fredag den 15. september 2017

Vi planlagt ikke 2-3 år på AVU, men det sker ligesom nu.





Vi planlagt ikke 2-3 år på AVU, men det sker ligesom nu. Vi har en meget specifik plan jf Gymnasium til sommer hvor krav om deltagelse i ordinere forløb kom fra en pædagog der ikke gad læse, og så blev tvunget via en socialrådgiver som ikke leverede noget vi søgt om men troede hun lige skulle vise der er trusler vis vi ikke går på AVU - AVU fandt jeg for øvrigt selv. Men implementation via UUO var på mange måder der er grusomt, med mange ukendte fælder.

AVU fjernkurses er super fin. Det er en super struktur og jeg vil anbefale at kommunen overvejer om det skal bruges jf flere udsatte på især interne skoler så de kommer ind i et reguler system. Jeg kan se et handicappede barn med autisme der er helt udkørt af taxa, skoledagen, og mer etil vil profiter så meget at strukturen så jeg anbefaler klart at der åbnes for at avu tillades for alle fra 14 års alderen.

Det er en stor pensum, men jeg regnede med dansk G, mat G, eng G og Naturfag G i år og næste med dansk FED, mat FED og eng FED og tysk G forår. Alt fordi vi har lavet dele i forvejen men vælger et helt kurses for vi vælger selv hvad der springes over. Han har heldigvis Basis jf det vi kunne dokumenter, og tysk når vi lige selv at finpudse inden det vurderes igen.

Presset, men kun nås, selv for unger der ikke bruger en blyant og skriver som de er fuld på en dårlig skrive dag da der kan bruges PC til eksamen! Det forløb inden jeg finder den AVU vi er på nu er hver hvir vi været udsat for forslag om at vi bare kan smutte til andre, se at finde en efterskole imens UUO stille og roligt lader som det er helt ok. Eller den som irriterede mig mest hvor en skoleleder mener vi kan blvie hans postivi histir da han opdager jeg genneskuer det 9. klasse de sidder og vil levere ikke engang er en alm faglige niveau.

Værst var da vi kommer til et møde som skulle omhandle AVU og blev pur afvist foran et barn der IKKE kan rumme flere afvisninger jf det regulære daghold som har forløbet over årsbasis. Vi var faktisk indkaldt da deres afvisning inden var ulovligt, så starter de ud på den måde. Jeg blev rasende og skuffet.

Vi har skullet kæmpe for noget andre får smidt i nakken. Men værre er vi skal nu kæmpe for at få det vi skal bruge og knokle for at nå målet alle glemt. Jeg er ved at forstå hvorfor folk bare opgiver ... alt taget i betragtning havde jeg ønsket et system man bare klikker på et hjemmeside og komemr videre uden at skal snak med alle de mange vejeldere som skal snak med hinanden som skal tjekke med chefgangen osv. UUO får besked om vores ønsker jf ordblindhed og der er vurderede FVU ikke er niveaut. Vi er på 9. klasses niveau trods 5 år uden særlig undervisning andet end det jeg leverede og det han i en kort periode fik som ikke nået ret meget da klassens elever virkeligt var meget syg.

Men vi starter med et plan hvor vi kan få dansk G, mat G, eng G og slutter med en plan hvor mat G, eng G er det vi får ... dvs 210 timer af det 1100 vi havde brug for (det er lidt flere timer end det 930 folkeskolens 9. klasse har da der er nogle 7 og 8 klasses timer ind over, og det er fjernundervisning). Ingen kun forudse det hold aflyses som skulle være mellemvejen dvs Plan Cen. Naturfag glemt jeg helt da jeg blev for presset. Dansk startede jeg ham på, da jeg så det ikke fandtes for et par dage siden og nu leder vi efter et sted han kan nå at kom med på som selvstuderende - det er det der kan ske.




Det ekstra der kom jf dispensation ifm. det skriftelige og prover regnede jeg ikke med da det hele er en IT baserede fjernkurses så jeg blev iverraskede at det er en blyant og papir eksamen så det tager jeg i opløbet, ikke at det er sjovt. Men sådan er det når der er dysgrafi ind over.

Igen er det ikke os som ikke levere, men "forhold" som vi ikke vidste kun ske, og der mpske kunne ske men nu er det ved at blive kritisk for os. Imens alle bare forholder sig til andres planer om os, uden at nogen betaler mig løn eller pasning eller tænker det her koster os når vi ikke helt er med på råd, men makker ret. Med et barn der rent faktisk havde stille og roligt været igennem processen fra januar af hvis nu der ikke lå "interne" beskeder om vi ikke må tales med jf UU eller AVU. Tænk hvis nogen udksudt en skolestart og du 1½ år senere står med opgaven der sagtens kun havde været løst - men står med det fordi løsnignerne ikke fandtes.

Heldigvis er der meget han er foran jf mat og eng (skrifteligt vil altid være en udfordring, men det arbejdes på) Dansk kan lige nås til jul, og naturfag være vær klogt men vi kan måske få fag åbnet allerede fra 12 december og indhent timer så forår ikke bliver for tungt ... who knows. Så indhentes de 100 timer over jul, imens tysk basis tjekkes hvis de taler med ham og vurderer der er noget som skal indhentes.

De pdf skemaer er jeg rådden til at læse. Og blev ret ked af 2 års plan når vi havde andre ideer og at jeg overså det pga en skema der driller min ordblindhed. Jeg ved det er presset men jeg er også presset jf en ung mand der rent pædagogisk vil profiter mest af et være sammen med jævnaldrende som 16½ årige hvor han såp skal lukke hullerne på det sociale, end at kom til flere år ældre end klasseamerater. "Jaja du kan nå det til du er 18", men det her er del af pædagogiske overvejelser, og disse vægter jeg ikke det system vi er har i tænkt os i deres rammer.

At være udenfor 1½ år er hårdt og slider, at fortsætte 2 måske 3 år er uoverskuleligt mens UUO noncholante henviser godkendte planer uden at huske målet vi kom med. Så særligt kommunalt. Hvad med os? Vores mål som vi havde sat før jeg spildt 4-5 måneder på forhandlinger om noget en anden for 9 måneder blokerede for?

Ja alt fordi et eller andet mente det er betimeligt (sjovt ordvalg) at han skal ind i det etablerede lige efter vi var til en 9. klasses tilbud som samtalen vist ikke var en alm klasse men et slags spor forløb for vanskelige unger, uden udsigtet til Gymnasium som uddannelsesplanen siger. At vi er i krig med noget der ikke alligevel bare kan levere noget vi skal have, trods vi var igang i god tid og ikke sat os imod. Andre familier kæmper for nedsat tid - de må da gerne bytte med os. Hvordan de ting bare bliver sådan er mig en gåde, men jeg er træt og forstår kun det hele er strukturløs og man skal dælmne have ne tjekliste som forældre så der ikke sniger det særeste fejl ind. Det er sært de andre kæmper for det vi får - temmeligt ufrivilligt.

Kommunens beslagtlægning af mit liv over 11 år stopper når han er på Gymnasium. Han får en chance på at være ganske almindig! Behøver vi flere gulderoder?

Tænk hvad det betyder, så kan vi være en normal familie. Uden trusler, koas eller frygt for hvad de finder på ved kommunen. Det har vi ikke provet i alle disse år kommunen eksperimenterede med os. Det ser ingen i deres godkendte aftalte planer.

Folk belyser og ser hellere ikke processen fra fravælg, til at få ham igang og giver alt han har. Og alle nederlag når et tilbud ikke indeholder det vi er lovet., Måske, er det sådan i arbejder og andre siger intet de sluger det bare da de får kontanthjælp og SU mm. men hjemme hos mig mister jeg 22 000kr om året, min tandsæt er nu så skadet der er ingen vej tilbage da ydelser var fejlbehandlet og jeg får mer eog mere stress.

Vanvid er når vi tilbydes et mentor skal overtage ... men hvad vil de med at der kommer en mentor ind her? Sklajeg mentores til at acceptere ingen skolegang er normal, eller at vi skal opgive målet? Og en mentor når de ikke engang har planen vi kom med ind over?

Alt imens jeg prover at holde modet op når kommunen oveni straffer os med loft og mere til trods jeg prover i alt det her at passe et jobplan, genoprtræning, uden jeg må stresses, lægeaftaler samt bare ser på verden derude hvor alle hygger sig og vi slåsser med et tung mastadont kafkask system der ikke reelt får os videre eller i mål. Mål forsvinder så snart de kommer på sagen, men de mener selv det de lelvere er så fint og kritik tollereres ikke. Så siger folk vi bærer nag og skælder ud imens vi faktisk vil væk, lang væk og er ved at ligne soldater med PTSD.

Det med at have orbdlindhed og dysgrafi ind over - hjælper just ikke på at folk mener vi er nogen der kan noget eller aldrig følger en kollegas, læges eller andet anbefaling forældre er enige i. Men når de kommer med egne ideer egne planer ... suk. Han har været igennem rigeligt, og vi ønsker ikke flere eksperimenter, tak.











Så ja jeg har et fuld booket program og har været på overarbejde i ugevis med sagen fordi jeg skal tjekke alt selv, opdage alle huller selv og være klar med plan B, C, D og trøste mig i at alfabetet har mange bogstaver endnu imens jeg håber på en tidsmaskine der kan stoppe tiden så han ikke forsinkes. Og skal ganske vist rette ind som altid men det er ikke særligt sjovt.

Hertil skal jeg også huske eksamensform, huske at jeg skal bede om at jeg lige får det som i vil udleveres den dag så jeg sikrer mig PCen ikke har ulovlig programmer dvs ting vi ikke må anvende, eller vi forventes af kan ting vi ikke kan eller har noget behov for noget vi ikke må bruge, samt at det filer er i et format han er oplært i.

Der er sgu meget ... gid det først plan var husket med dansk, mat og eng så havde jeg sikkert nået at huske jeg glemt naturfag G. Men pyt ... vi kan håbe noget åbnes tidligt december så vi bruger tid som ellers spildes, da vi er god til at holde fri efter behov, som jeg brugt sommerferien til da forberedt mig på at september er en måned det hele smadres her i hjemmet, og oktober viser om planer vælter. Sådan har vi levet i 11 år - imens kommunen bare lader os både ende som årsag til at kurser aflyses, skoler lukkes (som om vi er herre over den slags) og få skyldt for sagens tilstand.

Jeg er bare glad for jeg blander mit barn udenom alt dette. Det var så simpelt. Og alligevel er det som om man lige har været igennem en dårlig skillsmisse. Fedt var hvis den Gymansium vi ønsker havde svaret om det er en oki kurses vi vælger, men vi arbejder i blinde uden målet er husket og nu ikke reelt er i sigte, men jeg kæmper.

Heldigvis er han super glad for kurset, og ser ud til at det glider for ham og han lærer nu at hans afleveringer ikke er som han selv tror og retter ind da lærer kort, konkret skriver hvad det er. Lidt sjovt han siger han kan stoffet men ser ikke han skrev forkert - ja, skide ordblindhed. Og deligt at høre han sige det, og sige han forstår stoffet men en tålmodig lærer der svarer som han har behov for.

Og han trives med at være del af noget som ikke blev aflyst. Han ved ikke vi kun fik det halve af det der skulle bruges, ingen ved det. Kun mig som ser den del og som knokler for at samle det hele ... at det ikke gavner den overordnet mål med press på er en anden sag.

AVU kan som det eneste tages hurtigt eller langsomt ... og det er sådan et fordel at han har det tid han skal bruge. AVU er endeligt genialt og det bør de sætte i værk for differentiering, syge børn eller ligefrem ordblindekurser ...

Forår bliver lidt presset men måske er der løsninger som dukker op ... men ellers må han knokle for alt det andre glemt, tid der var gået eller så er vi heldig at han har en god solid baggrund så 240 timer ikke reelt skal bruges per fag jf dansk FED, mat FED og eng FED og det hele flasker sig som jeg bliver ved med at sige.

Det eneste ting jeg ikke ønsker at nogen nogensinde siger er at vi bør tænke dansk som tosproget da han er ordblind, nej - fandme det ændrer intet herhjemme andet end at hans niveau sænkes som alle de andre tåbelige tilbud vi endt med at skulle indhente. Hvor ofte tilbydes dansk ordblinde dansk som tosprogede?

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.