torsdag den 22. marts 2018

Magtanvendelse er oppe og vende igen.



Hensynet til fællesskabet ønskes tydeligere frem På vidensseminaret blev det også fremhævet, at reglerne i dag har fokus på at sikre den enkeltes selvbestemmelsesret, men at de ikke tager tilstrækkeligt hensyn til fællesskabet og de andre beboere på botilbuddet eller plejecentret og personalet. Det er vigtigt med et styrket fokus på kollektive rettigheder, fordi én persons rettigheder kan betyde en indskrænkning i en anden persons rettigheder. Et centralt fokusområde er i den forbindelse fx ordensregler i en husorden.

Som en del af vidensindsamlingen er der derudover hentet inspiration fra arbejdet i forbindelse med udarbejdelse af lov om voksenansvar på børneområdet, da en række af de samme problemstillinger gør sig gældende på både voksen- og børneområdet. I den forbindelse vurderes det også hensigtsmæssigt, at der er en vis ensartethed i reglerne på tværs af voksen- og børneområdet i forhold til anvendelsen af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Der har i den forbindelse været holdt oplæg for referencegruppen om processen for og principperne bag lov om voksenansvar. Formålet med lov om voksenansvar har først og fremmest været at skabe klarhed over reglerne om voksenansvaret over for anbragte børn og unge og at styrke retssikkerheden for de anbragte børn og unge samt for plejefamilier og personalet på anbringelsesstederne. Samtidig skal loven sikre, at plejefamilier og personalet på anbringelsesstederne for børn og unge har de nødvendige redskaber til at sikre de anbragte børns og unges trivsel og den nødvendige socialpædagogiske behandling. Med lov om voksenansvar for anbragte børn og unge blev reglerne på området tydeliggjort ved at fastsætte regler om indholdet af voksenansvaret og om adgangen til at foretage indgreb som led i den daglige omsorg over for barnet eller den unge. Det er i den forbindelse antaget, at der i personalets eller plejefamiliens ansvar over for et barn eller en ung er en vis adgang til at kunne foretage indgreb som led i den almindelige omsorgspligt og for at sikre barnets eller den unges ret til omsorg. Barnet eller den unge kan ikke i alle tilfælde overskue forskellige situationer eller handlinger, og det er derfor nødvendigt, at personalet griber ind, når det er nødvendigt. Magtanvendelse kræver klar lovhjemmel, men hvorvidt betingelserne for at anvende magt er opfyldt afhænger i alle tilfælde af en konkret vurdering. Der er således tale om et skøn i hver enkelt situation, og det er personalet på anbringelsesstedet, der skal foretage en afvejning af alle relevante hensyn. Hensynene kan fx være barnets eller den unges rettigheder i forhold til formålet med indgrebet, hensynet til de øvrige anbragte børn og unge samt personalet. I lov om voksenansvar er de oprindelige regler i serviceloven og magtanvendelsesbekendtgørelsen blevet videreført, men man har tydeliggjort og præciseret de enkelte bestemmelser. Derudover er der indført enkelte nye indgrebsmuligheder, lige som adgangen til at anvende rusmiddeltest og fastsætte en husorden er blevet lovfæstet (se bilag 3). Vidensindsamlingen, vidensseminaret med praktikere og interesseorganisationerne i referencegruppen har vist, at der er en række udfordringer med magtanvendelsesreglerne, som de ser ud i dag. Det drejer sig om følgende:  
Disse er uddybet i Pdf filen side 15 http://socialministeriet.dk/media/19107/afrapportering-af-serviceeftersynet-af-magtanvendelsesreglerne.pdf

  • Styrket fokus på forebyggelse og brug af socialpædagogiske metoder 
  • Tydeliggørelse af formålet med omsorgspligten og magtanvendelsesreglerne
  • Magtanvendelsesreglerne har fokus på retten til selvbestemmelse, men det er blevet påpeget, at det er ligeså vigtigt at have fokus på borgerens behov for omsorg og pleje.  
  • Tidsløse regler frem for udtømmende lister 
  • Velfærdsteknologi opleves mindre indgribende og vil i nogle tilfælde ikke være magtanvendelse  
  • Hensynet til fællesskabet ønskes tydeligere frem
  • Reglerne for flytning uden samtykke opleves som administrativt tunge og ufleksible 

Undersøgelsen forholder sig til alle reglerne om magtanvendelse i serviceloven og til hele målgruppen, som reglerne retter sig mod. I undersøgelsen er der bl.a. set på, hvilke former for tryghedsbaseret velfærdsteknologi relateret til alarm- og pejlesystemer, der anvendes. Der er også set på erfaringer knyttet til flytning af borgere fra eget hjem til plejebolig eller botilbud og fra en plejebolig eller botilbud til et andet uden samtykke. Der er tale om en rent kvalitativ undersøgelse bestående af 14 enkeltinterviews og 14 gruppeinterviews med udføreleddet, 7 gruppeinterviews med den kommunale forvaltning samt 16 enkeltinterviews med pårørende i syv kommuner, hvor den ene er en pilotkommune. Det vil sige i alt 51 interviews. Undersøgelsen har deskriptiv karakter, og der foretages ikke vurderinger af kvaliteten eller lovmedholdeligheden af de beskrevne erfaringer og praksisbeskrivelser, ligesom der heller ikke er taget stilling til lokale eller interne retningslinjer, organisering eller ledelse i kommunerne. I det følgende er de vigtigste konklusioner og udsagn fra kommunerne i Ankestyrelsens praksistjek sammenfattet. Der henvises i øvrigt til Ankestyrelsens praksistjek af magtanvendelsesreglerne i serviceloven (2017), som offentliggøres samtidig med denne afrapportering.  

Bilag 3 – Lov om voksenansvar
I 2013 blev der nedsat et magtanvendelsesudvalg med det formål at afklare reglerne for anvendelse af magt mod anbragte børn og unge. Baggrunden var, at grænserne for, hvornår magt er påkrævet, er uklare, og at reglerne derfor tolkes og anvendes forskelligt. Magtanvendelsesudvalget fik til opgave at afklare de etiske, juridiske og praktiske grænsedragninger for anvendelse af magt over for børn og unge i døgntilbud og i plejefamilier. Samtidig skulle udvalget beskrive udfordringerne i relation til anvendelse af magt og komme med forslag til, hvordan et nyt regelsæt kan udformes. 
Udvalget har i sin betænkning anbefalet, at reglerne for brug af magt over for anbragte børn og unge gøres klarere, og at det understreges i lovgivningen, at magtanvendelse er et indgreb i barnets eller den unges rettigheder. 
Udvalget anbefaler også, at der i enkelte tilfælde skal være øget adgang til at anvende magt, ligesom plejefamilier og personale på anbringelsessteder skal vide mere om, hvordan man undgår at havne i situationer, hvor det er nødvendigt at bruge magt over for et barn eller en ung. 
På baggrund af magtanvendelsesudvalgets anbefalinger vedtog Folketinget d. 31. maj 2016 L 162 om voksenansvar for anbragte børn og unge (vedtaget ved lov nr. 619 af 8. juni 2016). 
Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge udmønter sammen med forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om folkeskolen (Konsekvensændringer som følge af lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge m.v.) aftalen om ”Klare rammerne for voksenansvar for anbragte børn og unge”, som regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik i november 2015. 
Loven skal medvirke til at skabe klarhed over reglerne om voksenansvar over for anbragte børn og unge og styrke retssikkerheden for de anbragte børn og unge samt for plejefamilier og personalet på anbringelsesstederne. 
Samtidig skal ændringerne bidrage til, at plejefamilier og personale på anbringelsesstederne har de nødvendige redskaber til at sikre de anbragte børns og unges trivsel og den nødvendige socialpædagogiske behandling. 
Med lov om voksenansvar for anbragte børn og unge tydeliggøres reglerne på området. Det sker ved at fastsætte regler om voksenansvar og adgangen til at foretage indgreb som led i den daglige omsorg. Desuden lovfæstes adgangen til at fastsætte en husorden. De eksisterende regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for anbragte børn og unge videreføres og præciseres. Herudover tydeliggøres adgangen til at anvende rusmiddeltest med samtykke. Med loven er der også sket visse udvidelser i adgangen til at anvende magt over for anbragte børn og unge.

Udvidelserne omfatter:
Dvs. pædagoger får lov til mere end poltitiet må uden uddannelse eller med en mangelfuld pædagogisk indsigt i børne behov for tryghed, selvbestemmelse og uden kamara så ingen kan sige hvad der reelt skete. 

  • At personalet på interne skoler på anbringelsessteder, der udfører pædagogisk arbejde eller undervisning, får adgang til at anvende de samme indgrebsmuligheder, som gælder på den øvrige del af anbringelsesstedet
  • At døgninstitutioner, opholdssteder og kommunale plejefamilier kortvarigt kan fastholde eller føre et barn eller en ung til et andet rum for at forhindre eller afværge, at barnet eller den unge gør skade på genstande.
  • At medarbejdere på anbringelsessteder kan tilbageføre et anbragt barn eller en ung, der stikker af fra anbringelsesstedet, når tilbageførelsen sker som led i omsorgspligten, og hvor barnet eller den unge udviser en adfærd, der medfører en risiko for skade på barnet eller den unge selv eller på andre.
  • At den eksisterende adgang til tilbageholdelse i op til 14 dage kan forlænges med yderligere 14 dage også undervejs i et anbringelsesforløb på opholdssteder og døgninstitutioner. 38
  • At den eksisterende adgang til undersøgelse af opholdsrum på sikrede døgninstitutioner udvides, så der også kan ske undersøgelse af barnets eller den unges person i forbindelse med ankomst, fravær og besøg, uden at der foreligger en konkret mistanke.

I forlængelse af loven blev der fastsat nærmere regler i en bekendtgørelse om voksenansvar, og der blev endvidere udarbejdet en uddybende vejledning, som samlet beskriver, hvad der er gældende ret på området. Endelig blev der afsat midler til aktiviteter, der skal medvirke til at understøtte implementeringen af det nye regelsæt. Materialet består af undervisningsmateriale målrettet anbringelsessteder, kommuner og socialtilsyn om, hvordan man iagttager børn og unges rettigheder, og hvordan magtanvendelse forebygges og håndteres. 
Derudover er der udarbejdet informationsmateriale målrettet anbragte børn og unge samt deres forældre om deres rettigheder i forbindelse med magtanvendelse. Socialstyrelsens hjemmeside ”Omsorg og magt” formidler viden om metoder til forebyggelse af magtanvendelse, bl.a. via filmklip, cases og andet materiale som kan understøtte anvendelsen af reglerne i praksis. 
Desuden er der på hjemmesiden en række links til undervisningsmaterialer, eksempler på husordener og indberetningsskemaer m.v. Lov om voksenansvar skal evalueres to år efter lovens ikrafttræden. 

Det er er jeg meget bekymrede for da jeg har jo set hvordan mennesker arbejder med børn og deres pårørende. Udspillet her ... kommer ikke magtanvendelser til livs men tillader for mere rå og ukritisk behandling af sårbare, skræmte og ofte syge børn. Selv raske mennesker blir syg af hvad nogle af dem i magtanvendelsesudvalget havde af ikke eksisterende grænser. Ingen af det blev undersøgt, eller havde et sted som pårørende eller barnet kun få hjælp fra ... det som skete ved det enkelte i det situation der var skete uden kamara, uden vidner og kedeligt som det var ... blev sager pleje personalets vurdering. Vurderinger af mennesker som brugt brutale metoder da de ikke var jf tilsynet uddannede til opgaven, men selvsamme tilsyn gav dispensationer så det blev ved og senere meget værre indtil der en heldig dag ... endt med hjemgivelse frem for 3. flytning til et sted der var værre. 

Som pårørende var der ingen som lyttede, samlede op eller tog ansvar - og jeg kan se det forgår og udvides. Jeg har ondt af børnene såvel voksne ... det hænder at ingen kan stoppe magt, og når magt er valgt er der oftest inden vej tilbage eller et meget længere process før tillid igen er der hvor barnet tør andre menneskers handlinger ... forældre lærer meget hurtigt de ikke har så meget at sige, deres plads er på opdragelses bænken ... og med mundkurv på. Ellers mister de deres børn eller det lidt samvær kommunen vurderer udefra magtanvenderens udsagn og at forældre forhindre behandlingen ...

Twice Exceptional Denmark

Twice Exceptional Denmark er lavet for dobbelt exceptionelle børn dvs. børn med særlige forudsætninger som samtidig har indlæringsvanskeligheder. Disse børn kan have opmærksomheds-, koncentrations- og kontakt- vanskeligheder som oftest er pga. Ordblindhed/ Dyslexi, ADHD, AS, PDD NOS, OCD, Tourette osv.

Det ofte set at Børn med særlige forudsætninger er af natur Asynkron Udviklet dvs. det halter med at deres emotionelle og sociale udvikling følger med det som ses ved jævnaldrende, samtidig med at de lærer lynhurtigt det emner de er motiveret for og ender således ofte foran jævnaldrende i disse oråder, uden sparringspartner. Børnene ender ofte meget ”misforstået” og en tværfagligindsats er nødvendig hvis sådan en situation skal kunne vendes.

Tværfaglighed bør bestå af en BMSF konsulent/psykolog og derudover specialister jvf. barnets specifikke diagnoser og andre problemer hver gang handleplaner udarbejdes, barnets evalueres osv. Men der er langt vej endnu, da BMSF ikke anerkendes i Kommunerne, og dermed overses det at barnet har behov for en ”særlig” forståelse og indsigt for at børnene kan få den rette hjælp jvf. Socialloven og Inklusion.

Men desværre ses disse børn i AKT forløb, heldagsskoler og kan ende i Udsatte grupper:

De unge, som kommer til opholdsstederne, har været vanskelige at placere i de kommunale tilbud, hvor hverken de unge, som kommer til opholdstederne eller de elever, der går i de kommunale tilbud, vil profitere af at være sammen.