søndag den 22. oktober 2017

Os for 10 år siden ... sikke som det minder om det samme? #Mentiqa #ADHD #Autisme





Jeg kender ikke Mentiqa Aalborg. Men jeg ved hvor godt det var at være på en skole hvor mit barn fungerede ... og hvad det vil sige at være sat i forskelige kommunale tilbud for unger med ADHD, Autisme og mere til.

Når forældre vælger en skole skal der tages mange hensyn. Drengen skal væk fra det sted han får blå mærker ... og han skal i overgang også støttes både faligt men især socialt så han ikke tager noget med i rygsækken for ingen ved hvor Mentiqa er om et år.

Jeg vil anbefale han prøver Mentiqa, med en hel faglig team. De skal alligvel følge ham pga adfærd, diagnoser og Kommunen kan lige så godt samle ligesindende børn. Dog, kan det være der er andre allerede i AKT klassen så er AKT klasser ikke ret meget anderledes end Christian Fuhlendorf's "mig og min klasse" dr.dk sendt. På Mentiqa formoder jeg de har en anden tilgang til tingene.

At drengen virker mere tilpads nu kan meget vel afhænger af at han har været hjem, har faldet til ro og mærker sig selv. Dog kan hans adfærd forværres som der kommer hverdag over situationen men når det er sagt udefra det de beskriver fra den anden skole er det minimal.

Jeg vil sige: Gid Kommunen vil deltage, med psykolog og speciallærer dvs. et team samlet så de kan se om det er passende fordi det kan forældre ikke altid selv se ... sammen med Sygehuset ... drengen kan meget vel være fejldiagnosticeret men ligeledes også have diagnoserne eller en grim reaktoin til forløbet hidtil. Gid det en chance, og samarbejd. Det er forældre som må vælge det er deres menneskeret og jf artikel 46 også noget kommunen bør bakke op omkring.

Men jeg vil også sige at kommunen skal lytte hvis det ikke er det rigtige valg. Både til forældre men også til skolen - og kommunen skal begynde at være vaks jf. økonomien både billiger tilbud men også om de får det der lligges op til dvs drengen skal vise udvikling og der skal sikres at han får færdigheder. Ikke kun jf folkeskolelovens mål men i den grad også udefra hans kognitiv profil.

Trivsel - virker det er alle glad, virker det ikke er det AKT klasse! Udefra min erfaring med børn med høj begavelse og diagnoser så fungere AKT sjælden. Det er som det var os for 10 år siden, men dengang vil Mentiqa ikke tage imod drenge som havde særlig behov udover deres særlige forudsætninger - det sagt skolen kostede for mange ressourcer og det havde de ikke overskud til. Jeg er glad på de forældres vegne, kommunens og skolens også at der er det mulighed i dag.

Jeg var med som en af de første forældre som skulle åbne skolen. Da de afvist min dreng gjor det at vi tog en længere rejse først mod Hadsten og så endt vi i Odense. Vi ver hjertelig velkom i Odense da lederen hørt Hadsten lukkede, men kommunen vil ikke samarbejde. Det år som fulgt skabt en børnesag og gav en del trauma - og selv 10 år efter siger PPR det var bare bedst hvis min dreng var kommet på specialskole aka AKT lignede for autister.

Også selv efter de får at vide vi mistrivedes i sådan et tilbud. Det er så på tide noget gir sig - hvis der er orden i skolens økonomi, og hvis de har en ordentlig adfærd overfor 2e elever så ... do it. Men sørg for kommunen deltager, samt sikre aftaler på skrift for hvis en AKT tilbud virker bedre skulle der opstå behov for en plan B. Sikre aftaler på skrift og håb at kommunen er til at regne med. Vi fortryder ikke vi valgt Mentiqa, og det var det rigtige da vi fravalgt Mentiqa. Men det vi oplevede på den lang rejse kan jeg ikke sige var noget vi treode muligt.

Jeg vil også anbefale de finder en god psykolog til testning, en gang til. En med forstand på højt begavede børn som kan følge sagen et stykke tid. Jeg var glad for Ole Kyed også den psykolog kommunen fandt. At han testes både jf læsning og begavelsen imens han er i ro og trivsel er meget væsemtligt. Det er ikke sikkert at en test siger alt den første gang og måske at de sikrer sig "scatter" i testen udredes og ikke er pga. 2e som de overser.

Min dreng kun repiter 2 sider læren havde læst, ordret, og på den måde opdagede ingen at han oveni alt det andet også var ordblind, for han skrev også "af" pga hans god hukommelse fra sidemakkeren. Han var også en lego dreng ... sikke mange fine sammentræf!





SKOLE: Syvårig dreng skal ifølge kommunen flyttes til AKT-klasse, der er mere end fire gange dyrere end den friskole, som forældrene ønsker. 

JAMMERBUGT: Syv-årige Felix fra Gøttrup har ikke været i skole siden før sommerferien.

Han har gået på Ørebro Skolen i 0. og 1. klasse, men der har været mange problemer.

Skolen vurderer selv, at den ikke kan rumme Felix, og kommunen har derfor tilbudt forældre, at drengen kan komme i en såkaldt AKT-klasse -et tilbud til en pris på 245.000 kroner om året.

Det har forældrene sagt nej tak til. De mener, at Felix fik alt for få faglige udfordringer på Ørebroskolen, og at netop det var årsagen til hans sociale problemer. Derfor tror de ikke på, at en AKT-klasse -adfærd, kontakt og trivsel -kan give det faglige modspil, som deres dreng har brug for.

Kommunen har derefter bedt forældrene om selv at komme med forslag til, hvordan Felix' skolegang kan komme til at fungere. Forældrene har fundet Mentiqa Skolen, hvor Felix i begyndelsen af september var på et ni dage langt yderst vellykket prøveophold. Skolen er en friskole, der koster 13.200 kroner i forældrebetaling plus cirka 40.000 kroner i kommunal betaling om året, altså i alt 53.200 kroner.

AKT-klassen koster 245.000 kroner -godt fire gange gange så meget.

Jammerbugt Kommune mener, at kommunen selv har tilbud som friskolens, og forældrene har fået nej til, at Felix kan gå i skole i Nørresundby.

Felix har nu ikke været i skole i næsten tre måneder.

Han vil gerne i skole, men han vil ikke tilbage til Ørebroskolen, som kommunen foreslår, at han går på, mens hans sag undersøges.

-Felix siger, at han savner at komme ud blandt andre børn, siger hans mor, men jeg kan godt forstå, at han ikke vil tilbage på Ørebro Skolen, der jo selv siger, at den ikke kan rumme ham, siger Rikke Steffensen.

Der har været problemer med Felix, siden han begyndte i 1. klasse. Ifølge forældrene var han ked af det, følte sig mobbet og holdt udenfor. Drengen begyndte at reagere aggressivt og kom også selv hjem med blå mærker.

Han blev " mandsopdækket", fordi han var voldelig og skulle have hjælp til at styre det sociale med kammeraterne. Samtidigt fremgår det af Felix' skolepapirer, at han er en fagligt dygtig dreng.

Forældrene forstod ingenting.

Derhjemme var der stort set ingen problemer med Felix.

-Vi oplever en normalt fungerende dreng. Han går til ishockey og svømning, er på familiebesøg og på camping, hvor han er god til at finde legekammerater. Han er også god til at underholde sig selv herhjemme, selvom vi må sige, at han kan have lidt svært ved at holde koncentrationen -især, hvis noget keder ham, fortæller Felix' far, Thomas Jensen.

Men i foråret går der en prås op for forældrene. Felix keder sig i skolen, og Rikke Steffensen kommer i tanke om et eksempel på, hvorfor.

-Når klassen havde læsning, læste læreren først to sider fra en børnebog højt for eleverne. Så skulle klassen læse de få linjer op sammen.

Derefter skulle børene læse de samme to sider højt i grupper, og så skulle børnene læse siderne højt for forældrene, når de kom hjem.

Det synes Felix var så kedeligt, at han nægtede at gøre det, fortæller moren.

Det ændrede sig, da Felix fik en ekstra lærer på.

-Hun tog ham med ud på gangen, hvor han læste teksten højt én gang og genfortalte den, og han fik noget andet materiale med hjem til at læse for os. Det er jo noget helt andet, og det fungerede fint -han vil gerne læse, men det skal være om noget, der interesserer ham. Han skal have udfordringer, så han ikke keder sig. For eksempel er han meget, meget dygtig til at bygge Lego Teknik for 16-årige, men han går lidt til og fra det, siger Thomas Jensen.

Felix er blevet en gladere dreng hen over sommermånederne, hvor han ikke har været på Ørebro Skolen, men situationen er gået i hårknude.

-Vi har ikke tillid til, at kommunens forslag er gode for Felix. Vi er hans forældre, og vi skal beskytte ham.

Det er bedre, at han bliver hjemme, end at han skal igennem en hård periode for blot endnu engang at skulle skifte skole, siger Rikke Steffensen.

De forstår ikke, hvorfor kommunen ikke vil godkende, at Felix kan gå på Mentiqa Skolen. Prøveperioden var en succes, fagligt og socialt, fortæller skolens leder, Arnfinn Rismoen.

-Han fungerede fint hos os, men det virker jo noget mystisk. Et barn med de problemer, som Felix er beskrevet med, burde ikke kunne fungere hos os fra dag ét i et helt nyt fællesskab med nye børn, nye lærere og nye omgivelser, fortæller skolelederen.

Han leder en skole for højt begavede børn med omkring 120 elever, og de passer ikke nødvendigvis ind i almindelige folkeskolerammer.

-De kan have et stort behov for at blive hørt og bekræftiget i, at det, de siger, er rigtigt. De har svært ved at vente på, at det bliver deres tur til at svare, de er meget videbegærlige og holder sig ikke nødvendigvis inden for pensum og numerisk alderstrin.

Den slags børn skal udfordres fagligt, og der skal stilles krav til dem. Hvis det ikke sker, slår det ud i deres adfærd, siger Arnfinn Rismoen.

Han peger på, at de godt begavede børn tit misforstås.

-Hos den type børn kan den følelsesmæssige udvikling halte alvorligt bagefter den intellektuelle. Folk opfatter dem som godt begavede, og så kan det være svært for omgivelserne at forstå, at de flipper sådan ud -de er jo så kloge, siger han.

Felix' forældre synes ikke, at inklusionen i folkeskolen gælder for børn som Felix, der ikke som udgangspunkt har sociale problemer.

-Børn, der kan og vil lære noget, bliver ikke set. Men de, der har problemer med det faglige, bliver set og får ekstra hjælp, siger Rikke Steffensen.

Felix vil bare gerne i skole.


Uenighed om diagnoser

JAMMERBUGT: Felix's problemer i skolen medførte, at han blev undersøgt af Jammerbugt Kommunes PPR-afdeling (Pædagogisk, psykologisk rådgivning).

Her blev konklusionen, at Felix er normalt begavet, lidt motorisk urolig, og samlet set intet, der relaterer til autisme.

Forældrene er uenige i resultatet. De mener, at sønnen har noget autisme i sig, og han blev derfor undersøgt på børnepsykiatrisk afdeling i Aalborg.

Sygehuset konkluderede, at Felix lider af ADHD og asperger i moderat grad (asperger hører under autismespektret).

Arnfinn Rismoen, skoleleder på Mentiqa, hvor Felix gik i skole i ni dage som en prøve, siger, at han ikke så nogen symptomer på ADHD i prøveperioden. Derimod har Felix som mange andre af de specielle og højt begavede børn måske en snert af autisme.

Rikke Steffensen og Thomas Jensen har fundet den rigtige skole til deres syvårige søn, men Jammerbugt Kommune vil ikke betale for friskolen, selvom den er meget billigere end kommunens eget tilbud.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.