fredag den 25. august 2017

P4 Fyn - ordblindhed med Margrethe Mørch





I går på P4 eftermiddag lige efter sangen "De ja vu" og inden sangen Se A Vida É (That's The Way Life Is) fortalt en ildsjæl om hendes erfaringer jf ordblinde unger. Jeg kan ikke rentskrive samtalen men I kan høre den! Når i følger linket: http://www.dr.dk/radio/p4fyn/p4fyn-eftermiddag/p4-eftermiddag-2017-08-24-15-03-5 Det er lidt skægt at se deres sangudvalg ... deja vi, thats the way life is og så god gammel Pink Floyd: Teacher leave those kids alone ... tja, måske bør lærer der ikke ved noget om ordblindhed bare lad os være. Jeg ved ikke men det er sådan lidt tilfældigt og humouristiske at sangene omkring indlæget var netop det valgte!

Tiden vil vise om jeg rentskriver samtalen her, men min blog starter med at vi blev spottet ordblind, helt tilbage i skolen i 2008 og først 1½ år efter fik vi "lov" til en test. Det var allerede der min dreng reagerede på skolen, både jf ordblindhed men også bare det med at være højt begavede. For folk som vil vide lidt om hvordan vi fungere så anbefaler jeg:



Dengang var vi heldig da han blev testede for ordblindhed. Se, vi fik en af det bedste vejledere på Jylland af rent tilfælde da hun lige havde fået det job ved Kommunen. Testens forslag blev dog aldrig implementeret, men han fik en IT rygsæk. Dog kun støttelæren ikke bruge en PC og skulle på kurses, og rygsækken skulle vi indlevere da vi flyttede Kommune kort efter til en specialskole for børn med særlige forudsætninger, højt begavede børn. Vores ny kommune tog 6½ år før de gav os en læse PC, men så var skaden ligesom sket da vi var nået op på 7 skoler der hver havde deres egen plan. År der gik med lærer der nægtede IT i timerne, skældt ud over PC forbrug og ikke vil tale med PPR om ordblindhed. Men værdst var de lærer der kun se det var akut måtte ikke implementer noget jf ordblindhed.

Mange skoleskift senere, skoler valgt af socialrådgivere og PPR flere lærer med "ideer" om alt andet end ordblindhed på trods af at genudredningen af dec 2012 ved en psykolog som anbefalede at "skoledelen" krævede en ordblind indsats, derefter en ganske alm Folkeskole.

At psykologen ikke anede han var højt begavet er der gode forklaringer på idet han havde angst, og ordblindhed påvirker barnets udvikling på det sproglig område hvor barnets begavelse skjules. Og testen var udført i utrygge omgivelser under tvang. Ordblindhed er en sprog/tale handicap, hvor vi også har dysgrafi dvs. han har meget svært ved at skrive, dog tegner han meget godt!

At kommunen så bare flytter ham til et nyt kommune, der gentestser og omskriver en pædagog ordet "ordblindhed" til "læse og skrive problemer" for at gentage det samme indsats som i læseraporten af 3 år tidliger trods hun ikke havde set det rapport. Hendes brug af DVOs test viser at en test kan "misbruges".

Det gav kun et barn som blev mere skole ked af det.

At det skete på trods af Ordblindeforeningens Karl Åge Andreasens vurderinger at der er tale om et ordblindbarn som ikke fik rette indsats fra 2010-2013 hvor det belv ved trods test gentagelse, og vi endt med at blive trukket dybere ind i udsathed og den branches metoder ...

Først i 2015 sagt min drengs advokat at Dommeren bør bemærke at Psykologudredningen på ingen tidspunkt anbefalede en anbringelse, men påpegede "skoleproblemer" som efter hans bedste overbevisning ikke var løst. Derfra bedt begge advokater at retsagen udskydes og afventer svaret på en forældreeventest som var forsinkede siden 2012.

Det var hårde år fra 2010 hvor vi fik vores test, til 2015 hvor vi faktisk tabte retssagen fordi ingen ser om en familie "fejl hånderes" og påvirkes af en atypis forløb som komliceres pga. handicap. Trist er at samfundet tror at vores handicap bare kan behandles væk med noget miljøterepautisk noget. Heldigvis hjemgav de mit barn kort efter trods en genanbringelse.

Det sidste skole vi fik var en autisme klasse som havde 3-4 andre ordblinde børn, alle uden indsts jf deres ordblindhed. Stedet fik ikke "lov" af PPR. Jeg ved de havde gode intentioner, men gav en forældede PC dvs word 2003 (nej ikke 2013, men 2003!) og ingen CD Ord. De opgav VAKS hvor jeg ikke helt ved årsagen, men kan tænke mig til min dreng fik dårlige erfaringer med systemet efter en internskole med ufaglærte og tvang prøvede VAKS.

Alt i alt flyttede en af de andre børn på en efterskole hvor jeg læste på Facebook at stedet glemt barnets ordblindhed og tog ingen hensyn til hans autisme ergo han kiksede både til dansk og engelsk eksamen. Ordblinde børn skal allerede inden 1. december før 9. klasses afgangsprøver sikrer bevillinger fra UVM jf hjælpemidler og dispensationer til deres sommereksamen. Så når en ung kommer i august kan skolen sjælden "se" behøvet i tide, så pas endeligt på med efterskole. Det sidste 2 børn ved jeg ikke så meget om jf deres handicap hjælp jf ordblindhed, men jeg hørt en fik lav skriftelige resultater og høje mundligt, trods angst og autisme så tænkte jeg mit. Så spotning og test ændrer faktisk ikke noget.

Først i 2015 mente PPR Folkeskole skulle overtage, men de afvist os pga mit barns handicap. Efter forløbet i centret skulle Folkeskole overtage en gang til. Vi endt i en n autisme centerklasse da socialrådgiveren og PPR så der var også tale om autisme træk. Og de havde erfarede at høj begavelse købles sammen med Asperger så det var deres valg for os. At angst kan kom fra ordblindhed, høj begavelse, mange skoleskift osv forstået de ikke.

Vi var ikke enige men der var ingen der vil opgaven, ikke uden en vis tvang og alle vidste det ikke vil kunne hænge sammen i en pressede Folkeskole med projektitis. Og dog, nogle vil hvis de kun slip for mig eller få os til at deres blive til deres "gode hostori". Hvordan det kun blive til en god histori lige efter de sagt vi ikke kan regne med tid i normal klassen eller Tysk, HF og de aldrig havde en af deres på Gymnasium. Jeg afvist så også det tilbud.

Vi orkede ikke at være andres eksperiment når vi efter vores forløb havde brug for en profesionel ordblinde indsats. Jeg vurderede at den klasse slet ikke var kommunens læseklasse og var en slags parallelklasse for de vanskelige og den slags har vi været ind og ud af.

Og alt det efter Centret havde sagt vi ikke skal være "andres prøveklude", og ikke profiterede af at være placeresde ved syge børn. De præciserede at:

-  vi var på skole nr 7 og igennem velykket hjemmeundervisning,
- hvor vi havde særlig behov som de sagtens kun se,
- og imens de beklagede de ikke så hvor hårdt min dreng var ramt af hans ordblindhed før det bed dem i halen,
-  at han ikke magtede flere afvisende forløb.

Som noget meget atypisk deltog en tidliger skoleleder som konsulent og vi var stort set enig, imens jeg var i tvivl som altid. Men Centret sagt også det var yderst syndt for min dreng at være hos dem da deres børn var faktisk syg og det ender med mistrivsel for os og dem. Hvor vores tidliger skoleleder sagt at det som ikke måtte ske var at han "mødes med afvisninger". Ord ingen vil sikre vi ikke kom ude for. Imens fik jeg ret i min tvivl.

I dag kan jeg sige vi har igen en uge med PC uden CD Ord, licensen er løbet ud og der er ingen som tager sig af det. Jeg har ikke mulighed for at betale 4000kr for en til os. Jeg er ikke igang med en årsplan da PPR vil absolut overtage opgaven og tilbudet er ikke igennem.

Alt dette med viden om at NOTA ikke har klargjort de bøger vi skal bruge dvs jeg plejer at bruge ferien til dette og at at OCR behandle filer, scanne ting ind og motiver mit barn at bruge hans rygsæk. Han er meget påvirket af alle de år hvor skoler sagt han ikke havde en "IT behov" jf skolearbejde og dermed angst for hans rygsæk. Det skældt ud fordi lærer mente han havde for meget skærmtid imens de krævede han skrev i blyant trods svær dysgrafi sat dybe spor.

Det er og var rent mishandling fordi vi havde alle udredninger klar, senest i 2015 hvor psykologen igen præciserede hans behov var som 2010, med flere komplekse issues herunder at jeg skulle bakkes op og ikke modarbejdes.

Det er min drengs sidste chance for at indhente 11 års rådden skolegang via AVU da VUC ikke vil optage ham på deres normale AVU hold. En grundskoleforløb hvor kommunen styrede og anklagede uden at de sikrede om deres hyrede anden aktører magtede opgaven eller tjekke mit barns genoptræning og udvikling er som det bør være. Den slags gøre de ikke. Opsamlingen er mit eget sag, sikkert også jf ordblinde indsatsen da jeg 7 år efter testen må sande: Kommunen gøre nok ikke noget de ikke plejer,

onsdag den 23. august 2017

Svarende til 9. klasse på AVU når UU har godkendt det. Obs optagelsesbekendtgørelser


UNG PÅ VUC?

VUC’s undervisning henvender sig først og fremmest til voksne over 18 år. MEN unge under 18 år, der har opfyldt undervisningspligten, kan optages på VUC, hvis bopælskommunen betaler for undervisningen - se nærmere under tilmelding.

Undervisningen på almen voksenuddannelse (avu) er tilrettelagt som enkeltfagsundervisning. Du kan tage et eller flere fag ad gangen. Du kan også kombinere avu-fagene med andre enkeltfag, f.eks. hf, Forberedende Voksenundervisning og ordblindeundervisning.

Du kan vælge holdundervisning, individuelt tilrettelagt undervisning (fleksundervisning) og fjernundervisning. Der er løbende optag på alle hold, hvis du har det faglige niveau, der kræves til senere opstart.

Du kan afslutte et avu-forløb med en almen forberedelseseksamen, der sikrer dig optagelse på den 2-årige hf-uddannelse.

ALMEN FORBEREDELSESEKSAMEN

For at tage en almen forberedelseseksamen skal du bestå prøver i følgende fag:

· Dansk niveau D eller dansk som andetsprog niveau D

· Matematik niveau D

· Engelsk niveau D

· Naturvidenskab på G-niveau eller højere, samt ét af følgende fag: historie, samfundsfag, tysk eller fransk på G-niveau eller højere.

Beviset sikrer optagelse til 2-årigt hf. Enkeldte Gymnasier godtager den også jf konkret vurdering.

NIVEAUERNE PÅ AVU (9. OG 10. KLASSE)

Avu afsluttes på hhv. basisniveau og niveauerne G, F, E og D, hvor D er det højeste niveau. Niveau D er det naturlige valg, hvis du vil fortsætte på hf.

TILMELDING

Hvis du er under 18 år, skal du:

· Kontakte din UU-vejleder

· Sammen med din UU-vejleder udarbejde en uddannelsesplan med ønske om tilmelding til VUC.

· Sende uddannelsesplanen sammen med en ansøgning til Skoleafdelingen i din bopæls-kommune med ønske om, at kommunen betaler for din undervisning på VUC, indtil du fylder 18 år.

· Hvis/når kommunen sender din tilmelding til VUC, afgør VUC, om du kan optages som ønsket - og sender dig besked herom.


Du bedes medbringe dine eksamensbeviser, standpunktskarakterer el. lign. fra andre uddannelsessteder. Er du under 25 år, skal du medbringe din uddannelsesplan til samtalen med vejlederen. Er vejlederen i tvivl om dit faglige niveau, vil du blive testet i dansk, matematik og enkelsk. Resultatet af testen afgør din optagelse og placering på niveau og hold.


KVUC.dk



HF & VUC FYN Odense City Campus AVU Skema Oversigthttp://vucfyn.dk/files/fag/fag_od_avu.pdf ses de med timerne og de fag de har er:

Krav
Basis
G
F
E
D
Dansk D




Matematik D




Engelsk D








Tysk / Fransk G




Histori G





Samfundsfag G











Idræt


























Grundlæggende IT



Introducerende Undervisning
Differentieret Undervisning
Supplerende, differentieret undervisning

1. Formål

Formålet med supplerende, differentieret undervisning er at styrke kursistens faglige tilegnelse og lyst til at lære. Undervisningen tager udgangspunkt i kursistens faglige interesse, ønske om og behov for faglig fordybelse. Der arbejdes med faglige emner og problemstillinger efter kursistens valg og med at præsentere, træne og indarbejde faglige metoder og strategier.

2. Faglige mål

Kursisten skal kunne:

a) styrke sin faglige viden, indsigt, forståelse og færdighed i faget

b) anvende læringsstrategier

c) realisere faglige ideer

d) udvikle evnen til at være kreativ og innovativ

e) udvikle bevidsthed om hensigtsmæssige arbejdsvaner

f) udvikle bevidsthed om hensigtsmæssige arbejdsmetoder

g) evaluere egne kompetencemål.

Bilag 51, avu-bekendtgørelsen, august 2009

Introducerende undervisning

1. Formål

Formålet med introducerende undervisning er at tilgodese den kursist, der har ønske og behov for at komme i gang med uddannelse, men som står usikker og fremmed over for undervisning, gennem at styrke og fremme kursistens forudsætninger, motivation og lyst til uddannelse. Hensigten er, at kursisten bliver afklaret om sine personlige, almene og faglige ressourcer i forhold til fag, uddannelse og erhverv.

2. Mål og indhold

2.1 Mål

Kursisten får:

a) afklaring i forhold til faglige behov og niveauer

b) kendskab til egne læringskompetencer

c) personlig afklaring i forhold til uddannelse

d) indsigt i et eller flere fags indhold og metoder

e) vejledning i forbindelse med valg af uddannelse og erhverv i bred forstand.
Bilag 52, avu-bekendtgørelsen, august 2009





FORBEREDENDE VOKSENUNDERVISNING

Vil du gerne blive bedre til at læse, stave, skrive eller regne?
FVU er for dig, der har brug for hjælp i dagligdagen fx til at læse avisen, hjælpe dine børn med lektier, skrive besked til din arbejdsgiver eller tjekke priser, når du handler.

Undervisningen foregår på små hold, hvor vi arbejder med dine individuelle udfordringer og mål.

Hvis du allerede er igang med enkeltfagsundervisning på avu eller hf, kan du supplere med FVU. ´
FVU-LÆSNING


FVU-læsning handler om læsning, stavning, skrivning. Undervisningen tilrettelægges over 40-80 timer og strækker sig typisk over et halvt år. FVU-læsning er inddelt i 4 trin:


Trin 1
er for dig, der gerne vil begynde forfra med staveregler og grammatik


Trin 2
er for dig, der vil arbejde mere med grammatik. Du lærer f.eks. om ordenes endelser, om stumme bogstaver og du læser og skriver små tekster


Trin 3
er for dig, der vil finpudse grammatikken og lære at læse og skrive forskellige typer tekster


Trin 4
er for dig, der vil lære at læse og skrive fagtekster og arbejde med fagord og låneord fra andre sprog


Krav med timetal
Efter konkret vurdering jf Gymnasium ikke noget generelt noget.


Optagelses Bekendtgørelse jf Retskrav
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=177372#id6bf88a19-6662-4ad4-b86d-97690d5e435f



Retskrav på optagelse på de treårige uddannelser til studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx)

§ 5 For at få retskrav på optagelse skal ansøgeren være anset for uddannelsesparat i forhold til gymnasiale uddannelser, jf. bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, det vil sige, at ansøgeren skal have de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en gymnasial uddannelse.

Stk. 2. Retskrav på optagelse forudsætter desuden, at ansøgeren skal

1) have afsluttet 9. klasse i folkeskolen eller have gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,

2) have søgt om optagelse i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse, det vil sige med henblik på påbegyndelse af uddannelsen i førstkommende skoleår efter, at 9. eller 10. klasse er afsluttet,

3) have modtaget prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk fra 5. til 9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, og

4) have aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse, jf. folkeskolelovens regler herom, herunder en prøve i tysk eller fransk, hvis prøven er blevet udtrukket for eleven.

Stk. 3. Lederen af en institution, der af Ungdommens Uddannelsesvejledning er anmodet om at foretage en ny vurdering af, om en ansøger er uddannelsesparat i forhold til gymnasiale uddannelser, jf. § 21 i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, skal først tage stilling til spørgsmålet om uddannelsesparathed efter den nævnte bekendtgørelses § 22. Hvis lederen vurderer, at ansøgeren er uddannelsesparat i forhold til gymnasiale uddannelser, skal lederen tillige afgøre, om ansøgeren kan optages efter § 1. Dette kan enten ske, fordi ansøgeren opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1-4, og dermed har retskrav på optagelse efter dette kapitel, eller på grundlag af en konkret vurdering af ansøgerens kvalifikationer, jf. § 15.

§ 6. For en ansøger, som søger om optagelse efter 10. klasse, er det ud over betingelserne i § 5, stk. 1 og 2, tillige en betingelse for at have retskrav på optagelse, at ansøgeren i 10. klasse har modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og herefter har aflagt enten folkeskolens 9. -klasseprøver eller 10. -klasseprøver i disse fag. En ansøger, der vælger at aflægge 10. -klasseprøver i disse fag, skal for at have retskrav på optagelse aflægge både de mundtlige og de skriftlige prøver.
Retskrav på optagelse på den toårige hf-uddannelse

§ 7. For at få retskrav på optagelse skal ansøgeren opfylde betingelserne i enten § 8 eller § 9.

§ 8. Ansøgeren skal være anset for uddannelsesparat i forhold til gymnasiale uddannelser, jf. bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, det vil sige, at ansøgeren skal have de faglige, personlige og sociale forudsætninger, som er nødvendige for at gennemføre en gymnasial uddannelse.

Stk. 2. Retskrav på optagelse forudsætter desuden, at ansøgeren skal

1) have afsluttet 10. klasse efter folkeskoleloven eller have gennemført en undervisning, der står mål med undervisningen i folkeskolens 10. klasse,

2) have søgt om optagelse i umiddelbar forlængelse af 10. klasse, det vil sige med henblik på påbegyndelse af uddannelsen i førstkommende skoleår efter, at 10. klasse er afsluttet,

3) have aflagt folkeskolens 10. -klasseprøve i dansk, engelsk og matematik, både mundtlig og skriftlig del, i alle tre fag,

4) have aflagt folkeskolens 9. -klasseprøve i fysik/kemi efter 9. eller 10. klasse eller have aflagt folkeskolens 10. -klasseprøve i fysik/kemi efter 10. klasse og

5) have modtaget prøveforberedende undervisning i tysk eller fransk fra 5. til mindst 9. klasse i folkeskolen eller prøveforberedende undervisning, der står mål hermed, og have aflagt folkeskolens 9. -klasseprøve i tysk eller fransk efter 9. klasse, hvis prøven er blevet udtrukket for ansøgeren, eller 10. -klasseprøve efter 10. klasse. Elever, der aflægger prøve i tysk eller fransk i 10. klasse, kan kun gøre det som folkeskolens 10. -klasseprøve og skal aflægge både mundtlig og skriftlig prøve.

Stk. 3. Lederen af en institution, der af Ungdommens Uddannelsesvejledning er anmodet om at foretage en ny vurdering af, om en ansøger er uddannelsesparat i forhold til gymnasiale uddannelser, jf. § 21 i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, afgør i forbindelse med sin stillingtagen til spørgsmålet om uddannelsesparathed efter den nævnte bekendtgørelses § 22 på grundlag af en konkret vurdering af ansøgerens kvalifikationer, om ansøgeren kan optages på den toårige hf-uddannelse, jf. § 15.

§ 9. En ansøger, der søger om optagelse på den toårige hf-uddannelse på baggrund af en almen forberedelseseksamen, har retskrav på optagelse, når følgende forudsætninger er opfyldt:

1) Ansøgeren skal have søgt om optagelse i den førstkommende termin efter at have bestået alle prøverne i nr. 2.

2) Ansøgeren skal have bestået prøverne i følgende fag i almen forberedelseseksamen, jf. avu-loven:

a) Dansk eller dansk som andetsprog, engelsk og matematik, alle på niveau D.

b) Naturvidenskab og ét af fagene fransk, historie, samfundsfag eller tysk, alle på niveau G eller derover.

Stk. 2. Ansøgningen skal være den ønskede uddannelsesinstitution i hænde senest den 15. marts.

Optagelse efter konkret vurdering

Optagelse efter konkret vurdering, herunder obligatoriske optagelsesprøver

§ 15. En ansøger til de treårige gymnasiale uddannelser og den toårige hf-uddannelse, der ikke optages efter §§ 5-12, kan optages på grundlag af institutionens leders vurdering af de standpunktskarakterer, som ansøgeren måtte have, eventuelle prøveresultater fra forudgående undervisning, eventuelle udtalelser om ansøgerens kvalifikationer, og, hvis institutionen skønner det formålstjenstligt, en samtale eller en faglig test i ét eller flere fag, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. En ansøger til de treårige gymnasiale uddannelser skal til optagelsesprøve efter §§ 16-17, hvis ansøgeren ikke har aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse, jf. § 5, stk. 2, nr. 4, jf. dog stk. 3, § 10 og § 21, stk. 3-4. En ansøger til den toårige hf-uddannelse, der ikke har aflagt de prøver, der er nævnt i § 8 eller § 9, skal til optagelsesprøve efter §§ 16-17, jf. dog stk. 3 og § 10.

Stk. 3. En ansøger, der har søgt om optagelse i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse, og som optages på baggrund af reglerne om retskrav, jf. kapitel 2 eller 3, skal i det skriftlige svar, der er omtalt i § 35, stk. 1, i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, informeres om, at retskravet bortfalder, hvis ansøgeren alligevel ikke aflægger de krævede prøver. En ansøger, der på grund af dokumenteret sygdom ikke har aflagt en eller flere af de krævede prøver, skal ikke af denne grund til obligatorisk optagelsesprøve, men skal i stedet aflægge den eller de manglende prøver efter folkeskolens regler om sygeprøver.

§ 16. Den obligatoriske optagelsesprøve for ansøgere, der ikke har aflagt de prøver, der kræves efter kapitel 2-3, skal afholdes så betids, at uddannelsesinstitutionen kan overholde de frister, der fremgår af bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse, jf. dog stk. 2. Institutionen skal på sin hjemmeside give en generel information om indhold og tilrettelæggelse af optagelsesprøven.

Stk. 2. Den ansøgte institution kan tillade, at en ansøger, der opholder sig i udlandet, først aflægger den obligatoriske optagelsesprøve i forbindelse med undervisningens start. Institutionen skal i givet fald, samtidig med at tilladelsen gives, orientere ansøgeren om, at ansøgeren kun kan optages, hvis optagelsesprøven efter institutionens skøn forløber tilfredsstillende.

§ 17. Formålet med den obligatoriske optagelsesprøve er at afprøve ansøgerens faglige viden i relevante fag på tilsvarende måde som de prøver, jf. § 5, § 8 og § 9, som optagelsesprøven træder i stedet for.

Stk. 2. Optagelsesprøven består af delprøver i dansk, engelsk og matematik samt delprøve i enten 2. fremmedsprog eller fysik/kemi, jf. dog stk. 3-4. Ansøgeren skal samtidig med indkaldelsen orienteres om prøven.

Stk. 3. Ansøgere til de treårige gymnasiale uddannelser skal aflægge alle delprøverne, jf. stk. 2, på folkeskolens 9. -klasseprøves niveau. Ansøgere til den toårige hf-uddannelse skal aflægge delprøverne i dansk, engelsk og matematik på niveau med prøverne i 10. klasse, mens delprøverne i 2. fremmedsprog og fysik/kemi kan aflægges på folkeskolens 9. -klasseprøves niveau.

Stk. 4. For ansøgere til pre-IB, der ønsker mulighed for at kunne fortsætte på uddannelsen til stx eller til htx efter pre-IB, afgør den ansøgte institution, om der ud over den obligatoriske optagelsesprøve skal afholdes prøver, der er særligt rettede mod pre-IB, og som skal foregå på engelsk.
Særlige regler om optagelse på pre-IB og særligt tilrettelagte stx- og hf-forløb for elever og kursister med Aspergers syndrom

(her går der en lovforslag at inkludere ordblinde, ADHD osv. hvis alt går vel <3 grundet forbud mod diskrimination)

§ 21. En ansøger, der ønsker optagelse på pre-IB i uddannelsen til stx eller til htx, som opfylder de øvrige betingelser i denne bekendtgørelse, herunder betingelserne i §§ 5, 6 eller 10, og som efter den ansøgte IB-institutionsleders vurdering har behov for at følge en internationalt orienteret, engelsksproget gymnasial uddannelse og vil kunne gennemføre den efterfølgende IB-uddannelse, kan optages på pre-IB.

Stk. 2. En elev, der er optaget efter stk. 1, har krav på at skifte til 1. år i den ordinære tilrettelæggelse af den treårige uddannelse til stx eller til htx eller på at fortsætte på den pågældendes uddannelses 2. og 3. år efter pre-IB, jf. dog bekendtgørelse om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser. Eleven har ikke krav på at fortsætte på den institution, hvor eleven har påbegyndt eller gennemført pre-IB.

Stk. 3. En ansøger, der ønsker optagelse på pre-IB i uddannelsen til stx eller til htx, og som ikke opfylder denne bekendtgørelses betingelser, men som efter den ansøgte IB-institutionsleders vurdering har behov for at følge en internationalt orienteret, engelsksproget gymnasial uddannelse og vil kunne gennemføre den efterfølgende IB-uddannelse, har krav på optagelse på pre-IB, hvis den ansøgte institutionsleder efter en faglig samtale med ansøgeren skønner, at ansøgeren opfylder disse betingelser.

Stk. 4. En elev, der er optaget efter stk. 3, har ikke krav på at skifte til 1. år i den ordinære tilrettelæggelse af den treårige uddannelse til stx eller til htx eller på at fortsætte på den pågældende uddannelses 2. og 3. år efter pre-IB.

§ 22. En ansøger kan kun tages i betragtning til pre-IB, hvis ansøgeren i sin ansøgning har angivet pre-IB som sit højest prioriterede uddannelsesønske.

Stk. 2. Den ansøgte institutionsleder tager stilling til optagelsen af ansøgere til pre-IB, før lederen tager stilling til optagelsen af de øvrige ansøgere.

Stk. 3. En optagelsesberettiget ansøger, der ikke optages på uddannelsen til stx i pre-IB, indgår i fordelingen af ansøgere efter reglerne i kapitel 10 på lige fod med andre ansøgere og uden fortrinsret til en bestemt institution.

§ 23. En ansøger, der ønsker optagelse på et særligt tilrettelagt stx- eller hf-forløb for elever eller kursister med Aspergers syndrom, jf. § 33 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og som har de faglige forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en gymnasial uddannelse, kan optages efter institutionens leders konkrete vurdering, hvis der er plads.

Stk. 2. Følgende forudsætninger skal i øvrigt være opfyldt:

1) Ansøgeren skal i sin ansøgning have angivet det særligt tilrettelagte forløb som sit højest prioriterede uddannelsesønske.

2) Der skal om ansøgeren foreligge en lægeerklæring, der omfatter en diagnose inden for autismespektrumforstyrrelser og en anbefaling om særundervisning.

3) Ungdommens Uddannelsesvejledning skal for ansøgere fra grundskolen eller 10. klasse have vurderet, at ansøgeren på baggrund af de personlige og sociale forudsætninger ikke i almindelighed er uddannelsesparat i forhold til gymnasiale uddannelser, men at ansøgeren har tilstrækkelige faglige forudsætninger, således at den pågældende kan henvises til et særligt tilrettelagt forløb.

4) Et visitationsudvalg skal have vurderet, at ansøgerens faglige, personlige og sociale kompetencer er tilstrækkelige til, at ansøgeren kan gennemføre det særligt tilrettelagte forløb, herunder at den pågældende har den fornødne motivation. Der skal i udvalget indgå personer, som har viden om og erfaring med diagnoser inden for tilbuddets målgruppe. Udvalget nedsættes af skolens leder. https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=177372#id7d475239-cc97-46a3-980e-e18579c33c08



Deltagerbetaling AVU - svarende til 9.-10. klasse

Det koster 120 kr. pr. fag, dog betaler kommunen en takst hvis ungen er under 18, derfor skla UU godkende forløbet.

Du starter med basis og går videre til G niveau. Herefter E-F-D og slutter med eksamen.

Herudover er der nogle tilvalgsfag der koster 1.200 kr.: Billedkunst, grundlæggende IT og psykologi.
Forhøjet betaling

Alderspensionister, dvs folkepensionister og efterlønnere skal betale 750 kr. ekstra for hvert fag (træder i kraft for hold med start efter d. 1. august 2011).

Alle med en videregående uddannelse skal betale den fulde driftsomkostning, hvilket vil sige mellem 7.500 kr. og 25.000 kr. afhængigt af fagets karakter. Unge under 18 år skal også betale fuld deltagerbetaling.

E-learning på AVU

Alle på e-learning betaler fagets pris.

Selvstuderende

Alle selvstuderende betaler fagets pris. Det vil sige, at prisen er uafhængig af uddannelsesniveau og alder.
Selvstudium giver ikke ret til at modtage SU.



søndag den 13. august 2017

Asynkronicitet og dobbelt exceptionelle børn#handicap #2eKids #WISC

Scott Barry Kaufmans TEDx-tale om omdefinering af intelligens, maksimering af det menneskeligepotentiale og værdsættelse af dobbeltexceptionelle børn til deling så vi kan få ordet ude om denne meget marginaliserede gruppe børn.


Columbes-gruppen har også talt om emnet "asynkron udvikling" og her har Hoagies samlet en udmærket samling af interressente links mm.
Martha Morelock og Columbus-gruppen har foreslået, at "asynkron udvikling" er den afgørende karakteristik for højt begavede børn. Det meste af litteraturen om begavede børn beskriver børn, hvis asynkroni hovedsageligt er forskellene mellem deres intellektuelle (mentale) aldre i forhold til deres kronologiske eller følelsesmæssige aldre.

Jeg vil ikke minimere problemerne med at opfylde behovene hos børn, der har mentale alder mere end 50 procent højere end deres kronologiske alder. Som Linda Kreger Silverman så passende beskriver det "... begavede børn udvikler sig på en ujævn måde ... de er mere komplekse og intense end deres jævnaldrende, ... de føler sig ude af synkron med jævnaldrende og "falder udenfor det alderssvarende pensum", '... de interne og eksterne uoverensstemmelser stiger som deres IQ stiger, og ... disse forskelle gør dem ekstremt sårbare.'
Højt begavede / særlige behov børn udvikler sig på en endnu mere ekstremt og ujævn måde. De er mere komplekse og intense end deres begavede jævnladrende, og ingen enkelt pensum på nogen uddannelsesniveau vil opfylde deres behov. Disse uoverensstemmelser er endnu større end ved de andre højt begavede børn, hvilket gør dem endnu mere sårbare. Ud over at have asynkroni mellem deres intellektuelle og fysiske udvikling har de ekstrem asynkroni mellem intellektuel udvikling og evnen til at udtrykke eller bruge det intellekt. 
Så hvad betyder det at være højt begavede med særlige behov? Hvis højt begavede = asynkron udvikling, så erhøjt begavede med særlige behov = asynkronicitet kvadreret.

For min søn, der er højt begavet og mildt ordblind, betyder det at han keder sig i matematik og i naturvidenskabsfag, fordi de er for nemme, mens han kæmper for at læse bøger på almen niveau. Det betyder at han ikke at kunne læse bøger, der diskuterer videnskab og andre emner på hans forståelsesniveau. Det betyder også at han finder klassens læsebøger udfordrende, men diskussionerne i skolen er uhyggeligt kedelige.

For min søn, der er højt begavet og har dysgraphia (ekstreme vanskeligheder med at skrive), er det at være højt begavede med særlig behov ensbetydende at få hænderne kramper og er trætte efter kun en skriveside. Det betyder at ikke være i stand til at skrive og tænke på samme tid, så hans skriftlige arbejde ikke kommer overalt nær reflektere dybden af hans tanker. Det betyder, at han tænker på matematiske begreber, som hans lærere ikke forstår, men har problemer med at skrive dem ned. Kilde: http://www.hoagiesgifted.org/asynchrony_squared.htm 

Hoagies haren en del mere om adhd, autisme, ADP, OCD, at være blind eller dov mm hvor de klokkeklart beskrev vores udfordringer som ingen kun forstå. Alt dette har en indvirkning på det barnet lærer, og især deres følelsesmæsige hvor der ikke er en skole med "best fit". Hvor findes der en skole så de balanceret kan få dansk ind imens de deltager i undervisning hvor de viser deres evner udenfor skrivning og læsning ses?

Her er der for nyelig publiceret en spændende artikel:

"Einstein and dyslexia: Is giftedness more frequent in children with a specific learning disorder than in typically developing children?"
Det er blevet hævdet, at der kan være en højere andel af exceptionelle intelligensprofiler og begavelse blandt børn med indlæringsforstyrrelser (LD) end blandt typisk udviklende (TD) børn, men dette indtryk er kun baseret på anekdotiske beviser for berømte personer.
I et stort datasæt af 1413 intellektuelle profiler af børn med diagnose af LD (vurderet med WISC-IV skalaen) var andelen af ​​børn med en overordnet intelligenskvotient højere end 130 <1%, langt under den forventede andel i de typiske Befolkning (2,28%). 
Det er imidlertid blevet hævdet, at WISC-IV generelle evne indekset (GAI) bedre kan repræsentere de centrale aspekter af intelligens, især for børn med LD, og ​​ved hjælp af GAI-kriteriet udgjorde de begavede børn 3,75% af LD population efter analyse.
Aspekter relateret til arbejdshukommelse og forarbejdshastighed (processing speed), målt ved WISC-IV, blev også undersøgt, og begavede børn med LD havde højere score i begge komponenter end de andre børn med LD, men lavere score end lige så "begavede" TD børn.
De forskellige aspekter af intelligens afslørede signifikant forskellige aldersrelaterede vækstbaner: I en yngre alder lignede begavede børn med LD begavede TD-børn med hensyn til phonologiske aspekter af arbejdshukommelse, men førstnævnte faldt bag sidstnævnte, da de blev ældre; Det modsatte var sandt af forarbejds hastighedsaspekter af intelligens. http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0160289617300156


Plot of the three-way interaction between Group, Subtest, and Age in months. 

G/LD= gifted children with LD; G/TD =gifted typically developing children; normal
LD = children with LD having GAI within the normal range.

Sylvia Rimm besøgt Odense i 2015 og her er lige lidt mere jf læse handicap lige efter skrive handicap omkring 35 minutter ind i filmen:




Dual og Multiple Exceptionality: En introduktion og praktisk vejledning var en fordrag givet i Slagelse af Diane Montgomery, professor Emerita, Middlesex University, London

Hvor hun refererer til børn, der er mere i stand til eller endda højt begavede, men som også har et specielt uddannelsesbehov eller læringsforstyrrelse, der undergraver deres præstation i skolen. De mest almindelige særlige eller ekstra behov er dysleksi, ADHD, asperger syndrom, udviklingsmæssige koordineringsproblemer (DCD) og sociale følelsesmæssige og adfærdsmæssige vanskeligheder. Hun har skrevet en del bøger om emnet, denne bog er udmærket jf skrive og læse handicap:

 

‘Dyslexia-friendly Approaches to Reading, Spelling and Handwriting, A toolkit for teachers', (Routledge, 2017, April)
Teaching Gifted Children with Special Educational Needs. Supporting Dual and Multiple Exceptionality (Routledge, 2015)
http://sengifted.org/?s=asyn er en samling hvor du kan lærer om emnet. 


Hvis du læste hertil så er cvip.dk måske af interesse da de samler ligesindende en gang i mellem. Deres fokus er asynkronicitet til fordrag 30 september 2017. Og det blir spændende at se hvem deres fordragsholder blir, desværre er jeg optaget på skolebænken den lørdag ...

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.