søndag den 3. september 2017

Retskrav: Ordblindetest



Jeg skrev i 2016 om det nye retskrav jf ordblinde testen. http://2e-giftedogdiagnose.blogspot.dk/2016/10/retskravet-pa-en-ordblindetest-odense.html hvor jeg beskrev lidt om selve forslaget.

Nu er det blevet til og fra 1. august 2017 har forældre en retskrav som gøre det muligt de kan få deres børn testede i 3. dog senest 4. klasse helt inklusiv 10. klasse. Bekendtgørelsen findes her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186787

Jeg læst også det høringsnotat inden vedtagelse af denne bekendtgørelse og den synes jeg forældre kan med fordel læse de "kursive" dele hvor Ministeriet skriver bemærkninger. Og jeg hæver nogle få ting frem her dog er det 15 sider fyldt med gode overvejelser, såvel dårlige. Denne pdf kan hendes her: http://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/l109/bilag/1/1704020.pdf og jeg kalder den Kilde: L09 hvor jeg kopiere små områder, men det er 15 sider hvor de områder i kursiv i den grad bør læses da Ministeriet giver forklaringer I kan bruge overfor skolerne.

Når lovens bemærkninger læses så bemærker jeg:
"Dysleksiforeningen er positiv over for forslaget om ordblindetest, men havde gerne set, at det var den af ministeriet udviklede nationale ordblindetest, der skulle bruges"

Men hvor der intet er nævnt ifm. Ordblindhed og retten til tilgængelighed mm som jeg før har været ind på og må sige jeg er enig med Ordblindeforeningen i at testen bør være mere national, men også af international standard. Jeg bemærker helhedsvurderinger nævnes to gange;

Ministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er op til en lokal beslutning i den enkelte kommune og på den enkelte skole, hvem der i praksis skal forestå afviklingen af ordblindetesten. 
Det kan fx være en lærer eller læsevejleder på den pågældende skole. Der er således lokal frihed til at vurdere, hvem der mest hensigtsmæssigt kan forestå afviklingen af testen. 
Ministeriet finder ikke, at der er behov for at fastsætte krav om, hvem der skal forestå genneførelsen af testen. Det er ikke ved selve gennemførelsen af testen, at det afgøres, om den pågældende elev er ordblind. Resultaterne fra ordblindetesten indgår i en helhedsvurdering af eleven, hvor alle relevante kriterier indgår. 
Lovforslagets almindelige bemærkninger beskriver bl.a., hvad skolelederen skal og kan gøre i forhold til elever med læsevanskeligheder inden 3. klassetrin. Denne beskrivelse indarbejdes også i de specielle bemærkninger. 
Ministeriet bemærker desuden, at det også allerede fremgår af lovforslagets bemærkninger, at ordblindetesten ikke kan stå alene ved vurderingen af, om en elev er ordblind. Det fremgår videre af bemærkningerne, at resultaterne fra ordblindetesten vil indgå i en helhedsvurdering af eleven, hvor alle relevante kriterier inddrages. Som eksempler på sådanne kriterier nævnes i bemærkningerne tale- og skriftsprogsfærdigheder på dansk og relevante diagnoser, der kan bidrage til at forklare elevens læsevanskeligheder

Her kan resten læses og meget af det står jeg undrende over ... f.eks når KL skriver en retskrav ikke er nødvendigt og jeg læser hvordan forældre kæmper for at bare blive hørt jf ordblindhed. Jeg er dog skeptisk om denne test vil ændre noget ifm. indsats når barnet er erklærede ordblind, især grundet min men også andre forældres beretninger, lærer uddannelse osv. Men sådan er der så meget og alle høringssvar kan læses her: Kilde: L09
Det tilføjes også i bemærkningerne, at det skal være en lærer fra skolen, som har ansvaret i forhold til, at målene for faget nås, og at de eksterne undervisere kan bruges som et supplement i den undervisning, som skolens ansatte normalt varetager. 
Det tydeliggøres også i bemærkningerne, at skolens leder er ansvarlig for, at den enkelte eksterne underviser har tilstrækkelig undervisningskompetence og faglighed til at kunne bidrage til elevernes læring. Det præciseres ligeledes, at skolelederen i sin vurdering af, i hvilket omfang der skal anvendes eksterne undervisere, også må lægge vægt på de undervisningsmæssige behov hos den elevgruppe, der skal undervises. Der må herunder lægges vægt på, om det fx er en elevgruppe med særlige behov for særlige didaktiske og pædagogiske kompetencer. 
Endelig præciseres lovbemærkningerne om brugen af eksterne undervisere fra uddannelsesinstitutioner. Det præciseres i bemærkningerne, at definitionen på ”begrænset omfang” gælder tilsvarende for disse undervisere, som for andre eksterne undervisere. Som en naturlig følge af deres i nogle tilfælde brede undervisningserfaring fra en anden uddannelsesinstitution vil de efter skolelederens konkrete vurdering i praksis formentlig med fordel kunne anvendes til varetagelse af undervisning i folkeskolen i videre omfang (dog stadig inden for rammen ”begrænset omfang”) end en ekstern underviser med mindre undervisningserfaring og en mere snæver ekspertise. Kilde: L09
Jeg havde hellere set at Kommunen ikke måtte bare omskrive ordblindesager til værende af socialegrunde, og anvende skriftelige svar fra disse steder for at fastholde elever, og her anbefaler jeg pdf læses ved at læse alle Ministeriets bemærkninger da disse gir gode argumenter:

For så vidt angår henvisning af elever til interne skoler skal ministeriet bemærke, at elever ikke kan henvises til en intern skole alene som følge af, at eleven er ordblind. En elevs henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsesstedet forudsætter, at eleven af de sociale myndigheder af sociale grunde er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted, og at det vil være mest hensigtsmæssigt at undervise eleven i kortere eller længere tid i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted, fx på grund af elevens svære adfærdsvanskeligheder. Udgangspunktet er, at anbragte elever skal modtage deres undervisning i folkeskolen.

Ministeriet bemærker i øvrigt, at lovforslaget om retskrav på ordblindetest ikke vedrører elevernes krav på støtte. Forslaget vedrører alene kravet på at få foretaget en ordblindetest som led i udredningen af om en elev er ordblind. Det falder uden for rammerne af lovforslaget at fastsætte regler om støtte til elever med handicap. Det fremgår desuden allerede af gældende ret, at elever skal have den supplerende undervisning og anden faglig støtte eller specialpædagogisk bistand m.v., som den pågældende elev har behov for. Endelig kan ministeriet oplyse, at den af ministeriet udviklede ordblindetest allerede stilles gratis til rådighed for de frie grundskoler m.v. Det samme bliver tilfældet med den nye ”Ordblinderisikotest”. Kilde: L09


DUKH har omskrevet det hele til en læsevenlig facebook indlæg: https://www.facebook.com/uvildig/posts/1451041001640766?pnref=story


Som noget helt 3. lagt jeg mærke til en anden ændring som dukker op over det hele da jeg kiggede nærmere på sagerne. Det som der henvises til er noget langhåret vejledninger som endeligt gir god mening jf uddannelses standardisering mm.:


Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132.«

Som nemmere skrives uden nogen har en jordisk chance at finde rette side:
I denne bekendtgørelse gælder definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
Og så I ikke bruger 100 år er links til de to ting der omtales her, og implikationer er endeligt mangefoldeligt. Mest jf frit bevægelighed, dog havde jeg hellere set at handicap konventionen var omtalt især f.eks som Ombudsmand beskriver børn skel sikres lige adgang:
nr. L 255, side 22, http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=OJ:L:2005:255:FULL&from=DA#L_2005255DA.01002201.doc
L 354, side 132, http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:32013L0055&from=DA

Og da jeg kæmpede mig igennem alt dette lagt jeg lidt mærk til Artikel 165 EUF som omhandler "Målsætningen vedr. uddannelse; sport i Europa" og dækker disse emner:

UddannelseTraktater
1. Unionen bidrager til udviklingen af et højt uddannelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt at støtte og supplere disses indsats, med fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed. 
Unionen bidrager til fremme af sport i Europa og tager i den forbindelse hensyn til sportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed, og dens sociale og uddannende funktion. 
2. Målene for Unionens indsats er:
- at udvikle den europæiske dimension på uddannelsesområdet, navnlig gennem undervisning i og udbredelse af medlemsstaternes sprog
- at begunstige studerendes og læreres mobilitet, bl.a. ved at fremme den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder
- at fremme samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne
- at fremme udvekslingen af oplysninger og erfaringer om spørgsmål, som er fælles for medlemsstaternes uddannelsessystemer
- at tilskynde til udvikling af udvekslingen af unge og ungdomsledere og fremme de unges deltagelse i det demokratiske liv i Europa
- at tilskynde til udvikling af fjernundervisning
- at udvikle sportens europæiske dimension ved at fremme retfærdighed og åbenhed i sportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer og myndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskytte sportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske integritet. 
3. Unionen og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med uddannelsesforhold og sport, herunder navnlig Europarådet. 
4. For at bidrage til virkeliggørelse af målene i denne artikel
- vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget tilskyndelsesforanstaltninger, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser
- vedtager Rådet på forslag af Kommissionen henstillinger.
Kilde: http://www.eu.dk/da/dokumenter/traktaten-euf/tredje-del/afsnit-xii/artikel-165




Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.