke gide sagen? Det er godt nok noget af en sært tilgang må jeg nok sige.

Mit barn fike ikke hans 9. klasse. Det er så mit skyldt siger Kommunen. Men det kan jeg ikke sige jeg bør holdes ansvarlig for iden han netop er bagud grundet Kommunens valg af anden aktør, trods jeg advarede kommunen at deres planer ikke lyder som en god ide. I dag er de alle på sommerferie, det er vi ikke for en skolesag som vores kostede resourcer. Vi har ikke mere at gøre, kommunen brugt flere penge på at få ret end de ofrede på at oplære personale til ordblind og højt begavede børn. Rent praktisk brugt de 2-3 gange beløbet på vores sag end til samtlige børn i kommunens skolesager - de heldige børn som kommunens ansatte valgt bør hjælpes. Det giver ingen mening.

Utroligt er det at ALLE vælger samme duer men kommunen fusker: Her er det kalge over manglende hjælp ... som ikke fik en afgørelse et helt år. Vores sag er ikke en sag hvor forfaltningsloven overholdes hele system igennem. http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2016/11/det-er-utroligt-ingen-afgrelse-men-de.html

Så jeg forstår ikke Ombudsmandens ordvalg. 





Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.