lørdag den 20. januar 2018

Lommeregneren ... tja, det var nu en veltaget argument med den unge!

Jeg kan jo bare bruge lommeregneren ... joo, men så ved du ikke om du kan regne svarede jeg. At taste på et lommeregner er fint nok men at forstå begreberne bag det du ser er vigtiger. Og begreber købler du ikke på hvis lommeregner hjælper for meget! Men han er ikke helt overbevist, som altid når jeg ikke kan forklar alt indtil der ikke kan undres længere. Så har nogle skrevet 48 sider for at skrive den lille sætning som han ikke vil høre:
"Det er, at aritmetik er grundlaget for algebra. Uden en fuldstændig flydende anvendelse og brug af regneregler er det umuligt at få adgang til den mest grundlæggende del af algebra som at løse en lineær ligning"
 "It is that arithmetic is the foundation of algebra. Without a totally fluent command of arithmetic operations, it is impossible to access the most basic part of algebra such as solving a linear equation" https://math.berkeley.edu/~wu/NMPfractions.pdf
Så hvordan gøre jeg det spændende uden at gøre matematik kedelig? Jeg ved han kan regne - det har han altid kunnet, men hvordan får jeg "begrebskort" ind i hans verden samtidig med at han lærer det "sprog" Matematik anvender uden at det blir uoverskueligt eller kedelig? Bare se ... hvor meget han har gået glip af som ordblind alt imens lære ikke undervist og værst ikke mente han var ordblind:



Hertil er det måden skolerne tolkede hans adfærd. Specialpædagogikken lærer kun om følgende profiler, taget fra en præsentation af Lotte Østergaard som er special pædagogisk konsulent (http://slideplayer.dk/slide/1950366):


Og derefter er problemerne som regel defineret som at være UDEN at nogen bemærker at forskellige former for matematik vanskeligheder ser STORT SET ENS UD i det traditionelle tests, og ingen observer barnet. Dermed forsvinder "tegn" på at de har problemer f.eks med læsning eller alle de andre småtegn f.eks svært ved at kan klokken, højre venstre, spejlvending, orientering på siden, logiske slutninger "hvis ... så"! Ting som selv ordblinde kan lære HVIS der trænes så individuelle og helhedsvurderinger af lærer der følger dem over tid skal HUSKES inden de sættes i bås:


Og når et elev ses så kan jeg sige at en højt begavet "understimuleret" elev efterligner den typiske elev med indlæringsvanskeligheder i symptomer og det er kun værre hvis der er en element af ordblindhed, visio-motoriske eller visuel spatial process problemer så gøre det træningen vanskeligt for de kan ofte skjule deres problemer eller ikke forstår stoffet men huske fotografisk. Værre er at de ligner en ganske alm. elev med kognitive vanskeligheder ... og testes dårligt så psykoler finder dem også som elelver med lav IQ på trods af at alle der kender eleven ikke kan få det til at passe. Trist er når pædagoger og lærer tolker et barns adfærd og så "beskriver" eller "vejleder" psykologen til at tro det er et evnesvag elev som oveni ikke observeres i hjemmet, skolen og så præstere dårligt i testning, netop pga nederlag i skolen!! Og klager over hovedpine, mavesmerter tolker folk lystigt på de ser sjælden det underpræsterende eller ordblinde elev i tide. Faktisk kan de spottes tidligt, mens de kognitive svage elever udskiller sig på en anden måde end ordblinde dvs ordblinde børn kan ofte tælle og har evne langt over gennemsnittet men så kommer fagsprog ... eller de taber lysten fordi matematik er for langsomt mm. ALLE disse elever udvikler matematikangst hvis de ikke hjælpes i tide. 


Men se nu et anden kognitiv profil ... hvordan er det muligt at tolke disse elever helt ens? I matematik er det nemt for uden at eleven er undervist, eller følger med dvs øre bøffer udelukker dem i timerne, skærme og især at står udenfor døren fordi de larmer .... er et massiv problem. Hvordan vil en lærer ved hvad hendes elev er for en med mindre den lærer fulgt eleven fra 0. klasse og opdagede eleven keder sig, og så blir eleven "dumme", eller eleven slet ikke deltager ... og læren nået at lære eleven at kende så læren vidste nok om eleven at hun ikke "guidede" psykologen - psykolgoen ahr ingen chance for at se om det er en elev der tester dårligt eller fungere dårligt da psykogler ikke får "observationstid i skoler" men hærer om eleven. Og psykolgoer læser sjælden noget elevplaner og selv om disse skal laves siden 2006 er det sjælden andet end kopier og først når elever afviger observer pædagoger og skriver deres meninger udefra det de har lært. 


Nu hvor alt det er gjort ... hvad kan der gøres for eleven? Ja i vores tilfælde får han helt 100% individuel undervisning. Pensum er ikke differentieret men tidsfaktoren er dvs han kan bruge mere eller mindre tid alt efter hans egen behov og her kommer begrebskort ind ... men ikke før jeg har vist ham det stor sammenhæng nu hvor han har fået flere basale områder og ved hvad ting er. Heldigvis kan han forstå engelsk så f. eks bruger jeg denne film inden jeg bryder det hele ned til begrebskort.

The map of Mathematics: https://www.youtube.com/watch?v=OmJ-4B-mS-Y



Og så begrebskort og sproglige forståelse så han kan "fange de trigerord" når der skal laves tekstopgaver. Det har været en udfordring at lave alt dette uden jeg endelig vidste hvad det var jeg skulle, men som tiden gik opdagede jeg andre lever at området og lært en del selv.

Ord der giver spor
I problemløsning er det ofte de små ord, kan kan give os et spor til hvordan vi skal løse en given opgave.

Derfor må vi undervise vores elever i at opdage disse ord og afkode hvilket matematisk spor det giver. Med spor menes der ord, der  ofte kan lede os i retning af, hvilken regningsart vi skal benytte for at løse opgaven, eller om der er særlige detajler i forbindelse med resultatet, vi skal være opmærksom på - fx omregning af enhed. http://www.undervis.dk/prpositioner

Imperativ
Imperativ betyder bydeform. Brugen af ord i imperativ er flittigt brugt i matematik, men giver også ofte anledning til forståelsesproblemer. For hvilke forventninger gemmer der sig egentlig bag ordene?

Lad os give et simpelt eksempel. En matematikopgave lyder som følger:

En stige står lænet op af et hus. Huset er 5 m højt. Stigen står 3 m fra husets sokkel. Bestem stigens højde.

Når elever i deres hverdag møder ordet bestemme, ja, så betyder det ofte, at de må/ ikke må bestemme noget. Men når vi taler om at bestemme noget i matematik, så ligger der en helt anden forventning bag ordet bestem. Nemlig den, at vi ønsker en matematisk begrundet udregning og forklaring på stigens længde. http://www.undervis.dk/imperativ 
Kunsten er så at lave dem uden at bruge timevis på noget som hurtigt ikke er relevant. For nu hvor han læser og jeg sætter ord på vha youtube film går det stærk. Men tænk hvis nogen bare havde sat det op i et system som udfolder sig som eleven har lært det de skulle, og eleven kun se hvor faget er ift andre områder? Tænk hvis de mål var dynamiske og elever kun se deres udvikling og sammenhæng i en helhed?





At starte skolen i matematikvanskeligheder er en skidt start. At skolen er med til at eleven udvikler matematikvanskeligheder er værre. Matematik fylder meget i skolen, der er mange timer at have det skidt i! Men derudover kan elever udvikle et negativt selvbillede i forhold til matematik og både de elever som taber terræn pga ordblindhed, ørebøffer, afskærmning ser ens ud i testning.

De elever udvikler alle resursekrævende og langsomme strategier, som de fastholder der i sig selv gør det sværere at lære mere matematik. Derudover er der mange børn i matematikvanskeligheder der lærer at holde sin mund og prøve at gøre sig usynlig. Eller det kræves af de blir usynlig fordi de er foran de andre ... uanset hvad ... er det en svært mønstre at få vendt til noget "smarter" især når alle behandles ens, men nogle er heldig deres problemer ses og derfra får de hjælpe udefra om de er ordblind, kognitiv foran eller langsommer end de andre. Barnets individuelle kognitiv profil har stor betydning for Matematik ... nogle har en langsom forarbejdshastighed, andre han sprogproblemer og for dem med arbejdshukkommelses problemer er det yderst væsentligt at finde frem til om det opståede pga andre overbelastede områder og gøre noget ved det! Nogle gange er strategier for at fjerne belastningen på deres arbejdshukkommelse ikke sagen ... nogle gange skal de lære grundliggende strategier andre gange skal faget skæres ud udenom læsening eller presset op forarbejdshastighed skal lettes så de får mere tid, og mindre brødarbejde eller mere øvelse hvis de ikke automatiser deres løsninger. Og for disse børn er en lommeregner faktisk en skidt valg ... for så kan lærer ikke følge om de reelt forstår kvadratrod, procent eller lignede da deres lommeregner "hjælper" en tak for meget ... men andre gange kan de visuelle påmindelser være udmærket. Kunsten er at kende det enkeldte elev "godt nok" og se deres arbejdsmetoder! 









Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.