onsdag den 27. december 2017

Skriveprocessen og samling af det hele #dysgrafi




Nu hvor han er et sted mellem 6-9 klasse jf skriftlige opgaver har han mange gode ideer når han vil skrive men det er en udfodring at få det ned på papir.  Som Susan Judd skriver kræver det ikke bare at huske og sætte deres ideer i orden, men også forvalte håndskrift, stavning, tegnsætning, ordforråd og grammatik. Jeg har fundet hendes kapitel om emnet og justeret til til hvordan vi gøre og sært nok har vi meget det samme fremgangsmåde!


For at gøre skrivningen nemmere håndteres opgaverne en ad gangen, i det samme rækkefølge så de lærer at systematisere. 

Han bruger nu en computer da han har meget svært ved at skrive bogstaver. Vi bruger ikke dictus, primært fordi vi ved det ikke må bruges til eksamen og når han er træt kan en af os skrive hans ideer ned da det ikke lykkedes os endnu at overbevise ham at Mindmappe.

Så endeligt gøre vi ligesom Susan Judd beskriver at vi får alt ned på papir uden hensyn til "stavning, tegnsætning eller organisation" og derefter at 2gå over materialet igen" og udfylde "mangler", "redigere for at få klarhed og tilføje indledende og overgangssætninger" hvor det er nødvendigt. Og når alt er færdig at kontrollere "stavning og tegnsætning".

Han har problemer med at tænke og skrive på samme tid som skaber det situation at han skal organiser det han vil skrive inden han skriver og her er det vi er igang med at lære ham teknikker til at han kan brainstorme hans ideer, hvor vi tænker på det kan gøres ved at tegne eller på en båndoptager da dictus er for langsomt, og han taber tråden i det han vil "sige og skrive".

Det er dog svært at få ham til at gå over hans skrivearbejde og redigere! Han gider det ikke ... men lidt efter lidt er han gået igang. Og her har vi altid en "bestemt antal ord" en opgave skal fylde hvor vi deler stor opgaver op i mindre dele.

Når alt dette er færdig så lærer han at kontrollere stavning og tegnsætning. Her kan word eller google docs kun noget af det så her trænes læsning for at sikre at rettelser ikke ændre konteksten af det han skriver. Netop her ser jeg han er udfordret hvor vi træner med små afsnit som han retter, og ved hvor mange fejl han skal finde. Og som ved mig, ser jeg at han har det nemmere ved rettelser når det gøres over flere dage, men nogle gange er der bare ikke mulighed for dette. Igen hænger det meget godt sammen med det Susan Judd skriver i hendes bog "Learning Disabilities Sourcebook" i kapitel 33!

Jeg er lidt nervous for hvordan han vil håndtere alt dette som skolens krav jf skrivning bliver større. Især når han kommer på gymnasiet, hvor det forventes at ungers evner til at "læse og forstå" kan tilpadses varierede og svære tekster. Hvor de skal integrere information i længere komplekse tekster, men jeg ser han kan det mundligt så vi må arbejde på at det kommer til syne via skrivning. Det er tydligt at han skal have hans tekster oplæst, og han nægter fortsat syntetisk tale.

Han skriver som alle andre bedst, når han er involveret i emnet. Jeg overvejer at hans emner vælges og muligvis forhandles med klasselæreren, men indtil nu har hans lærer været meget opfindsomme og givet ham utrolig spændende for ham emner. Der findes en del teknologier til efterhånden næsten alle aspekter af skrivning, herunder udvikling af ideer og organisation samt stavning men det er et problem at han ikke må tage disse med til alle eksamener så det er altid en sats om vi vælger noget nyt, eller kæmpe med at han tegner eller redigerer.

Men uanset hvor gode teknologiske muligheder er er det et arbejde som skal være tæt sammen med læreren, så disse skrivefaser fasthodles og for at få feedback som hans opgaver udvikles. Heldigvis er hans lærer altid til rådighed, uheldigvis bruger han dem ikke altid - men det kommer lige så stille.

Alle eleverne bør opfordres til at udvikle deres skrivefærdigheder, dog hvor det er svært for nogle med indlæringsproblemer så kan mundtlige eller grafiske præsentationer være en alternativ men jeg vil bruge mundlige afleveringer som skabeloner til senere skriftlige afleveringer alt efter hvor langt han når i det følgende tids skriftlige opgaver så han lærer at udforske hans ideer.

"Hvis du har gode ideer", bemærker han, "skrivning er værd at kampen."
Keeping ahead in school by Dr. Mel Levine


Jeg har valgt at han kan arbejde fremmedrettede med få men konkrete ændringer i hans hverdag:

1. Vi giver ham kortere skriveopgaver, men hvor vi husker at han skal kunne skrive 2 sider til eksamen så hans opgaver struktureres omkring sådan en "eksamens opgave" hvor opgaven deles dvs. indledning, afslutning osv. Her overvejer jeg Marie Gades skabeloner men holder lidt igen da han kan stå som jeg gjor og ikke huske skabelonen når det pludseligt fjerne.
2. Vi accepter fejl jf stavning eller tegnsætning, og retter det sammen senere. For Engelsk har vi fundet og begyndt at bruge "Grammerly" som er nemt og præcis, men har ikke helt fundet noget til Dansk men han bruger Word hvor det giver mening. Her husker vi at udnytter hans fotografisk hukkommelse.
3. Vi vælger en tekstbehandlingsprogram som er tilladt til alle eksamener og holder os til den, da skift kort inden belaster bare yderliger of pga hans handicap er det bare en overbelastning.
4. Ekstra tid til opgaverne og leksier husker vi for at vurder om han har brug for mere tid til eksamen.
5. Vi er påpaseligt med gennemgang af hans opgaver og er opmærksomme om han blir flov over fejl.
6. Adgang til en computer til test øves inden eksamen, så vi ikke igen står til eksamen uden at det virker. Eller ved at vores program adgang kikser jf eksamens reglerne
7. Han skal ikke undervurderes pga hans output men opmuntres når det er svært.

Dette tekst har jeg tilpadset til hans behov fra en bog: "Learning Disabilities Sourcebook", kapitel 33: Specialized Teaching Techniques som bemærkelsesværdig beskrev alt dette jeg nået frem til. Og på en klokkeklart og præcis måde ... det er således svært at komme frem til en original tekst så rettede jeg den kapitel til hans behov, og fjernede det vi ikke vil brug og tilføjer det vi skal bruge.

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.